07 marts 2022

Fjerkræ i Retten. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns  offentlige politiret.

1ste Afdeling, Assessor Gudenrath.
Fredagen den 13de September. 

- - -

Sagen om de 120 Gjæs, som ved at drives gjennem Reverensgade havde foraarsaget Gadespærring. var atter for idag. Hr. Chr. Tholstrup, som var tiltalt i denne Anledning tilligemed Johan Larsen og Gerhard Andreas Andersen, udtalte sin Vrede over, at han i et foregaaende Referat var bleven betegnet som "Driver", medens han derimod var Gjæssenes retmæssige Eier. Denne Vrede burde han have ladet gaa ud over Betjenten, som i sin Rapport havde betegnet Ejermanden ved det af Referenten brugte Udtryk. Sagen sluttede derefter med Advarsler til de virkelige Drivere. 

- - -

- Skræder Hans Madsen Kragh holder Høns i Rosengade. Disse Høns kunne jo ganske vist ikke forskaffe deres Ejermand Ubehageligheder, fordi de ingen Tegn have, men de kunne, som denne Sag udviser, paa anden Maade forvolde ham Bryderier. Hønsene have nemlig for Skik at spadsere op i de i Rosengade sammenfeiede Bunker af Gadesnavs og at splitte Bunkerne ad, og skeer denne Uorden oftere, kan Hr. Kragh let løbe Fare for at blive mulkteret. 

- - -

(Dags-Telegraphen (København) 14. september 1867).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar