Slagterboder på Nikolaj Plads. (Efterskrift til Politivennen)

Slagterboderne paa Amagertorv ere i Onsdags blevne henflytteede til Nicolai Kirke, hvorved Torvet nu har faaet en fri Udsigt. Pladsen omkring Kirken har faaet et ganske forandret Udseende, og Veien igjennem Kirkegaarden fra Viingaardsstræde til Lille Kongensgade kan betragtes som en ny Gade. Man er nu i Færd med at nedrive Hovedindgangen ud til Vingaardsstræde, over hvilken Aarstallet 1624 findes,og som er prydet med mange Zirater og adskillige Steenbilleder.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 5. januar 1815

En slem Uskik paa Nicolai Kirkegaards-Plads.

I Politivennen nr. 580 for 10. februar 1827 findes indført følgende anke:

"Bag ved de kallundsboder på Nikolaj Kirkegårdsplads som vender ud mod Holmensgade, behager det opsynsmanden over pladsen at henlægge fejeskarn og al anden uhumskhed der andet steds plejer at udbringes på renovationsvognene. Da dene måde at skille sig ved sit skarn både vansirer pladsen og afgiver et væmmeligt skue, samt især om sommeren en ubehagelig stank, så kan man ikke undlade at fremsætte ønske om at der måtte haves lidt nøjere opsyn med opsynsmanden, så at denne uorden kan blive afskaffet".

Hvorvidt denne anke har båret frugt, ved anmelderen ikke. Men derimod har han nyligt erfaret at den mand der har opsyn med arbejderne på pladsen, lader indholdet af det for disse bestemte lokum nedkastes i kuler der er gravet på selve pladsen og tildækkes med jord når de er fyldt. Da brandkommissionen betaler for renovationens udførsel af det lokum der er bestemt for lejerne af butikkerne, samt tårnets beboere, er det rimeligt at brolægningsvæsnet der har lejet pladsen til stenoplagssted, også godtgør opsynsmanden renovationsudførslen af det lokum der er bestemt for arbejderne på pladsen. Men i ethvert tilfælde bør omhandlede uskik ikke tåles, da den samlede urenlighed afgiver især på varme dage en ulidelig stank til stor ubehagelighed for butiklejerne og deres kunder.

(Politivennen nr. 848, Løverdagen den 31de Marts 1832, s. 210-211)

Bøn til høie Vedkommende fra Pladsen ved Nicolai Taarn.

Da denne plads der i så lang tid er belemret med væmmelige hytter, fortjente en bedre skæbne, ville det være en sand velgerning om de ansvarshavende forbarmede sig over den og forbedre dens udseende, ikke alene med hensyn til Københavns indbyggere, men også for de mange tilrejsende der ugentlig besøger staden om sommeren. For ikke at forstyrre slagterne på engang kunne der jo begyndes med en afdeling ad gangen. Da der desuden er så lidt for den arbejdende klasse at tjene, ville det lige såvel være en velgerning for denne som for staden.

(Politivennen nr. 802, Løverdagen den 14de Mai 1831, s. 341)

Et Ønske ved Nicolai Kirkeplads.

Det var ønskeligt om et lokale på St. Nikolaj Kirkeplads nu ligesom da tårnet stod under opbygning, kunne indrettes og derved afværge den væmmelighed for de omboende at de dagligt mp se arbejdsfolk forrette deres nødtørft og vende deres nøgne legemer mod vinduerne, hvorfor beboerne ofte må forlade samme. Det er også muligt at i slagternes butikker når i den varme sommertid lemmene oplukkes ind til pladsen for luft, kødet da kan lide skade ved den fæle stank i nærheden af disse lemme.

(Politivennen nr. 712, Løverdagen den 22de August 1829, s. 550)

To farlige Drenge paa Nicolai Kirkeplads.

Anmelderen har lagt mærke til at der blandt de drenge som jævnligt tumler sig på Nikolaj Kirkeplads, findes 2 som kryber ind mellem butikkerne og spøger med ild ved at antænde krudt. Og så har de for skik at kaste med sten efter mindre børn som leger på pladsen. Ved begge dele kan der afstedkommes skade, og anmelderen anser det derfor for en pligt at gøre opmærksom på disse drenge, af hvilke den største ofte er set at gå ned i kælderen under nr. 27 der bebos af en skomager og hvor der tillige handles med duer.

(Politivennen nr. 658, Løverdagen den 9de August 1828, s. 525)

Søren Henrik Petersen: Nikolaj Tårn, 1831. Bemærk boderne som formentlig har var de omtalte boder meget lig. Bygget af træ og stof har de givetvis været meget let antændelige. (Statens Museum for Kunst)

Indstændig Bøn til Kjøbenhavns Magistrat og Brolægningsvæsenet med Hensyn til Sct. Nicolai Vagttaarns nærmeste Omgivelser.

Om pladsen ved Nikolaj Vagttårn kan med grund siges at den er et af stadens stedbørn. For det er nu snart 32 år siden kirken brændte af, og endnu er pladsen ikke engang foskønnet ved planering. Derimod ser man en mængde usymmetriske bræddehytter oprejste omkring den ujævne, ofte med døde hunde og katte bestrøede plads, hvilket såvel afgiver et ubehageligt skue som det ubestridt også må give begrundet anledning til enhvers, især fremmedes ufordelagtige omdømme, da det virkelig overgår alles forventning at finde en sådan, for øjet så lidt indbydende plads midt i hovedstaden.

Men det er ikke alene øjet der stødes ved at passere nævnte plads, fodgængernes fodtøj må til bunds undgælde den i høj grad dårlige brolægning der begrænser samme, især på de to mest bevandrede sider, nemlig fra Nikolajgade til Vingårdsstræde og fra dette stræde hen til Nikolaj Plads.

De fleste af stadens kvindelige tjenestetyender og de husmødre der ikke holder sig for gode til selv at besøge slagterboderne, bønfalder derfor, alle med en røst, brolægningsvæsenet om at få pladsens opgivne omgivelser omlagt tildet kommende forår, en bøn enhver indbygger rimeligvis istemmer, da det jo er bekendt nok at kødet i de pladsen omgivende væmmelige svinestier - slagterboderne - i søleføre overstænkes af gadeskarn, så ofte en kørende eller ridende passerer forbi, og i tørt vejr bedækkes af støv *)

Anmelderen tør mene at stadens høj-og velvise magistrat der især i de senere år har bidraget så meget til stadens og dens omegns forskønnelse, vil bevirke at Sankt Nikolajs skønne vagttårn hvis hensigtsrigtige konstruktion berømmes af alle, på tårnklokkens lyd nær, hvilken i den senere tid er undergået en mindre ønskelig forandring, ikke længere skal befinde sig iblandt så højst anstødelige omgivelser.

*) Indsenderen finder det uhensigtsmæssigt at gadefejningen og renovationens bortkørelse foretages på en tid da slagterboderne er åbne og behængte med det kød der siden skal tjene mennesker til føde. Men mener derimod at begge dele mest passende kunne finde sted om eftermiddagen efter kl. 5 på hvilken tid de fleste boder i almindelighed er lukket.

(Politivennen nr. 585. Løverdagen den 17de Marts 1827, s. 161-163).

Et Par Ord angaaende Slagterboderne paa St. Nicolai-Torv.

Da de høje ansvarlige med så megen omhu søger at opfylde ethvert ønske der ytres med hensyn til en eller anden forbedring eller forskønnelse i eller udenfor hovedstaden som kan være sammes indbyggere til nytte eller fornøjelse, tror indsenderen på grund af dette at det ikke er upassende at henvende de ansvarliges opmærksomhed på Nikolaj Torv og slagterboderne på samme.

"Hvilket ubehageligt syn, hvor væmmeligt er det ikke at se disse pjaltede slagterboder med deres smudsige huggeblokke og borde?" (Nikolaj Plads 1835 før støbejernsboderne blev opført. H. G. F. Holm. Slagterboderne ses på arealet omkring hvor kirkeskibet er opført i dag. Spiret kom først til i 1910).  

Hvilket ubehageligt syn som minder de omkringboende og de mange som dagligt passerer dette strøg, om den ulykkelige begivenhed, byens store ildebrand. Den uopryddede plads er omhegnet med nogle gamle brædder selv om den dog engang var hvilestedet for mange brave og ædle danske mænd. Og hvor væmmeligt er det ikke at se disse pjaltede slagterboder med deres smudsige huggeblokke og borde? Ikke så få udlændinge går denne vej og hvilket ufordelagtigt indtryk må de ikke få om de danskes renlighed i spise, når han ser dem med så lidt delikatesse behandle den første, almindeligste og mest næringsfulde af alle spiser, kødet. For mere urent end det behandles her, kan man vist nok ikke tænke sig, og indsenderen tror ikke at det i den grad er tilfældet i nogen anden stad i Europa. 

Dog må indsenderen heraf delvis undskylde slagterne. For uagtet mange af dem sikkert ville forandre, forbedre eller udsmykke deres boder, anser de det dog for unyttigt, da de ikke ved hvornår myndighederne vil befale dem at flytte eller ganske nedrive dem. De fleste steder er der murede slagterboder, og disse kunne vist nok også anbringes her. Vil man indvende at der fattes de nødvendige penge til det, så mener jeg at vi besidder så mange indsigtsfuldte mænd der vist nok ville vide at gøre forslag hvorved denne mangel kan afhjælpes, således som det skete ved Nicolai Tårns reparation og forandring, hvis bekostning blev tilvejebragt på en lempelig og for de ansvarlige næppe mærkbar måde. Og ønskeligt var det vist nok at nogen ville interesse sig for torvets omdannelse og forbedring, da det i sin nærværende tilstand er en alt for stor kontrast til det nu særdeles skønne og smagfulde. tårn.

(Politivennen nr. 490. Løverdagen den 21de Mai 1825, s. 9697-9699)

Redacteurens Anmærkning

Slagterboderne flyttede fra Højbro Plads til området omkring den gamle kirkegård ved den brændte Nikolaj Kirke omkring 1810. Skribenten måtte vente et par årtier endnu før der i 1845-46 blev opført de støbejernsboder kaldet "Maven" som først blev nedrevet i 1917 i forbindelse med opførelsen af en ny kirke. Som dog aldrig har fungeret som kirke.

Brandfarligheden ved disse træskure beskrives i Politivennen nr. 708, lørdag den 25. juli 1829, s. 485-488: "Kjøbenhavns fjerde Ildebrand." I artiklen "Bøn om Vand" i Politivennen nr. 866, lørdag den 11. august 1832, s. 526-528 klager en skribent over at slagterne, grønthandlerne og andre butiksejere henter vand i de omkringliggende gårde

En Ubehagelighed for Stadens Beboere.

Det er meget ubehageligt for stadens indbyggere når de om morgenen på varme sommerdage besøger slagterboderne ved Nikolaj Kirke, at de der bliver modtaget af en meget væmmelig lugt der forårsages af at natrenovationsvognene fra den nordre ende af staden, såvel på deres tur som retur passerer slagtergangen fra Skvaldergade til Nikolajgade eller Lille Kongensgade, og meget ofte efterlader sig spor der kan ses og lugtes til midt på dagen. Kunne (som man håber) dette onde afhjælpes, ville den pestagtige lugt der så meget generer både købere og sælgere, for en del ophøre, for ikke at tale om den ækelhed at kødet der i den hede sommertid lugter ilde nok, når det bliver et par dage gammelt, vist indsuger i sig en ubehagelig og skadelig lugt fra de omtalte vogne. Ved en bom for hver ende af slagtergangen der blev lukket om aftenene og hvormed vægterne havde tilsyn, kunne dette onde afhjælpes, og kørende kunne da om natten passere de omliggende gader.

(Politivennen nr. 442. Løverdagen den 19de Juni 1824, s. 8051-8052)

Forslag, hvorledes Slagterbodernes Indhegning ved Nicolai Taarn lettest kunde skee.

Forinden de mange mursten solgtes det på stedet, troede man at disse ville blive anvendt til en ringmur omkring boderne. For nu nogenlunde at kunne fjerne det væmmelige syn af det af solen halvstegte kød, foreslås at boderne vendtes om når pladsen indenfor blev ryddet. Dette ville være den nemmeste måde at opnå det tilsigtede øjemed. Vel muligt at anmelderen har været for hastig med sin proposition, da vedkommende der så meget har bidraget til tårnets forskønnelse veel også kan have lagt planen til den før omtalte forandring.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6294-6295).

Ønske i Hvælvingen.

Fleres opmærksomhed har allerede i lang tid været henvendt på slagterbutikken ved Hvælvingen ved Nikolaj Kirke uden for huset nr. 98, da man ikke alene ved at gå der forbi om dagen får sine klæder tilsølede af blodstænk, men om aftenen får sidepuf af nogle til pøbelklassen tilhørende personer som man møder i dette snævre. Det var derfor at ønske at denne butik måtte flyttes hen til et mere belejligt sted. For hvorledes skal husbeboerne nu kunne modtage det fornødne vinterbrændsel eller hvorledes vil man ved flyttetiden komme afsted med ind- og udflytning af møbler og bohave. For ikke at tale om at i en ulykkelig ildebrand ville det være aldeles umuligt at få noget reddet.

(Politivennen No. 251, Løverdagen den 21de October 1820. Side 4068-4069)

Tiggende Slaver af Kjøbenhavns Fæstning

Indsenderen passerer hver dag passerer hvælvingen ved Nikolaj Kirke og er øjenvidne til at der ikke går en dag uden at man hver morgen mellem kl. 7 og 8 samt om middagen kl. 12 vil finde plankeværket ved kirken beplantet med slaver hvor de opstiller sig, ligesom i en b?det kæde langs ned af Store Kirkestræde for at overtrygle ja næsten omringe de forbigående. 

"Indsenderen passerer hvælvingen ved Nikolaj Kirke er øjenvidne til at der ikke går en dag uden at man hver morgen mellem kl. 7 og 8 samt om middagen kl. 12 vil finde plankeværket ved kirken beplantet med slaver hvor de opstiller sig" (Slagterboder ved Nikolaj Tårn, Heinrich Hansen.).

Dette er ikke det eneste sted. For man kan finde hjørnet af Store Grønnegade og Kristen Bernikows Gade lige så godt besat, og alt dette sker i deres vogters påsyn. For ikke at tale om at man næsten aldrig er fri for påtrængenhed og forfølgelse hvor man træffer på slaver ved offentlige arbejder fx ved portenes fejning, broernes reparation og flere andre steder. Dette engang så strengt forbudte og upassende tiggeri synes dog at burde fjernes, især i en tid hvor der holdes strengt på at ingen som helst straffet og måske ved uheld forarmet menneske tør betle på gaderne

(Politivennen nr. 190, Løverdagen den 21de August 1819, s. 3054)

Bøn om Bortryddelse af en Hindring i et Par lovlige Næringsveies Udøvelse.

Næppe nogen vil kunne fremstå som med mindste gnist af sund fornuft kan modsige at det omkring den afbrændte Nikolaj kirkes tårn opførte plankeværk der i flere år har eksisteret uden at man har mærket ringeste spor til begyndelse med dette tårns formodentlig besluttede istandsættelse i et vist øjemed, ikke alene er til skade for passagen, men i særdeleshed for de slagtermestre hvis butikker har stade i huggen til højre og venstre side af nævnte plankeværk som vender imod Lille Kirkestræde. For i diss afkroge falder butikkerne ikke i øjnene, men derimod passeres forbi ugen at bemærkes, og altså er det klart at sælgerne derved hindres i den større afsætning af deres varer som de i modsat tilfælde sandsynligvis kunne vente.

I samme hug har nogle amagere udsalg af grøntvarer, på hvilke de heller ikke har den afsætning som de ellers kunne have, når dette til sand vansir for vor skønne  hovedstad, stående plankeværk var borttaget, og følgelig er samme ligeledes til skade for disse, hvilke lige såvel må betale stadepenge til stadens kæmnerkasse som slagtermestrene. Anmelderen er overbevist om at 2 ansøgninger om nævnte plankeværks borttagelse er tilstilet de ansvarlige, men desuagtet står det endnu, muligvis fordi derfor må være i høj grad gyldige årsager. Ja ingen som ved med hvor udmærket nøjagtighed vores høje øvrigheder bestræber sig for enhver i sit kald at opfylde deres pligter, bør nære mindste tvivl derom. Men da foråret nu nærmer sig med stærke skridt, og med dette solens varme, så håbes det gunstigst undskyldt at de slagtere som nævnte plankeværk skader, i forening med grønthandlerne ved deres side, ytrer det højst rimelige og med retfærdighed overensstemmende ønske: at de snart måtte befris for denne byrde. For deres handel er så såre lille at de er udsatte for at kødet på grund af den nu daglig mere og mere frembrydende solvarme, fordærves og grøntsagerne visner, ene og alene af mangel på afsætning!

(Politivennen nr. 172, Løverdagen den 17de April 1819, s. 2771-2773)

Bøn fra en Slagter i Nicolai Kirkegang.

(Indsendt)

Da Nikolaj Kirkegang såvel som andre gader kun fejes to gange om ugen, hæder det ikke sjældent at folk ofte om dagen må vade i de væmmeligheder som natrevonationsvogne på deres hyppige fart, ved uagtsom kørsel ofte om natten spilder i denne gang. Og da det er yderst ubehageligt for dem som har stader der, både at lugte denne potpouri og at tabe en stor del af deres næring såsom køberne, for at undgå at træde i så skidne fodspor, hellere søger andet steds hen, var det særdeles ønskeligt om denne nattefart gennem gangen måtte stoppes, i det mindste så længe indtil at de omfaldne rudere der har indskrænket gangens bredde, er blevet bortkørt. Overalt synes det underligt hvorfor denne gang ligesom con amore vælges til befaring af oven nævnte vogne da man mens kirken stod ret vel kunne afhjælpe sig uden samme. At imidlertid de spor som denne natlige fart efterlader sig, må være lige så ubehagelig for de slagtere og sælgere af madvarer som har stader der, som for købere der kommer for at få disse, må være meget begribeligt. Man håber derfor denne simple bøns opfyldelse.

(Politivennen nr. 94, Løverdagen den 18de October 1817, s. 1568-1569)

Erklæring.

Gensvar på det i Politivennen nr. 562 om Nikolaj Kirkegangs rengørelse som jeg har haft under opsigt i 12 år og som ikke har været påanket før den 6. juli 1808 da jeg af opsynsbetjent N. Holm blev anklaget for det jeg lod bære renovation ud til begge sider gangen og måtte derfor betale 2 rigsdaler i straf. Siden den tid er der ingen rengørelse holdt.

Christen Christensen
Opsynsmand, boende på kirkegården

(Politivennen nr. 563, 11. februar 1809, s. 9035)

En styg Urenlighed i Nikolaj Kirkegang.

(Efter indsendt).

Denne lille gang der for fodfærdslens bekvemhed bestandig får åben, og virkelig er fodgængerene meget velkommen, når tiden er dem knap, er nu overmåde slemt blemret med urenlighed i en meget modbydelig grad. Umuligt er det at forebygge dette uvæsen. Men det var ønske at de som skulle feje der, måtte tvinges til at holde en renselsesdag da de synes ikke at ville af sig selv.

(Politivennen nr. 562, 4. februar 1809, s. 9021)

Om en offentlig Koncert-Bygnings Raadelighed.

I anledning af den givne velgørenhedskoncert sidste søndag den 21. i denne måned i det Kongelige Musikalske Akademis sal, såvel som det foregående sammesteds opførte Haydns Skabelsesoratorium hvor menneskeforsamlingen begge gange var så talrig at man havde megen grund til at befrygte salens sammenstyrtning, så meget mere begrundet som den er indrettet i den almindelig alle bygningers svageste øverste etage, forsynet med et hængeværkstagloft, bedes til i tide at søge forebygget alle dog mulige omsider indtræffende ulykker ved sådanne overordentlige til et snævert rum indskrænkede og altså tæt sammenpakkede menneskeforsamlinger der alt for meget forøger lasten og den forud ved byggeriet kalkulerede hele masses tålende vægt, i Deres blad offentlig fremsat dette ønske:

"At alle københavnske musikalske selskaber og klubber ville forene sig og lade bygge en så fuldkommen og høj koncertsal i staden at samme måtte kunne rumme i det mindste et tusind mennesker, hvortil måtte kunne ventres nu let at findes lejlighed ved entreprise af bygherrerne, af de fra Rosenborg Have nedlagte byggepladser eller muligvis andet sted og helst på et af stadens torve for kørselsfærdslen mere bekvemme byggepladser. Da også derved særdeles nødvendig måtte haves hensyn til at anlægge koncertsalen i bygningens nederste etage og gives samme i det mindste to etagers højde med rummelige særskilte indkørsels- og udkørselsporte, såvel som særlige fraskilte ind- og udgange for fodgængere samt alle ellers øvrige mulige fornødne sidebekvemmeligheder tæt ved og omkring koncertsalen til konditorservering, retirader og indelukket opholdssted for domestiker.

Ved sådan de musikalske selskabers forening, alene indskrænket til en mennesket så værdig samling ved koncerttidsfordriv måtte også foruden den anførte så vigtige personlige sikkerhed for livs og lemmers bevaring ved sådanne uskyldige sammenkomster, for ethvert nu i denne henseende adskilt selskab især ufejlbarlig vindes en anselig besparelse udi de nu havende separate betydelige koncertudgifter, en mere sikkerhed endnu haves for ugentlig i vintertiden at nyde denne ædle, sjælen frydende og hjertet blidgørende fornøjelse, og endelig kunne forventes en betydeligere forøgelse i personalet end nu ved alle koncerter almindeligvis bruges, og disse ligeledes opmuntres til med flid at dyrke denne ædle kunst og videnskab - samt da først blive i stand til at lægge for dagen nu, og mulig ellers for livstid, skjulte musikalske talenter.

*   *   *

Udgiveren tror det fortjente undersøgelse om ikke Nikolaj Kirkes ruiner kunne indrettes til et sådant offentligt koncerthus. At denne bygning der dog skal bruges til noget, ligger midt inde på en plads og altså afsondret fra vognenes støj på kørebroen; at den omliggende plads giver den herligste lejlighed til at foranstalte de bekvemmeste adgange og adkørsler; endelig at man her kan give koncertsalen så stor højde man vil og efter fysikken regler bør - alt dette synes at tale for sådan en anvendelse.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 201, 27 Februarii 1802, s. 3211-3214)

Redacteurens Anmærkning

I Politivennen. nr. 231, [25 September 1802], s. 3 bekendtgøres at: "Musikalske Akademis sal i Laugebeks Gård på Gammelnytorv bliver nu understivet, for hvilken priselige omsorg bestyrerne offentlig takkes."

Der er muligvis tale om Det kongelige musikalske Akademi (1767-1817). K. H. Seidelin benyttede sig af lejligheden til et forslag om Nikolaj Plads.

En velment Bøn til Fattigvæsenets Direktion

Uagtet der er gjort de hæderligste anstalter af Fattigvæsensdirektionen for at afskaffe tiggeriet på gaderne, så har indsenderen dog heraf bemærket på adskillige steder, fx ved Børsen, Nikolaj Kirke og slottet tæt ved den store port, at tiggerkællinger af den sande [æt], den ene endog forsynet med et stakkels sygeligt barn, har taget ordentlig sæde, ja været så dristige, at være på stedet 4 timer efter. Uagtet der blev truet med at det skulle blive anmeldt på vedkommende steder. Rigtig nok blev det ved truslen. For anmelderen heraf er ikke husejer og følgelig har han ikke fået den omtalte anordning, fattigvæsnet betræffende. Hans bøn er altså,  at om deri skulle være en artikel, som opfordrede den veltænkende at anmelde sådanne uordener, man da offentlig i aviserne eller og ved en plakat på hjørnerne ville bekendtgøre, hvor sligt kunne ske. De betjente, som er ansatte til tiggeres opbringelse bliver del bekendte og dels kan de umulig være så mange, at de alene skulle kunne hindre anordningens overtrædelse.

Det ville altså være til megen lettelse når den rettænkende, som indså nytten af anordningen, ved ufortøvet at opgive uordenen på behørige steder. Anmelderen ville ufortrøden gå fra Vester- til Østerport og længere, når han så at en nyttig plan derved kunne fremmes. Men en ubehagelig anmærkning må han gøre ved denne lejlighed: Han så nemlig en aldrende mand, efter det ydre og klædedragten endog over middelstanden at give almisse til denne tiggerkælling, som var sund og stærk og i den alder, at hun burde fortjene sit brød på en anstændigere måde. Det er et højst misforstået begreb at tro man således viser gode gerninger. Tværtimod gør man ondt ved denne medlidenhed. For man opmuntrer den dovne og meget ofte liderlige i stedet for at henvise til at leve af deres hænders arbejde og derved blive nyttige lemmer i staten.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 68, den 10. august 1799, s. 1086-1088)

Gadepatrol.

St. Jørgensgade.

Denne lille gade som kun har en dør, og det endda en kælderdør, skulle man næppe tro kunne fremvise 5 fejl mod et sundt gadepoliti.

1) At fortovet på begge sider, dog mest på den østre, er ubrugeligt for fodgængere for sin smalheds og dårlige brolægnings skyld. Nu da gaden er gjort bredere, burde fortovet i det mindste være bredt nok for 2 fodgængere.

2) Fortovets usselhed mærkes endnu stærkere for de mange tossede afviseres skyl, hvoraf især det østre fortov vrimler. På den vestre side er kun en sten, og den står lige for barberens hjørne, skønt hjørnet er indtrukket. Denne afviser som brolæggerne så let kunne have taget bort, spår mange stødte og hudløse skinneben i de mørke vinternætter når der er blevet for meget tran tilbage i vægteren krukke. Det er vel at barberens dør kun er tre skridt borte.

3) Så dårligt fortovet som sagt er, er det dog om muligt gjort endnu værre på vestre side ved en tagrendetud, og på østre ved en kælderpumpes tud som ordentlig ligger lige ud over fortovet i rendestenen, så nemt som muligt.

4) Den eneste dør gaden ejer, har et rendestensbræt som er halvt bortrådnet, eller bortslakt efter længden.

5) Endelig for at tilintetgøre alt fortov, har hotelkræmmer Albek tilladt sig at gøre sin skiltkrog omtrent 3 alen lang. Se nr. 3 af dette blad, og den er virkelig siden den tid ikke blevet kortere.

(Politivennen nr. 9, 1798, Side 136-138. [Estimeret dato: 22. juni 1798])

Redacteurens Anmærkning

St. Jørgens Gade var indtil 1894 Nikolaj Plads fra Østergade til Lille Kongensgade.