Foruden det højst upassende navn denne kirke har beholdt (for hvad skal en protestant tænke sig ved en fruekirke eller fruens kirke? langt værdigere var det om den hed Luthers Kirke) er der endnu meget andet ved denne kirkebygning at bemærke.
Frue Kirke set fra Fiolstræde/Store Kannikestræde, med den uheldige kuppel og det smagløse tårn. Indgangen er på modsat side mod Nørregade. (Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2019)
For ikke at tale om det aldeles smagløse tårn (som så let kunne afhjælpes ved en kuppel eller i det mindste et rundt tag i stedet for det flade, med en Kristusfigur) er også selve bygningen i adskillige henseender uhensigtsmæssig. Den lille uanselige indgang mod Nørregade, bag de uhyre piller, kirkens alt for store længde, og tilsætningen af kuplen mod Fiolstræde, viser en uheldig tegning af bygningens ydre. I det indre viser sig mere smag, skønt vel ikke af den art som passer for en kirke: i profane sale, bestemte til et eller andet verdsligt brug, er en sådan arkitektur på sin plads. Ved loftets konstruktion er kun lidt hensyn taget til akustikkens forskrifter: i stedet for at lyden skal samles, adspredes den i det vidtløftige rum, hvorfor det er vanskeligt, til dels endog umuligt, at forstå noget sammenhængende af præstens tale, når man ikke befinder sig i nærheden af prædikestolen. I katolske kirker hvor prædikenen er det mindre vigtige, kan sådant bedre gå an. Det ville være godt om de enkelte fortringlige kirkelofter vi fra ældre tider besidder, fx Trinitatis Kirkes og Roskilde Domkirkes, her var taget til mønster.
Thorvaldsens herlige Kristusfigur, det lille døbefad og de mange trin. Apostlene gemmer sig under fotografen, ligesom orglet. (Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2019)
Alteret er klassisk skønt og fortjener al ros. Thorvaldsens herlige Kristusfigur er højst ædel og åndsløftende, ligesom hans apostle. Det kunne ønskes at trinene ved alterfoden var noget bedre indrettet for gamle og svage. Det lille døbefad tager sig ikke synderligt ud i det meget store kor. Men endnu værre figur gør orglet. Det ubehagelige udvortes kan måske afhjælpes ved anbringelse af smagfulde bronceprydelser eller andre lyspunkter. Hvad er årsagen til dets mangler i henseende til lyden? og hvad kan grunden være til den øjensynlige fugtighed som endog nu i sommertiden viser sig på væggene, og som til vinter vil blive langt værre, især i forbindelse med kirkens ubehagelige og for sundheden skadende kulde! Den sidste grunder sig vel for en del i kirkens størrelse, men murene måtte man dog antage at kunne være gennemtørre da kirken i så mange år har stået undere arbejde, og de fleste mure er beholdt fra den ældre kirkebygning. Det vil også om vinteren blive utåleligt for præster og kirkebetjente at opholde sig i lokalet under kuplen hvor der fra denne er en bestandig, uudholdelig træk. For ikke at tale om den ubekvemmelighed at der savnes behørig kommunikation mellem kirkens forskellige dele, og at hullerne i kuplens gulv er halsbrækkende for kirkens betjente.
(Politivennen nr. 712, Løverdagen den 22de August 1829, s. 553-556).
For ikke at tale om det aldeles smagløse tårn (som så let kunne afhjælpes ved en kuppel eller i det mindste et rundt tag i stedet for det flade, med en Kristusfigur) er også selve bygningen i adskillige henseender uhensigtsmæssig. Den lille uanselige indgang mod Nørregade, bag de uhyre piller, kirkens alt for store længde, og tilsætningen af kuplen mod Fiolstræde, viser en uheldig tegning af bygningens ydre. I det indre viser sig mere smag, skønt vel ikke af den art som passer for en kirke: i profane sale, bestemte til et eller andet verdsligt brug, er en sådan arkitektur på sin plads. Ved loftets konstruktion er kun lidt hensyn taget til akustikkens forskrifter: i stedet for at lyden skal samles, adspredes den i det vidtløftige rum, hvorfor det er vanskeligt, til dels endog umuligt, at forstå noget sammenhængende af præstens tale, når man ikke befinder sig i nærheden af prædikestolen. I katolske kirker hvor prædikenen er det mindre vigtige, kan sådant bedre gå an. Det ville være godt om de enkelte fortringlige kirkelofter vi fra ældre tider besidder, fx Trinitatis Kirkes og Roskilde Domkirkes, her var taget til mønster.
Alteret er klassisk skønt og fortjener al ros. Thorvaldsens herlige Kristusfigur er højst ædel og åndsløftende, ligesom hans apostle. Det kunne ønskes at trinene ved alterfoden var noget bedre indrettet for gamle og svage. Det lille døbefad tager sig ikke synderligt ud i det meget store kor. Men endnu værre figur gør orglet. Det ubehagelige udvortes kan måske afhjælpes ved anbringelse af smagfulde bronceprydelser eller andre lyspunkter. Hvad er årsagen til dets mangler i henseende til lyden? og hvad kan grunden være til den øjensynlige fugtighed som endog nu i sommertiden viser sig på væggene, og som til vinter vil blive langt værre, især i forbindelse med kirkens ubehagelige og for sundheden skadende kulde! Den sidste grunder sig vel for en del i kirkens størrelse, men murene måtte man dog antage at kunne være gennemtørre da kirken i så mange år har stået undere arbejde, og de fleste mure er beholdt fra den ældre kirkebygning. Det vil også om vinteren blive utåleligt for præster og kirkebetjente at opholde sig i lokalet under kuplen hvor der fra denne er en bestandig, uudholdelig træk. For ikke at tale om den ubekvemmelighed at der savnes behørig kommunikation mellem kirkens forskellige dele, og at hullerne i kuplens gulv er halsbrækkende for kirkens betjente.
(Politivennen nr. 712, Løverdagen den 22de August 1829, s. 553-556).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar