Dampbaadenes Ankomst.

De på Nikolaj Tårn ansatte vægtere øjner flere timer i forvejen de hertil kommende dampbåde, og kunne derefter bestemme deres ankomst til Toldboden. Da en sådan underretning ofte er magtpåliggende for den del af publikum som venter venner og bekendte med dampbådene, og det er forbundet med vidtløftighed på selve Nikolaj Kirketårn at indhente efterretning derom, så ville det være meget ønskeligt om dampbådenes formodende ankomst til Toldboden tilkendegaves offentligt, enten på tavlen uden for Postgården eller fra de respektive damppaketters kontorer. I selskabet Athenæum er denne indretning allerede truffet med de fra Lübeck og Kiel kommende dampbåde. Ved den sidste lysttur til Møn med dampskibet Wilhemine som blev forsinket i 15 timer, blev samme ventet på Toldboden af henimod et hundrede mennesker i den anførte tid, hvilken tidsspilde og ulejlighed for så mange kunne have været undgået ifald dampbådenes ankomst efter den var sket set, offentligt var bekendtgjort.

(Politivennen nr. 817, Løverdagen den 27de August 1831, s. 604-605)

K. Gamborg: Vagtstuen på Nikolaj Tårn. Illustreret Tidende 1882. Hentet fra "Brandmanden i fortid og nutid.".

Knud Gamborg (1828-1900): Sankt Nikolaj Kirke, vægtergangen på Nikolaj Tårn. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

En styg Prydelse ved Nicolai Vagttaarn.

I en tid da der dels er, dels bliver gjort så meget såvel til hovedstadens som dens omegns forskønnelse samt afskaffelse af uordner, har det undret meddeleren meget at Nikolaj vagttårn der for resten intet lader til overs at ønske i arkitektonisk henseende eller hensigtsmæssighed, dog formedelst sin omgivelse af gamle rudera, mere ligner ruinerne af en hensmuldret tysk ridderborg end en bygning der med store omkostninger for ikke mange år siden blev næsten opført som ny.

Flere indsendere har ikke undladt at påanke dette hæslige skue i nærværende blad, og senest er sådant blevet nævnt i bladets nr. 801. Imidlertid er dog en af de mest hæslige prydelser ved nævnte tårn så vidt det er anmelderen bekendt undgået fortjent anke. Denne er nemlig de ikke mindre end 3 latrinhuse der er opført ved tårnets sydlige ende lige tæt op ad slagterboderne. Man har grund til at formode at den ved et sådant naboskab bevirkede mephiske dunst der især på hede dage let meddeler sig en vareartikel som kød, næppe kan være behagelig for de sælgere der er placeret der (der dog formodentlig lige så fuldt må betale deres stadepenge som der der ligger på et for sådan uhumskhed fritaget strøg), men endnu langt mindre for køberne. 

Indsenderen er så fri at håbe og anbefale til høje vedkommendes gunstige foranstaltning at disse latriner på hvis byggeplads vel endnu ikke kan være vunden hævd, måtte blive sløjfet, og såfremt de måtte findes uundværlige da at blive henlagt til et andet mere passende sted, fx bag ved tårnet.

(Politivennen nr. 805, Løverdagen den 4de juni 1831, s. 394-395)

"Ikke mindre end 3 latrinhuse der er opført ved tårnets sydlige ende lige tæt op ad slagterboderne." (Tegningen fra Both fra 1825 viser tårnets sydlige ende og slagterboderne af træ.)

Bøn ved Sct. Nicolai Taarn.

For de herrer der er beskæftiget på pladsen omkring Skt. Nicolaj skønne vagttårn, er anbragt et lokum der synderligt nok støder tæt op til slagterbutikken nr. 54 som vender udad mod hvælvingen. Da butikkens ejer derved må udstå en utålelig stank som kun harmonerer dårligt med de varer der skal tjene mennesket til føde, så tillader man sig herved at anholde om at nævnte lokum måtte flyttes til et andet sted på pladsen, hvor vedkommende butiksejere der til rette tid må udrede deres afgifter til det offentlige, ikke generes på en så følelig og ubehagelig måde, især i den nu forestående varme årstid.

(Politivennen nr. 798, Løverdagen den 16de April 1831, s. 280)

Der blev gjort noget ved de formentlig temmelig ulækre træboder som eksisterede dengang artiklen blev skrevet. Her et billede af de senere slagterboder af jern ved Nikolaj Tårn, Illustreret Tidende 23. marts 1862.

Gammelt og Nyt.

Når man betragter gamle tårnurskiver der i længere end 20 til 30 år har trodset elementers påvirkning, og sammenligner disse med de nye på Nicolaj vagttårn, synes det virkelig påfaldende at disse i et så kort tidsrum har forandret sig så betydeligt. I særdeleshed synes mellempartierne på en af disse skiver at have megen lighed med den i farve så ubestandige kamæleon. For først var det en kort tid blåt, siden violet og nu ligner det næsten helt den ubestandige kalkfarve med hvilken den hele ellers skønne bygning er overstrøget. Man bør imidlertid nære det håb at den kunstforstandige maler ved sin muligvis dybe indsigt i den tekniske kemi har sørget for at dette parti med den oplivende vårs komme atter genvinder sin oprindelige blå farve. Og i dette tilfælde har dette tillige den fordel at vi ved sammes anskuelse mindes om hvad jøden så sandt siger i Heibergs indtog: "Hvor skæbnen er omskiftelig".

" På Nicolaj vagttårns urskive synes mellempartierne på en af disse skiver at have megen lighed med det i farve så ubestandige kamæleon. For først var det en kort tid blåt, siden violet og nu ligner det næsten ganske den ubestandige kalkfarve med hvilken den hele ellers skønne bygning er overstrøget. (Kun tårnet stod der på Politivennens tid. Dengang tilsyneladende overkalket. Hvor kirkebygningen nu er, var der slagterboder. Eget foto, 2015)

Man vil slet intet sige om guldet på tal og visere. For dette ædle metal tildeles desværre enhver kun meget sparsomt i disse tider. Og hvorfor skulle så just den gamle helgens urskiver nyde større forrettigheder i dette kapitel.

(Politivennen nr. 371. Løverdagen den 8de Februari 1823, s. 6010-6011).

Om Nicolaj Taarnuhr.

Publikum kan vist ikke andet end hjertelig takke vedkommende for den smukke ombygning af Nicolaj Tårns ruiner og med erkendtlighed bemærke den sande nytte af at der bliver et urværk som har urskriver til alle 4 sider. Hvilket bliver et sandt gode for embedsmænd der skal indrette deres forretninger efter klokkeslættet og for mange andre. - Men man tillader følgende bemærkninger og deraf følgende ønske og bøn. - Uden at indlade sig på smagens vegne som er så meget ulige om skiverne er smagfulde og passende til bygningen eller ej, har de efter anmelderens uforgribelige mening en betydelig mangel. Man formoder at urværket foruden timevisere også får såkaldte minutvisere der da som en selvfølge viser ½ time og kvarterer. Men til at skelne kvarterer og minutter er denne skive aldeles ikke indrettet. Derved kan opstå urigtighed for benytterne der ønsker at vide hvad klokken er. Højst ønskeligt var det at den samme urmager blev antaget til at stille og passe Nikolaj ur der passer hovedvagtens ur som man kan sige hele byen retter sig efter, eller at det blev befalet at disse skulle konfereres med hverandre, eftersom man siger at det ikke altid er tilfældet at Holmens og Garnisons Kirkes ure så ganske ske stemmer sammen, hvilket let foranlediger forvirring.

(Politivennen nr. 299. Løverdagen den 22de September 1821, s. 4815-4817) 

Varsko i Nikolai Kirkegang

Natten mellem onsdag og torsdag i denne uge faldt der store stykker sandsten ned fra den østre ende af Nikolai Kirke. Også på andre steder ses spor til sådanne nedfaldende sten. Skulle det ske at sådanne stykker faldt ned om dagen, så ville ufejlbarligt flere mennesker lemlæstes eller slås ihjel af disse flere pund tunge sten der falder fra en betydelig højde. Ikke alene de slagtere der har stader der, men også folk der kommer for at købe af dem, udsættes virkelig for livsfare ved at nærme sig dette sted. Det var derfor ønskeligt om kirkemuren måtte blive efterset og hvad der fandtes løsnet måtte tages bort og at der i øvrigt måtte træffes sådan foranstaltning der kunne betrygge enhver for at komme til skade derved.

(Politivennen nr. 63, Løverdagen den 15de Marts 1817, s. 990)

Nikolaj Kirke set fra Vingårdsstræde (1835, H. G. F. Holm). Eller rettere tårnet, som var det eneste der var tilbage på Politivennens tid efter branden. Det nuværende kirkeskib befinder sig hvor boderne står. Huset  til venstre og højre for tårnet står der endnu. Det længst til venstre må enten være blevet revet ned eller bygget om.

Noget i Anledning af hvidt afpudsede Bygninger

De fleste af de gårde og huse der opbygges i disse år er hvidpudsede. Dette kan måske være økonomisk rigtigt. Men foruden at denne farve som professor Tode for henved 30 år siden i sin sundhedstidende bemærkede er skadelig for øjnene, er den også kun af kort varighed. Pudset falder nemlig hurtigt af eller bliver sort, og bygningen trænger så igen til at efterses og forbedres. Som eksempel kunne her anføres det nye råd- og domhus, samt den nordre facade af Christiansborg Slot der endnu står under bygning. Dog ville sådanne bygninger uden synderlig bekostning igen kunne pudses. Men da det lader til at det under opførelse værende Frue Kirketårn også skal få en sådan hvid afpudsning, så vover anmelderen heraf at fremkomme med sin individuelle mening om det. Han tror da

1. At det hvide tårn vil skade deres syn som rejser til staden, da de endog i lang afstand fra samme ligesom nødes til uvilkårlig at stirre på det.
2. At gentagen afpudsning som ofte vil være nødvendig, vil forårsage kirken store bekostninger, eftersom de nødvendige stilladser til et så højt tårns reparation ikke vil kunne fås for en bagatel.

Han indstiller derfor til de høje ansvarliges omdømme om ikke stenenes egen farve (man ser hvor længe det gamle tårn, og St. Nikolaj Kirke samt dens tårn, har stået uden afpudsning) eller en mørkere farve ville være hensigtsmæssigt, samt om en sådan ikke ville forebygge ovennævnte ubehageligheder.

Når Frue Kirke engang bliver færdig, venter man i den at se et værk som gør sin bygmester og sin tidsalder ære. Den skal prydes med stykker af vores Thorvaldsen, vores yppige malere og øvrige kunstnere ville vist ikke undlade at bidrage til dens indvendige forskønnelse. At dens ydre vil svare dertil, er der ingen tvivl om, ligesom heller ikke at det på kuplen oprejste kors som mange finder upassende jo efter rygtets sigende vil blive afløst af en eller anden passende symbolsk figur.

(Politivennen nr. 32, Løverdagen den 10. august 1816, s. 483-485)

Nikolai Tårn, 1828. Et af de steder som skribenten nævner ikke er blevet afpudset. (Fra W. Mollerup: Danmarks gamle Hovedstad, 1912).

Redakteurens Anmærkninger 

Med det nye råd- og domhus menes det nuværende Domhuset på Nytorv som blev opført 1805-1815 og som dengang også var rådhus (indtil 1903). 

Med Frue Kirke menes den fjerde og nuværende udgave, som genanvendte dele af den tredje kirke som blev ødelagt under Københavns Bombardement 1807. Den blev indviet i 1829. Thorvaldsen lavede Kristus og de Tolv Apostle. En sønderlemmende kritik af kirken findes i Politivennen nr. 712, lørdag den 22. August 1829, s. 553-556: "Frue-Kirke, indvendigt og udvendigt betragtet."

Uorden.

3) Engang før er i disse blade påanket den måde hvorpå gluggerne hænger på Nikolaj Tårn. For enhver som skal gå der forbi og i forvejen kaster et øje op på tårnet, må dette syn forvolder angst og en sådan lems nedfald som dog vel i stærk blæst var mulig, kunne vist nok have meget bedrøvelige følger.

(Politivennen nr. 510, 6. februar 1808, s. 8203)

Uordener.

6). Ejeren af gården på hjørnet af Købmagergade og Silkegade hvor der er vinkælder, har ladet lægge en bedækning af møg tværs over fortovet for at holde en gårdrende tør. Denne mødding står 2-3 tommer over fortovets linje, og lover en artig søle i tøvejr. Man håber at ejeren selv vil indse hvorledes gaderne ville se ud hvis hver ejer efter forgodtbefindende kunne lægge gødning på fortovene, og at han altså hellere lader sin gårdskarl bryde isen op end fordærver gangen for et helt publikum.

7) Det er ikke sjældent indtruffet at man fra de gader om Nikolaj Ruiner ser en hob drenge løbe omkring på vægtergangen og gøre spillopper. Undertiden kan man se dem løbe omkring på de faldefærdige mure og hvælvinger, og der til angst for alle tilskuerne øve sig i at stå på et ben eller i andre farlige stillinger. For ikke længe siden løb en af dem til og slog et slag på klokken som straks fik alle mennesker deromkring til at stikke hovederne ud af vinduerne da de tænkte at der var brand. Ikke sjældent øver de sig i at kaste med sten deroppefra imod husene i nabogaderne. Man ønskede at tårnvægteren ville indse hvor stor uskik alt dette er, og for fremtiden holde sådant småpak fra sit vagtsted.

(Politivennen. Hefte 27, Nr. 343, 17. november 1804, s. 5463-5464)

Uordener.

Om aftenen sent i dag for 14 dage siden gik et velklædt menneske forbi Nikolaj Tårn hvor han endog uden mindste advarselsråb, blev overdænget fra tårnet af med en hel ladning af det væmmeligste slags urenligheder som ganske ødelagde hans klæder. Vægteren i Boldhusgade såvel som en anden vægter var vider hertil. Sådan opførsel ønskedes strengt forbudt tårnvægteren der vel næppe har lov til at nedkaste sådant på kirkegården, men aldeles ikke på gaden.

(Politivennen. Hefte 17. Nr. 214, 29. maj 1802, s.3424)

Om det nye Raadhus og Arresthus.

Da rygtet går at det nye rådhus skal afløse ruinerne af Nikolaj Kirke (og ingen plads kunne i sandhed tænkes bekvemmeligere dertil da den både er stor nok og især har den ypperlige egenskab at ligge midt i staden). Og det er ønsket at arresthuset måtte være forenet med rådhuset, da tillige tårnet hverken kan eller bør borttages, så vil det forslag der skal være gjort, at indrette tårnet til arrestantbolig sikkert antages da det ikke alene peger hen til en betydelig besparelse i udgifter, men tillige både lover større sikkerhed mod undvigelse og et sundere ophold for arrestanterne. Har nu tårnet således en dobbelt bytte som vagtpost og arresthus, hvad hindrer da fra, endnu dermed at forbinde den tredje, den at bruge den øverste del af tårnet til en vandkunst, såvel til sikkerhed i ildebrandstilfælde som til afbenyttelse til vandportioner? En dampmaskine i tårnfodens ene fjerdepart kunne opdrive det ferske vand gennem et kobberrør der for at efterses og flyes, kunne fare i midten af trapperummet. Igennem dette rør udgød sig det opdrevne vand i en stor kumme i det øverste af tårnet, fra denne kumme måtte atter nedstige ved siden af den opgående, et rør der neden for tårnet blev forbundet med trærender som ledte til forskellige gader. Disse trærender kunne hist og her på gaden have retopstående rør hvorigennem man når den lukkende hane ved en røgel var omdrejet, ville se vandet vælde op med en strid fart, og kunne da straks ved hjælp af anbringerne have brandpumperne fulde uden at spærre passagen med sluser, karrer, ballier, heste og og hvad endnu er værre at være i det vigtigste øjeblik udsat for vandmangel. Da sikkert enhver husejer ville glæde sig ved hvor et sådant opretstående rør i en gade burde være, at måtte tilkøbe sig ret til at have dette rør i sin gård (hvorved det endog var muligt at bringe springende vand op i sjette etage) så kunne dette tillades ham mod at han på egen bekostning altid holdt rede en anbringer fra røret ud til midten af gaden. De for disse kunstvandsportioner indkommende penge ville rigeligt kunne underholde kunsten, og staden således for intet eller for det første udlæg have en af de virksomste sikkerhedsanstalter mod den os så frygtelige ild.

(Politivennen. Hæfte 8, nr. 100, den 22 Marts 1800, s 1591-1593) 

Overtroisk Klokkeringen i Nikolaj Tårn

En mand, som bor i nabolaget af Nikolaj Tårn har med forundring lagt mærke til, at ringningen derfra sædvanlig ender med tre gange tre slag, som med noget mellemrum af tid lader sig høre. Denne mand der i almindelighed finder al klokkelyd uskøn, døsig og dovengørende, og i  hvis øjne det ikke var de franske republikaneres største synd, at de lod de mange tusinde klokker forvandles til mønter til bedste for statskassen, vil vel ikke foreslå vore klokkers afskaffelse, endskønt det er sikkert at København for sine unødvendige klokker kunne anskaffe sig nogle hundrede sprøjter, redningsstiger, en vandkunst og flere til byens frelse højst gavnlige ting. Men dette tror han med største føje kan påstås, at disse instrumenter (om man ellers således vil kalde et lydredskab hvis en tone, ubekvemhed og øvrige egenskaber røber råheden af den alder det opfandtes i, og hvortil det var pavedømmets hensigt at menneskeheden atter skulle nedtrykkes) i det ringeste ikke bidrager til overtro eller mystiske begrebers opvækkelse. Tårnvægterne kunne derfor af hans foresatte betydes at forandre sin final.

(Politivennen. Hæfte 8, nr. 98, den 8. marts 1800, s. 1558-1559)