Viser opslag med etiketten Søllerød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Søllerød. Vis alle opslag

15 august 2018

Indenlandske Efterretninger. (Efterskrift til Politivennen)

At Kjøbenhavns Indbyggere af alle Classer, hver efter sin evne, søge at nyde Naturens Glæder, som den saa rigelig tilbyder i de behagelige Egne der omgive Hovedstaden, er naturligt. Jægersborg Dyrehauge hævder endnu bestandig sin gamle Søgning. Har end Troen om den lægende Kraft som Kirsten Piils Kilde medførte,naar den besøgtes Natten førend St. Hansdag, for størstedelen tabt sig, saa har derfor Antallet paa Kjøbenhavnske Pillegrimme ikke været ringere, hvoraf adskillige maaske søgte Lettelse for deres Bekymringer og de fleste for deres Pung. Hvem der for Resten har seet Dyrehaugen i dens glimrende Periode endnu for fire Aar siden, vil neppe gjenkende den. Dengang var der foruden en Mængde Telte, hvor man falbød Forfriskninger af alle Slags, Liniedandsere, konstige Ryttere, Comoedier, optiske og magiske Konster, Kjemper og Dverge og Virtuoser af alle Slags, baade gode og middelmaadige. Nu derimod ere nogle faa Telte, et par Gynger og Taskenspillere alt hvad Dyrehaugen har at opvise. For hvem der søger Adspredelser af det støiende Slags, er dette vist nok lidet. Men Kjøbenhavnerne, som under Krigen have lært at undvære saa mange Indbildte Fornødenheder, have ogsaa her benyttet Leiligheden til at vise Selvfornægtelse. Dyrehaugen er ikke mindre befolket end før Krigen, og maaske Savnet af dens formeentlige Herligheder allermeest kan lære at skjønne paa de virkelige. - Ogsaa Sorgenfrie, Frederiksdal, Søllerød, Eenrum, Charlottenlund og flere af det nordlige Sjellands yndige Egne have i disse Dage havt flittigt Besøg af Hovedstadens Indbyggere, endskjønt en saakaldt Holsteensk Vogn er bleven betalt med 20 til 25 Rdlr. ja vel og mere, og en Bondevogn med 10 til 12 Rdlr. De, hvis Financer ikke have kundet taale saa betydelig en Udgivt, have valgt det sædvanlige Hjelpemiddel, at gaae til Fods. Hele Skarer vandre daglig ud til Charlottenlund og Dyrehaugen, og finde rig Erstatning for Veiens Besværlighed og Solens trykkende Hede, naar de under et Træes Skygge og i et muntert Lag fortære deres møisommelig befordrede Proviant.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 52
Løverdagen den 29 Junii 1811
Spalte 822-823

26 februar 2017

Man kan komme for tidligt.

Den 3. november fulgtes jeg med en god ven til Nærum for derfra at besørge hans afdøde mor til sit hvilested på Søllerød kirkegård. Vi ankom til kirkegården klokken halv tolv og fandt der et andet lig nedsat i en grav og forladt af følget der opholdt sig i den kro der ligger nær ved kirkegården hvorfra også graveren kom ud til os. Vi bad denne melde præsten at vi var med liget på kirkegården, hvilket han straks udførte og bragte os det svar at præsten læste med konfirmander, men ville komme straks. 

Da vi havde ventet 1 time gik den afdødes søn til præstegården for at anmode præsten om at komme for at foretage jordpåkastelsen. Men han fik ham ikke i tale hvorimod pigen sagde at præsten der var i begreb med at klæde sig på, ville komme straks. Noget efter så vi ham komme ind på kirkegården og nærmede os ham med en ærbødig hilsen hvilken han dog ikke gengældte, men derimod i en vred tone spurgte os hvor vi turde komme ind på kirkegården før den tid der var bestemt til begravelsen nemlig kl. 12. Vi gav det svar at vi ikke var vidende om denne bestemmelse og at vi troede ikke at fortjene nogen bebrejdelse selv om vi var kommet ½ time for tidligt og det så meget mindre som der før vores ankomst var udbragt et andet lig på kirkegården. Dette svar må præsten ikke have fundet tilfredsstillende. For han vedblev endnu noget med sine ikke venskabelige bebrejdelser før han foretog jordpåkastelsen. 

Efter at denne korte ceremoni var til ende, spurgte præsten hvem der havde været inde hos ham, og da den afdødes søn erklærede at det var ham, begyndte han igen at spørge ham hvor han turde understå sig i at skynde på ham når han havde andre forretninger og klokken ikke var 12. Nogle af sørgefølget svarede at klokken nu var kvart i et, hvilket de bekræftede ved at vise deres ure. Men dette beroligede ikke den gode mand, der vedblev med sine bebrejdelser indtil endelig både han og følget forlod kirkegården. 

Skønt denne opførsel ikke ligner den de københavnske præster udviser ved lignende lejlighed, har jeg ikke villet fremsætte mine bemærkninger derover, men kun fortælle sagen som den er foregået for derved at give andre det råd ikke at komme for tidligt ved sådan lejlighed.

Sander
Handskemager.


(Politivennen nr. 1143, Løverdagen, den 25de November 1837. Side 740-742)

18 september 2016

En ung Pige efterlyses.

Efter at min datter Christine Margarethe i nogen tid havde nydt undervisning i religion af skolelærer Petersen i Søllerød og siden 1. november forrige år gået til konfirmationsforberedelse hos hr. pastor Boye, lod denne sidste hende i januar måned dette år vide at han ikke kunne antage hende til konfirmation før næste år. Hun tog derpå sin moder til København for om muligt der at blive konfirmeret til påske og henvendte sig til hr. skolelærer Sandbeck hos hvem hun i 2 til 3 år havde nydt undervisning. Denne mand henviste hende til hr. pastor Riis der efter at have overhørt hende erklærede at han fandt hende vel undervist og at han ville have antaget hende til konfirmation hvis han ikke allerede havde indleveret sin liste over konfirmander til hans højærværdighed hr. biskoppen. Men at hun kunne blive antaget til mikkelsdag. 

Hun tog derfor hjem igen med moderen, men viste sig bestandig mismodig og skamfuld over den nedvisning hun havde oplevet. Med et forlod hun hemmeligt sine forældres hus først i februar måned og har siden ikke været at opspørge. Da det formodes at hun har taget vejen til København, så bedes enhver der måtte komme på spor efter hende, opgive sådant enten for dette blads udgiver eller for mig, hendes fader. Pigen er i en alder af 14-15 år, lille af vækst og var ved bortgangen iført en mørkeblå bomuldspels.

Søllerød den 3. juni 1832
P. A. Jonstrup

(Politivennen nr. 859, Løverdagen den 16de Juni 1832, s. 409-410) .

05 januar 2016

Bøn om Indskrænkning af Landsbykroer.

Det er desværre vist ofte og tydeligt bevist at privilegerede kroer i landsbyer hvor der ikke passerer rejsende der kræver nødvendigheden af samme, i de fleste henseender er meget mere unødvendige og skadelig end nødvendige og nyttige for landalmuen. Blandt de om man tør sige ulykkelige byer der ejer et sådant drikkehus, er også Søllerød By på Københavns Amt indbefattet.

Det er ikke sjældent at personer af byens og omegnens beboere kommer ud fra den, segner på næsen og styrer deres kurs i forskellige retninger. Ja man ser ofte om natten kl. 11 og derover hele flokke at vælte ud af nævnte drikkehus, og på gaden foretager berusede og den laveste menneskeklasse uforskammet støjen, klammeri, slagsmål *), gudsbespottelse og lignende, så at man ofte med god grund må være bange for at passere de steder hvor disse gaste sværmer omkring. Dog, det er ikke alene lørdag og søndag såvel som de øvrige dages aftener der vanhelliges til dette brug. Ofte har der fundet drikkeselskaber sted på søn- og helligdage under gudstjenesten, så at man stundom ser dette sted prydet med flere af Bachi end det hellige tempel af religionens tilbedere. Oh, harmende uforskammethed!


Hvor mange grænseløse elendigheder forårsages ikke her? Ringeagt og foragt mod, og fræk overtrædelse af Guds og øvrighedens religiøse love. Arbejdsmanden som i almindelighed udgør denne del af beboerne, bliver derved fattig og forarmet. Hans sukkende kone og uskyldige børn må ofte forgæves anråbe om brød, eller også betle samme af andre. Huslig lyksalighed forsømmes af mangel på selvforspildt evne. Ja, det som er endnu værre, børnene, uskyldighedens billeder, forføres og forarges derved af deres egne forældre til at blive endnu en mere fordærvet og vanartet slægt! Forbandelse og benægtelse udstødes ofte fra deres læber, når de skal bidrage til almenvellets fremme med en lille skærv som de derimod med glad mine ofrer på drukkenskabs og uterligheds alter.


"Når sådanne personer efter et uordentligt og i drukkenskab henført liv med tiden bliver svækket, og uskikket til arbejde, må de jo ernæres på det offentliges bekostning." (Svirrebrødre på vej ind af Vesterport)

Og endelig når sådanne personer efter et liv levet uordentligt og i drukkenskab med tiden bliver svækket og uskikket til arbejde, må de jo ernæres på det offentliges bekostning. Den arbejdsomme, ædruelige og sparsommelige mand må nu yde sin med møje erhvervede og opsparede skærv til sådant afskums og ulykkelige families underholdning. Man vil ved denne lejlighed erindre sig Norges hedengangne uforglemmelige kong Sverres tale til det forsamlede fok på torvet i Bergen **), hvori han forbyder de lejligheder der muligvis kunne lede folket til drukkenskab. Og endelig siger han: "Drukkenskab nedbryder jeres formue, jeres sjæl, jeres legeme. Denne last er det som føder og nærer onde lyster og tøjlesløs dumdristighed. Heraf indbrud og tyverier, vold og kvinderov. Heraf klammerier, slagsmål og blodsudgydelser. Vogt jer da for en last som ødelægger sjæl og legeme, som her pådrager jer spot og armod, og her straf og fordømmelse".


Mange ædelt tænkende menneskers ønsker, mange beklagelsesværdige koners og børns sukke forener sig lydeligt med dette avertissements offentlig fremtrædelse og anråber høje ansvarlige om at værdige denne sag nogen opmærksomhed, at virke til sådant skadeligt kroholds indskrænkning i landsbyerne, så at menneskevel og borgerlig lykke ikke derved skal forstyrres så ofte. For lejlighed fremavler fristelse, og denne omslynger og indvikler så ofte menneskene i sine mægtige snarer så at de til sidst falder i fordærvelsens afgrund. Oh, måtte da indskrænkning i skadelig krohold tilvejebringes. Da ville man sikkert skue den lykkelige tid i møde da huslig lyksalighed oftere ville være til stede i mange huse. Armod og fattigdom selv i trange tider meget formindskes, og en heldig til dyd fremvirkende børneopdragelse finde sted hos en langt større del af beboerne, hvis gavnrige frugter vist ville ydes deres sønner og døtre.


Ja, vigtig er sagen, for den angår både menneskets timelige og evige vel! Og forvisningen herom er den der har fremavlet forestående, med forventning af sagens nøjere bearbejdning.


*) At slagsmål og deslige har fundet sted i vinter, vil kunne erfares af politiprotokollen da der har været forhør om det.


**) Se Munthes læse- og lærebog i Fædrenelandets historie, pag. 110-111

(Politivennen nr. 431. Løverdagen den 3die April 1824, s. 6961-6965)

Redacteurens Anmærkning

Det er formentlig den nu michelin-stjernede Søllerød Kro skribenten hentyder til, selv om den som udgangspunkt ironisk nok startede i 1677 af den lokale præst for sognebørn og gennemrejsende.