Det er desværre vist ofte og tydeligt bevist at privilegerede kroer i landsbyer hvor der ikke passerer rejsende der kræver nødvendigheden af samme, i de fleste henseender er meget mere unødvendige og skadelig end nødvendige og nyttige for landalmuen. Blandt de om man tør sige ulykkelige byer der ejer et sådant drikkehus, er også Søllerød By på Københavns Amt indbefattet.
Det er ikke sjældent at personer af byens og omegnens beboere kommer ud fra den, segner på næsen og styrer deres kurs i forskellige retninger. Ja man ser ofte om natten kl. 11 og derover hele flokke at vælte ud af nævnte drikkehus, og på gaden foretager berusede og den laveste menneskeklasse uforskammet støjen, klammeri, slagsmål *), gudsbespottelse og lignende, så at man ofte med god grund må være bange for at passere de steder hvor disse gaste sværmer omkring. Dog, det er ikke alene lørdag og søndag såvel som de øvrige dages aftener der vanhelliges til dette brug. Ofte har der fundet drikkeselskaber sted på søn- og helligdage under gudstjenesten, så at man stundom ser dette sted prydet med flere af Bachi end det hellige tempel af religionens tilbedere. Oh, harmende uforskammethed!
Hvor mange grænseløse elendigheder forårsages ikke her? Ringeagt og foragt mod, og fræk overtrædelse af Guds og øvrighedens religiøse love. Arbejdsmanden som i almindelighed udgør denne del af beboerne, bliver derved fattig og forarmet. Hans sukkende kone og uskyldige børn må ofte forgæves anråbe om brød, eller også betle samme af andre. Huslig lyksalighed forsømmes af mangel på selvforspildt evne. Ja, det som er endnu værre, børnene, uskyldighedens billeder, forføres og forarges derved af deres egne forældre til at blive endnu en mere fordærvet og vanartet slægt! Forbandelse og benægtelse udstødes ofte fra deres læber, når de skal bidrage til almenvellets fremme med en lille skærv som de derimod med glad mine ofrer på drukkenskabs og uterligheds alter.
"Når
sådanne personer efter et uordentligt og i drukkenskab henført liv med
tiden bliver svækket, og uskikket til arbejde, må de jo ernæres på det
offentliges bekostning." (Svirrebrødre på vej ind af Vesterport)
Og endelig når sådanne personer efter et liv levet uordentligt og i drukkenskab med tiden bliver svækket og uskikket til arbejde, må de jo ernæres på det offentliges bekostning. Den arbejdsomme, ædruelige og sparsommelige mand må nu yde sin med møje erhvervede og opsparede skærv til sådant afskums og ulykkelige families underholdning. Man vil ved denne lejlighed erindre sig Norges hedengangne uforglemmelige kong Sverres tale til det forsamlede fok på torvet i Bergen **), hvori han forbyder de lejligheder der muligvis kunne lede folket til drukkenskab. Og endelig siger han: "Drukkenskab nedbryder jeres formue, jeres sjæl, jeres legeme. Denne last er det som føder og nærer onde lyster og tøjlesløs dumdristighed. Heraf indbrud og tyverier, vold og kvinderov. Heraf klammerier, slagsmål og blodsudgydelser. Vogt jer da for en last som ødelægger sjæl og legeme, som her pådrager jer spot og armod, og her straf og fordømmelse".
Mange ædelt tænkende menneskers ønsker, mange beklagelsesværdige koners og børns sukke forener sig lydeligt med dette avertissements offentlig fremtrædelse og anråber høje ansvarlige om at værdige denne sag nogen opmærksomhed, at virke til sådant skadeligt kroholds indskrænkning i landsbyerne, så at menneskevel og borgerlig lykke ikke derved skal forstyrres så ofte. For lejlighed fremavler fristelse, og denne omslynger og indvikler så ofte menneskene i sine mægtige snarer så at de til sidst falder i fordærvelsens afgrund. Oh, måtte da indskrænkning i skadelig krohold tilvejebringes. Da ville man sikkert skue den lykkelige tid i møde da huslig lyksalighed oftere ville være til stede i mange huse. Armod og fattigdom selv i trange tider meget formindskes, og en heldig til dyd fremvirkende børneopdragelse finde sted hos en langt større del af beboerne, hvis gavnrige frugter vist ville ydes deres sønner og døtre.
Ja, vigtig er sagen, for den angår både menneskets timelige og evige vel! Og forvisningen herom er den der har fremavlet forestående, med forventning af sagens nøjere bearbejdning.
*) At slagsmål og deslige har fundet sted i vinter, vil kunne erfares af politiprotokollen da der har været forhør om det.
**) Se Munthes læse- og lærebog i Fædrenelandets historie, pag. 110-111
(Politivennen nr. 431. Løverdagen den 3die April 1824, s. 6961-6965)
Det er ikke sjældent at personer af byens og omegnens beboere kommer ud fra den, segner på næsen og styrer deres kurs i forskellige retninger. Ja man ser ofte om natten kl. 11 og derover hele flokke at vælte ud af nævnte drikkehus, og på gaden foretager berusede og den laveste menneskeklasse uforskammet støjen, klammeri, slagsmål *), gudsbespottelse og lignende, så at man ofte med god grund må være bange for at passere de steder hvor disse gaste sværmer omkring. Dog, det er ikke alene lørdag og søndag såvel som de øvrige dages aftener der vanhelliges til dette brug. Ofte har der fundet drikkeselskaber sted på søn- og helligdage under gudstjenesten, så at man stundom ser dette sted prydet med flere af Bachi end det hellige tempel af religionens tilbedere. Oh, harmende uforskammethed!
Hvor mange grænseløse elendigheder forårsages ikke her? Ringeagt og foragt mod, og fræk overtrædelse af Guds og øvrighedens religiøse love. Arbejdsmanden som i almindelighed udgør denne del af beboerne, bliver derved fattig og forarmet. Hans sukkende kone og uskyldige børn må ofte forgæves anråbe om brød, eller også betle samme af andre. Huslig lyksalighed forsømmes af mangel på selvforspildt evne. Ja, det som er endnu værre, børnene, uskyldighedens billeder, forføres og forarges derved af deres egne forældre til at blive endnu en mere fordærvet og vanartet slægt! Forbandelse og benægtelse udstødes ofte fra deres læber, når de skal bidrage til almenvellets fremme med en lille skærv som de derimod med glad mine ofrer på drukkenskabs og uterligheds alter.
Og endelig når sådanne personer efter et liv levet uordentligt og i drukkenskab med tiden bliver svækket og uskikket til arbejde, må de jo ernæres på det offentliges bekostning. Den arbejdsomme, ædruelige og sparsommelige mand må nu yde sin med møje erhvervede og opsparede skærv til sådant afskums og ulykkelige families underholdning. Man vil ved denne lejlighed erindre sig Norges hedengangne uforglemmelige kong Sverres tale til det forsamlede fok på torvet i Bergen **), hvori han forbyder de lejligheder der muligvis kunne lede folket til drukkenskab. Og endelig siger han: "Drukkenskab nedbryder jeres formue, jeres sjæl, jeres legeme. Denne last er det som føder og nærer onde lyster og tøjlesløs dumdristighed. Heraf indbrud og tyverier, vold og kvinderov. Heraf klammerier, slagsmål og blodsudgydelser. Vogt jer da for en last som ødelægger sjæl og legeme, som her pådrager jer spot og armod, og her straf og fordømmelse".
Mange ædelt tænkende menneskers ønsker, mange beklagelsesværdige koners og børns sukke forener sig lydeligt med dette avertissements offentlig fremtrædelse og anråber høje ansvarlige om at værdige denne sag nogen opmærksomhed, at virke til sådant skadeligt kroholds indskrænkning i landsbyerne, så at menneskevel og borgerlig lykke ikke derved skal forstyrres så ofte. For lejlighed fremavler fristelse, og denne omslynger og indvikler så ofte menneskene i sine mægtige snarer så at de til sidst falder i fordærvelsens afgrund. Oh, måtte da indskrænkning i skadelig krohold tilvejebringes. Da ville man sikkert skue den lykkelige tid i møde da huslig lyksalighed oftere ville være til stede i mange huse. Armod og fattigdom selv i trange tider meget formindskes, og en heldig til dyd fremvirkende børneopdragelse finde sted hos en langt større del af beboerne, hvis gavnrige frugter vist ville ydes deres sønner og døtre.
Ja, vigtig er sagen, for den angår både menneskets timelige og evige vel! Og forvisningen herom er den der har fremavlet forestående, med forventning af sagens nøjere bearbejdning.
*) At slagsmål og deslige har fundet sted i vinter, vil kunne erfares af politiprotokollen da der har været forhør om det.
**) Se Munthes læse- og lærebog i Fædrenelandets historie, pag. 110-111
(Politivennen nr. 431. Løverdagen den 3die April 1824, s. 6961-6965)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar