Magistratsmaaneskin.

Således kaldte afdøde K. H. Seidelin det i sin Politivennen når almanakken lovede måneskin, men gaderne var bælgmørke. Dette (som snarere kunne hedde vægtermåneskin, for magistraten har vel ikke at gøre med det) har ofte fundet sted i denne måneds regnfulde aftner, især i torsdag aften da man indtil kl. kvart i elleve måtte vandre i et egyptisk mørke så man ikke vidste om man gik på fortovet eller i rendestenen. Og folk som var svage til fods, kunne let brække hals eller andre lemmer. 

Indsenderen gik samme aften kl. 10 gennem Store Helliggeistesstræde forbi hyrekuskens port hvor en måske fuld karl manøvrerede til alle sider med en forspændt offenbachervogn. Man kunne høre tummelen, men det var så mørkt at man ikke kunne vogte sig for hestene og hjulene før man var tæt inde ved dem. Indsenderen håber at sådant for fremtiden forebygges, for et par timers besparelse af lygtebrændingen kan umuligt opveje nogle menneskers tab på liv og helbred.

(Politivennen nr. 712, Løverdagen den 22de August 1829, s. 552-553)

Redacteurens Anmærkning

Store Heliggeistesstræde er nu en strækning af Valkendorfsgade. Emnet bliver også berørt i artiklen  "Vægter-Maaneskin", Politivennen nr. 1145, lørdag den 9. december 1837, side 768-771.

Der skete dog noget, ifølge Kjøbenhavnsposten, 28. august 1829, side 562:

Siden indeværende Maaneds Begyndelse har Gadebelysningen i Kjøbenhavns Hovedgader vundet betydeligt ved Anbringelsen af en ny Art af Reflectionslygter, der udbrede et saa stærkt Skin, at den derved tilveiebragte Lysning omtrent kan regnes at være dobbelt saa stor som ved de almindelige Gadelygter. Denne forbedring er en Følge af den ved Kjjøbenhavns Magistrat, som bekjendt, til denne Hensigt udsatte Præmie, der tilkjendtes Hr. Uhrmager Kyhl, efter hvis Tegning og Prøve disse Reflectionslygter ere forfærdigede.