Et Par Ord om Helliggeistes Kirke.

En flittig kirkegænger i ovennævnte kirke som har sin tid således besat at han først kan indfinde sig kort før prædiken begynder, forlader ofte gudstjenesten inderlig bedrøvet over at så mange udvortes omstændigheder forbyder ham at høste den nytte af denne som han under andre forhold burde. Han tager sig derfor herved den frihed til de ansvarlige at fremsætte følgende ønsker hvis opfyldelse han er overbevist om vil glæde mange:

1) at kirkedørene måtte lukkes så snart den egentlige prædiken er begyndt, og holdes lukkede til den er endt. For hvor meget den vedvarende knirken af deres i- og oplukken forstyrrer andagten er bekendt nok. Skulle dette imidlertid synes at være alt for stor indskrænkning i "friheden", tør man dog vel vente det beskedne ønske opfyldt, at dørene indrettes således at de uden støj kan går op og i, og at stengulvet ved indgangen belægges med tæpper. Gid de ansvarlige havde ligesom indsenderen set hvor mange der langfredag til højmesse måtte gå midt under prædiken på grund af den fra dørene gennemtrængende støj og trækvind!

2) at de gamle langs med væggen lige overfor prædikestolen stående forfaldne, næsten aldrig brugte indelukkede stole måtte borttages og gøre plads for dagens lys og de kirkegængere som nu må forlade kirken af mangel på plads, hvoraf disse stole indtager så meget. Anmelderen har i al den tid han har besøgt Helligåndskirken, ikke set nogen gøre brug af dem.

3) At begge dørene på den midterste kirkeport ud til Vimmelskaftet måtte åbnes når gudstjenesten var forbi. For når mange på en gang forlader kirken, må man trænge sig igennem den ene åbne dør, hvorved man er udsat for at sønderrive klæderne på det jernblik der er fastslået på begge portfløjene for at forebygge protens beskadigelse med urinering.

(Politivennen nr. 1060, Løverdagen, den 23de April 1836. Side 264-265)

Ikke Eau de cologne!

Hr. udgiver.

Jeg må meget bede Dem om undskyldning for at jeg ulejliger Dem med mit skriveri, og så at sige fører Dem ind i et skident fag. Men jeg håber at De vil tilgive mig når jeg forsikrer Dem at mit brev ikke skal forråde mindste lugt af det hvorom talen er. Sagen er denne: Min vej fører mig dagligt fra Lille Grønnegade bagom Hovedvagten, og da stødes mine lugteredskaber på det ømfindtligste af en stank om hvilken man ikke kan være i tvivl om hvorfra den kommer, da corpus delicti er lige for øjnene. Jeg tænkte da som så hvor det er således om vinteren i frost, hvor meget værre må det da ikke være om sommeren, og måske gennem Deres blad (NB Gid bevare os uden at støde vedkommende) kunne gøre opmærksom på at vedkommende steder måske kunne trænge til oftere vedkommende afføringsmidler. De kan måske indvende mig at keg kunne undgå lugten ved at gå forbi Hovedvagten, men jeg tager dog hellere den anden vej, dels fordi jeg ikke godt kan tåle våbengny, dels fordi denne er kortere, og de ved nok at den lige vej er den bedste. Meningen heraf skal slet ikke være at jeg vil beskylde vore brave krigere for at gøre denne slemme lugt med vilje. Nej! jeg bifalder derimod ganske marinerens ord der ved en lejlighed gav det svar at det var umuligt for 5 sk. om dagen at sk--- osv. Historien er bekendt.

Meget forbunden vil jeg være Dem hvis De vil indrykke dette mit beskedne ønske i Deres blad, men endnu mere vil jeg blive det hvis det ønskede derved blev opfyldt. Men måske det er umuligt at det onde kan afhjælpes, og da vil jeg som en tålmodig kristen, finde mig i det med tørklædet for næsen vandre min kås. For resten forbliver jeg såvel i lugt som i vellugt

Deres hengivne X.

(Politivennen No. 479, Løverdagen den 5te Marts 1825. Side 9530-9532)

Om det menneskelige Vand paa Kjøbenhavns Gader.

I Kjøbenhavns Skilderi og "Statsvennen har man nylig læst forslag til forebyggelse af det i svang gående uvæsen hvoraf allevegne i København ses spor på huse og i porte. Rigtigst ville det vel være at have sådanne indretninger i gårdene som i konferensråd Bruuns gård findes til gaden. Lignende kunne og burde anbringes i muren ved Kongens Have og excerserhuset og i volden ved Livvagtskasernen. Man ville da undgå det stygge syn som her dagligt tilbyder sig, især ved den lukkede jernport til Kongens Have.

(Politivennen No, 457, Løverdagen den 2den October 1824, side 9186)