05 juni 2014

Gadepatrol.

St. Jørgensgade.

Denne lille gade som kun har en dør, og det endda en kælderdør, skulle man næppe tro kunne fremvise 5 fejl mod et sundt gadepoliti.

1) At fortovet på begge sider, dog mest på den østre, er ubrugeligt for fodgængere for sin smalheds og dårlige brolægnings skyld. Nu da gaden er gjort bredere, burde fortovet i det mindste være bredt nok for 2 fodgængere.

2) Fortovets usselhed mærkes endnu stærkere for de mange tossede afviseres skyl, hvoraf især det østre fortov vrimler. På den vestre side er kun en sten, og den står lige for barberens hjørne, skønt hjørnet er indtrukket. Denne afviser som brolæggerne så let kunne have taget bort, spår mange stødte og hudløse skinneben i de mørke vinternætter når der er blevet for meget tran tilbage i vægteren krukke. Det er vel at barberens dør kun er tre skridt borte.

3) Så dårligt fortovet som sagt er, er det dog om muligt gjort endnu værre på vestre side ved en tagrendetud, og på østre ved en kælderpumpes tud som ordentlig ligger lige ud over fortovet i rendestenen, så nemt som muligt.

4) Den eneste dør gaden ejer, har et rendestensbræt som er halvt bortrådnet, eller bortslakt efter længden.

5) Endelig for at tilintetgøre alt fortov, har hotelkræmmer Albek tilladt sig at gøre sin skiltkrog omtrent 3 alen lang. Se nr. 3 af dette blad, og den er virkelig siden den tid ikke blevet kortere.

(Politivennen nr. 9, 1798, Side 136-138. [Estimeret dato: 22. juni 1798])

Redacteurens Anmærkning

St. Jørgens Gade var indtil 1894 Nikolaj Plads fra Østergade til Lille Kongensgade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar