Hauserplads. (Efterskrift til Politivennen)

Endelig er det da afgjort, hvad der skal blive af den saakaldte Hauserplads, der har ligget Brak i en endnu meget længere Tid, end Kongens Nytorv. Som bekjendt stod der forhen en Fattigvæsenet tilhørende Tvangsanstalt, der brændte i 1807 og ikke senere er bleven igjen opført. Siden den tid har Pladsen ligget øde og ventet paa, at den høie Ovrighed skulde blive færdig med sin Overveielse af hvad der skulde gjøres af den. Hvis den høie Øvrighed llidt tidligere var kommen til ende med al den Betænkning, Overveielse og Drøftning, da vilde man for en ikke betydelig Sum have kunnet kjøbe de faae Grunde, som ligge mellem Kultorvet og Hauserpladsen, hvis Bygninger, saavidt vides, i 1807 afbrændte enten alle, eller i det mindste for største Delen, og begge Pladsene vilde da ikke blot være sammensmeltede til et stort, rummeligt Torv, men der vilde endog have været Plads til i Midten at indrette en liden Træplantning. Men medens Øvrigheden veiede Sagen over, ere alt flere Huse blevne opførte, og man vilde rimeligviis endnu have brugt lang Tid til at tænke vover den Ting, dersom ikke Eieren af en tilstødende Grund havde villet bygge et Huus med Facade til Pladsen, og derfor forespurgt sig, hvad der skulde bllive af den. Efter Forhandlinger mellem Magistrat, de 32 Mænd og Politidirecteuren er det nu afgjort, at Pladsen skal udlægges til Hjælpetorv for Kultorvet, og at Fattigvæsenet i Godtgjørelse for Grunden faaer 8000 Rbd. i 4 pCt. kongl. Obligationer af Stadens extraordinaire Fond.

(Kjøbenhavnsposten kunne den 14. maj 1838)

Hauserpladsen

Fortjener særdeles at anbefales til politiets opmærksomhed, især hver eftermiddag og aften efter endt skoletid. For det fejler da ikke især når vejret er godt, at denne plads altid og indtil ud på natten er opfyldt af store flokke af gadedrenge som driver deres spil med hujen, slagsmål og alskens optøjer på en måde der ikke alene er højst ubehagelig for alle som bor der, men også farlig for syge såvel som for børn der ikke hører til disses selskab, og som i almindelighed ikkekunne gå over pladsen uden at være udsatte for forfølgelse og mishandling. Dersom de herrer skolebestyrelse og lærere ved skolerne i Åbenrå sørgede for at deres elever gik ordentlig hjem fra skolen, ville uden tvivl dette onde som især synes at have sin oprindelse fra disse skolers ungdom, formindskes, og det ville vistnok hæves aldeles dersom tillige nogle politibetjente indfandt sig ofte og til ubestemte tider på pladsen over overholdt lige såvel her som på ethvert andet sted i byen, fred og orden ved anvendelsen af de midler som står til deres rådighed.

(Politivennen nr. 1116, Løverdagen, den 20de Mai 1837. Side 306-307)

Numrene 1114 og 1115, formentlig fra 6. maj og 13 maj 1837 mangler.

Den bundløse Plads i Kjøbenhavn.

En rejsende fremmed der i nogen tid har opholdt sig her i staden, gav for nylig sin forundring til kende over den tilstand han fandt en af pladserne i denne ellers så skønne hovedstad. På hans spørgsmål hvad dette næsten bundløse morads kaldtes, sagde man til ham efter at han havde udpeget beliggenheden, at det hed Hauser Plads. Han erfarede nu fremdeles om denne plads at den om sommeren er en tumleplads for hele nabolagets gadedrenge der uophørlig foruroliger og forskrækker de omkringboende ved skrigen, skrålen, stenkast og boldspil og at den da bestandig på grund af den løse grund står i en støvsky der gør den næsten lige så modbydelig på denne årstid som den er om forår, efterår og vinter ved sin skidenhed. Ja at man endog på nævnte plads tillader sig at henkaste døde hunde og katte samt fejeskarn, ja selv menneskelige ekskrementer.

For at det nu ikke skulle falde en fremmed ind at give en beskrivelse over denne plads lig den en englænder for en del år siden gav over Holmens Bro, men især for de der boendes skyld da disse må betale samme brolægningsskat som alle andre i staden, er man så fri at gøre de ansvarlige autoriteter opmærksomme på dette uvæsen der muligvis kunne være ubekendt. Dertil anmoder man dem om at påtage sig denne ulykkelige plads' sag og sørge for at den ikke behandles så stedmoderligt. Hvilket måske alene har sin grund i at dens beliggenhed ikke er midt i hovedstaden.

Konferensråd Hausers minde fortjente vel at pladsen skænkedes nogen opmærksomhed. Den ene skønne bygning hæver sig rask efter den anden i dens omkreds, og disses ejere ville sikkert yde enhver rimelig hjælp for at lette den gensidige kommunikation over dette morads der virkelig ved vådt vejr er næsten ufarbar. Måske kunne de sten der kasseres fra Kongens Nytorv som nu får en ny brolægning, uden synderlig bekostning for det offentlige anvendes til denne stakkels plads' beklædning.

(Politivennen nr. 1044, Løverdagen, den 2den Januar 1836. Side 9-10)

Hauserpladsen.

Denne store og regelmæssige plads der er anseligere og smukkere end adskillige af vore øvrige pladser og torve, står ikke lidt tilbage for alle de andre, selv for det mindste københavnske stræde, da den endnu ikke er og heller ikke synes at være bestemt til at blive forsynet med den nødvendige stenbro. Årsagen hertil er vanskelig at fatte. For er brolægningen nødvendig på alle andre offentlige pladser, i alle gader og stræder, og bliver stenbroen når det behøves, repareret eller forsynet selv i meget afsides liggende og lidt befærdede gader, så er brolægning også nødvendig her, hvor desuden færdslen især på torvedage er betydelig, ligesom vel også de sædvanlige kommuneafgifter må udredes af de her værende bygninger, altså også de til brolægningen fornødne udgifter, og hvoraf vist nok følger at gård- og husejere her må ønske om de ikke er berettigede til at forlange, at også denne plads må blive brolagt. For deres ejendomme vinder ikke i værdi derved at man nu ofte må arbejde sig igennem et morads for at komme til dem, eller gøre en omvej og benytte de brolagte rabatter som rigtig nok findes på pladsens udkanter.

Man vover derfor atter - for dette blad har før omtalte Hauser Plads' bedrøvelige tilstand i denne henseende - at henlede de ansvarliges opmærksomhed på denne dag, og nærer det håb at der dog en gang om om muligt endnu i tilstundende sommer, skrides til pladsen brolægning. Fremdeles ville det være meget ønskeligt om de især mod Kultorvet vendende plankeværker, træskure og ruiner af bygninger som tilligemed 3-4 gode huse og gårde adskiller Hauser Plads fra Kultorvet, sløjfedes, og begge disse pladser kom til at udgøre en. Nytten og behageligheden af store og frie pladser i en stor stad som København der på et forholdsmæssigt lille rum indeslutter i sig en så betydelig mængde bygninger og så mange mennesker, trænger ikke til noget bevis, og vanskeligt eller umuligt ville det vel heller ikke være at tilvejebringe de i grunden ikke meget betydelige midler ved hvilke dette gode kunne opnås.

Alligevel indskrænker anmelderen sig denne gang kun til at pege på denne sag som sikkert fortjener opmærksomhed og håber at det ville være meget tilfredsstillende for stadens ærede magistrat om den der har så mange fortjenester af Københavns forskønnelse, også ville og kunne søge at bevirke denne her omtalte i staden selv, om hvilken anmelderen med den ærede udgivers tilladelse i et af de følgende numre forbeholder sig udførligere at sige sin mening.

(Politivennen nr. 905, Løverdagen den 4de Maii 1833, s. 311-314) 

Anmodning til Eieren af den røde Port, paa Hauserpladsen Nr. 204 Litr. G.

Da de 2 pæle som er anbragt udenfor nævnte port står temmelig langt ude på fortovet, er det meget vanskeligt at passere stedet på mørke aftener uden at komme til skade. Man ønskede derfor at disse pæle måtte borttages, eller også at der på pladsen ligefor porten anbragtes en lygtepæl med lygte som soledes kunne belyse fortovet at pælene der er af 20 til 25 centimeters højde, kunne ses af de passerende. Måske var det bedre når ejeren anskaffede et par jernkroge der kunne holde portfløjene når disse åbnedes.

(Politivennen nr. 779, Løverdagen den 4de December 1830, s. 797-798) 

Luk for Hullerne!

Det er befalet at når der graves huller på offentlig vej, det være enten for at undersøge vandrender eller i anden hensigt, må arbejderne ikke forlade stedet uden at opstille et varsko eller på anden måde sikre stedet for passerende så de ikke kommer til skade på live og lemmer. Men denne lov synes i den seneste tid ikke fuldkomment at blive efterkommet, hvorpå man vil fremsætte et par eksempler.

For 3 uger siden skulle et gammelt plankeværk afløses af et nyt på Hauser Plads. Der blev af den grund gravet nogle huller for at de nedrammede pæle kunne optages. Men en aften forlod arbejderne deres værk uden at tilkaste hullerne eller at udsætte et varsko, og det hændte sg at et ungt menneske der ville gå til sit hjem på Kultorvet, faldt i et af hullerne og fik derved sit ben således beskadiget at han endnu længe må ligge under lægens behandling.

For nogen tid siden i Gothersgade ved hjørnet af Store Kongensgade blev gravet to dybe huller i fortovet for at efterspore en formentlig fejl ved den derværende vandkiste. Disse huller blev straks tildækket med lemme hvorover man passerede i al tryghed. Men mandag den 3. skulle et af hullerne tilkastes, og straks efter at der var begyndt på det, forlod arbejderne stedet uden at hullet var fyldt eller tildækket med overlag. Dette havde til følge at en middelaldrende svag mand der desuden er noget kortsynet, faldt i hullet, forslog hovedet således at blodet flød ned og tilsølede hans klæder så at han måtte ty til en kælder i nabolaget for at afvaskes før han kunne komme til sit hjem, hvilket han i flere dage ikke kunne forlade.

Anmelderen har ved at bekendtgøre dette, det håb at de ansvarlige for at bydeover folk som ansættes til sådant offentligt arbejde, vil formane disse til at efterkomme de forskrifter der er givet for at sikre medborgeres liv og lemmer.

(Politivennen nr. 750, Løverdagen den 15de Mai 1830, s. 305-307)

Bøn til Trankogeriet og det polytechniske Institut.

Når vinden blæser fra sydøst og trankogningen (terminus technicus kender anmelderen ikke) finder sted, udbredes en utålelig ækel stank hen over hele staden. Man har i denne tid endog tydeligt kunnet spore den inde i værelserne ved Hauser Plads og Nørrevold. Da den fede, tykke trandamp for forvolder denne pestilentialske dunst ved et formodentligt lidt bekosteligt apparat kunne forbrændes, ja vel endog anvendes fordelagtigt fx til gas, og folks næser og lunger da befris fra denne pine at lugte og indånde en så infernalsk os, så anmodes de ovenfor nævnte hæderlige institutter om i skøn forening (det sidste måtte råde, det første lade sig råde) at bestræbe sig for at befri stadens indbyggere for dette ikke ubetydelige onde.

(Politivennen nr. 731, Løverdagen den 2den Januar 1830, s. 5-6)

"Man har i denne tid endog tydeligt kunnet spore den inde i værelserne ved Hauser Plads". (Hauser Plads, 1849. Langberg: Fra torv til torv, 1943)

Redacteurens Anmærkning

Om trankogeriet berettede Kjøbenhavnsposten, 25. marts 1828, side 100:

Iaftes Klokken henved 6 blev Hovedstaden allarmeret ved Brandklokkens Lyd, og en i Retningen fra Christianshavn fremvæltende svær og tyk Røgsky gav den bebude Ildsvaade et frygteligt Udseende. Til al Lykke var Faren imidlertid ei saa stor: Ilden var nemlig udbrudt ved Trankogning paa det grønlandske Compagnies Plads, hvorved en af Kogepanderne var antændt, og ikkun Tagværket og nogle Luger paa en tætved Brænderiet liggende Pakhuusbygning bleve beskadigede. Hans Majestæt Kongen begav sig ved den første Larm til Brandstedet.

Forslage, til høiere Vedkommendes Bedømmelse, betræffende den paatænkte Kirke for Mosaisterne.

Det så ofte ytrede ønske at få de mange for en stor del vel endog upassende små synagoger afskaffede og forenet i en sirlig kirke, skal nu være målet nær, idet en del af den mosaiske menighed til dette øjemeds udførelse skal have subskriberet for en ikke ubetydelig kapital. Kun skal man være forlegen for en byggeplads, og det hedder man i denne henseende har henvendt opmærksomheden på Hauser Plads.

Denne turde imidlertid næppe være den bedste, både fordi de kirkesøgende meget må foruroliges af de bønder der dagligt besøger Kultorvet fra morgenstunden, og fordi Kultorvet allerede er lille nok. Kan man ikke få private grunde, synes det mere hensigtsmæssig at anmode om at blive overladt enten Gråbrødretorv, hvorved den så ofte påankede skamstøtte kunne forsvinde, eller et stykke af den del af Sankt Annæ Plads som nu bruges til det for kongeboligens nærhed upassende stenoplag *) og slagterbod eller det stykke af Rosenborg Have mellem eksercerhuset og brandvæsnets depothus, hvilket ligger helt ubrugt og hvis salg ville indbringe den kongelige kasse en ikke ubetydelig kapital, samt hvis bebyggelse ikke ville være til mispryd, men snarere til pryd for haven og Gothersgade. 

På hvilket af disse steder kirken blev opført, ville det vist både være mere hensigtsmæssigt og for staden sirligere end på Hauser Plads. Måske kunne det også være passende at benytte de ellers hensmuldrende ruiner af den engang påtænkte Frederiks Kirke og med mursten fuldføre efter det engang gjorte udkast. Hvor svag grunden end monne være, vil den dog når behørige forholdsregler tages, kunne bære en kirkebygning af mursten.

*) Til stenoplag ville andre pladser i mængde kunne fås, både i selve staden og på Christianshavn.

(Politivennen nr. 708, Løverdagen den 25de Juli 1829, s. 477-479)

Christen Købke: Portræt af en gammel polsk jøde, 1833. (Statens Museum for Kunst.)
 

Redacteurens Anmærkning

Jøderne havde siden 1684 tilladelse til at afholde offentlig gudstjeneste i private hjem eller i lejede lokaler. 1764-1795 havde de en synagoge i Læderstræde, som nedbrændte ved bybranden i 1795. Herefter blev oprettet ca 20 private synagoger. 

Ingen af de steder som skribenten foreslår i artiklen, blev brugt til synagoge. Men i 1800 var købt en grund i Krystalgade, og så tidligt som i 1804 havde Peter Meyn tegnet et projekt, som dog ikke blev opført. Det blev det heller ikke senere, men i stedet blev den nuværende bygning opført 1830-33, tegnet af G.F. Hetsch. En annonce fra Adresseavisen, 21. december 1829 antyder at der i Krystalgade 71 var en melbutik, hvor der få år efter kom til at ligge en synagogen:

I Krystalgaden Nr. 71, i Meelboutiken, faaes extra godt Hvedemeel af forskjeellige Fiinheder, fine Perlegryn, Bankebyg og Havregryn, sjeldne gode graae og gule Ærter, med flere Sorter særdeles gode Gryn, godt rugbrød, m. m. Alt meget billigt.

Allerede inden synagogen var færdig, afslørede adskillige artikler i Politivennen at jøderne var splittet mellem ortodokse og reformvenlige omkring den kommende overrabbiner Abraham Alexander Wolff. I Adresseavisen den 29. maj 1829 var annonceret at hans tiltrædelsestale nu kunne købes i boghandlen:

So eben ist erschienen: "Predigt beim Antritte seines Amtes als Priester der mosaischen Gemeinde zu Kopenhagen, am Sabbathe Emor 5589, den 16ten Mai 1829, gehalten von Dr. Abraham Alexander Wolff;" und wird zum Besten der Armen für 2 mk. verkauft in H. J. Bings Schulbuchhandling, Kronprindsensgade Nr. 36.

Der forekommer artikler fra begge "lejre". Mere om det i august, hvor årgangene 1831-1832 bliver publiceret. Se fx læse artiklen i Den Store Danske.

Det Kongelige Teater bidrog til udbredelsen af borgerskabets fordomme mod jøderne. I Thomas Overskous lystspil "Østergade og Vestergade, eller: Det er nytårsdag i morgen", der havde premiere på Det Kongelige Teater 31. december 1828 og blev spillet ca. 15 år, optræder en af teatrets komikere Johann Christian Ryge i rollen som karikeret jøde Ephraim Golz. Karikaturen består i at beskrive Golz' appetit på kristne pigers uskyld og deres fædres formue. Samtidig med at han optræder som udlåner og spekulation. Overskou var ikke den eneste. Oehlenschläger (Sanct Hansaften-Spil), Heiberg. Datidens revolutionære tanker i Europa blev i diktaturstaten Danmark i nogen grad omdirigeret til udslag i jødeforfølgelser. 

At sådanne forestillinger forplantede sig nedad i samfundet, fremgår af at efter grundstenen til synagogen var nedlagt den 13. september 1830 sneg nogle drenge og lærlinge ind på byggepladsen, lukkede deres kammesjukker ind og kastede sten mod Meyers Minde. Da Nathan Aaron Glodzier forsøgte at stoppe dem, begyndte mængden at slå løs på ham, uden at han dog kom alvorligt til skade. Seks betjente fik hurtigt stoppet mishandlingen. Overfaldsmændene blev idømt 30 dages vand og brød eller straffet med ris. Aftenen efter blev der dog igen slået ruder ind i Læserstræde, Pilestræde og kompagnistræde. Igen greb politiet hurtigt ind.

Thomas Overskous familiegravsted på Frederiksberg Kirkegård. Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Farlig Uorden paa Hauserpladsen.

Som et bidrag til de andre der flere gange er fremkommet i dette blad mod den københavnske gadeungdoms kådheder m.m. tjener følgende:

På en på den ovennævnte plads beliggende grund som tilhører hr. murermester Sibbern, og som er aldeles uindhegnet til den side der vender ud til Suhmsgade, forsamler sig dagligt en del større og mindre gadedrenge som morer sig med kortspil og forskellige slags lege. Skønt de ved denne lejlighed i deres sædvanlige maner tillige både hujer og skriger, hvorved de i flere henseender ulejliger beboerne i de tilstødende huse, skulle man dog ikke have påtalt sådant, når dette var den eneste ulempe som deres forsamlinger medfører. Men da de tillige morer sig med at kaste sten, dels efter nabohusenes tage, vinduer etc. etc., ja endogså ved at kaste efter nogle træer der står i en lille have ved den førnævnte plads, hvis toppe rager op over et plankeværk der indhegner haven, og udsætter de personer som går i denne have for den største fare, så anser man det for en pligt at annoncere denne uorden, der hvis den ikke i tide blev påtalt og søgt hæmmet, kunne have meget ubehagelige følger. Den her nævnte forsamling er især talrigst på søn- og helligdagene, idet der foruden de anførte individer tillige forsamler sig en del læredrenge på den påankede, uindhegnede grund, og på disse dage er især stenregnen stærkest og mest vedholdende. Således holdt fx sidstafvigte søndag en forspændt vogn i en af nabogårdene omtrent et kvarters tid, og mens den således holdt, faldt der adskillige sten i vognen og en ditto på den ene hest, hvilket nær havde forårsaget at hestene var blevet løbske. Blot i anmelderens have og på en dertil stødende plads har hans folk opsamlet over 150 sten af større og mindre vægt.

Annoncenten slutter med det ønske: at hr. Sibbern ville gøre sit til at hæmme den påankede og lignende uordner ved at indhegne den omtalte grund der tilhører ham, ligesom han heller ikke rager i tvivl at politiet jo vil søge at standse en i sine følger så farlig uorden som den skildret ovenfor.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 390-392)