Om det nye Raadhus og Arresthus.

Da rygtet går at det nye rådhus skal afløse ruinerne af Nikolaj Kirke (og ingen plads kunne i sandhed tænkes bekvemmeligere dertil da den både er stor nok og især har den ypperlige egenskab at ligge midt i staden). Og det er ønsket at arresthuset måtte være forenet med rådhuset, da tillige tårnet hverken kan eller bør borttages, så vil det forslag der skal være gjort, at indrette tårnet til arrestantbolig sikkert antages da det ikke alene peger hen til en betydelig besparelse i udgifter, men tillige både lover større sikkerhed mod undvigelse og et sundere ophold for arrestanterne. Har nu tårnet således en dobbelt bytte som vagtpost og arresthus, hvad hindrer da fra, endnu dermed at forbinde den tredje, den at bruge den øverste del af tårnet til en vandkunst, såvel til sikkerhed i ildebrandstilfælde som til afbenyttelse til vandportioner? En dampmaskine i tårnfodens ene fjerdepart kunne opdrive det ferske vand gennem et kobberrør der for at efterses og flyes, kunne fare i midten af trapperummet. Igennem dette rør udgød sig det opdrevne vand i en stor kumme i det øverste af tårnet, fra denne kumme måtte atter nedstige ved siden af den opgående, et rør der neden for tårnet blev forbundet med trærender som ledte til forskellige gader. Disse trærender kunne hist og her på gaden have retopstående rør hvorigennem man når den lukkende hane ved en røgel var omdrejet, ville se vandet vælde op med en strid fart, og kunne da straks ved hjælp af anbringerne have brandpumperne fulde uden at spærre passagen med sluser, karrer, ballier, heste og og hvad endnu er værre at være i det vigtigste øjeblik udsat for vandmangel. Da sikkert enhver husejer ville glæde sig ved hvor et sådant opretstående rør i en gade burde være, at måtte tilkøbe sig ret til at have dette rør i sin gård (hvorved det endog var muligt at bringe springende vand op i sjette etage) så kunne dette tillades ham mod at han på egen bekostning altid holdt rede en anbringer fra røret ud til midten af gaden. De for disse kunstvandsportioner indkommende penge ville rigeligt kunne underholde kunsten, og staden således for intet eller for det første udlæg have en af de virksomste sikkerhedsanstalter mod den os så frygtelige ild.

(Politivennen. Hæfte 8, nr. 100, den 22 Marts 1800, s 1591-1593)