Det Kristianshavn der forsvinder. (Efterskrift til Politivennen).

Parti fra Baggaarden i Overgaden neden Vandet Nr. 29

Det kan gøre En ondt, at saa mange I gamle Huse staar for Fald derude paa Christianshavn. Men enhver, der passerer Torvegade, ser straks, hvor nødvendigt det er, at denne stærkt belastede Trafikaare udvides.

Dømt til Undergang i Løbet af nogen Tid er alle de ulige Numre i Torvegade, hele den Husrække, som man har paa sin venstre Haand, naar man kommer fra Københavns-Siden. Her ligger Nr. 9, hvor den gamle Vinstue var til Huse, og Apotekergaarden Nr. 19 med det gyldne Enbjørningshoved over Portalen; inde midt i Gaarden, ud for det gamle Laboratorium, staar i disse Dage en ung Gran med friske Skud. Blandt de Apotekere, der har boet i Ejendommen, var Kemikeren F. H. MüIler (1790-1795), Skaberen af den kongelige Porcelænsfabrik, og Assessor pharrn. J. C. Hauberg, Fader til Statsskovrideren og Museumsinspektøren og til den afdøde Formand for Arbejdsgiverforeningen, Direktør Hauberg. Naboejendommen, Nr. 21, bærer en Tavle med følgende Indskrift: "Grosserer Jacob Holm.K." Stifteren af Handelshuset Jacob Holm & Sønner, boede her fra 1794 til 1817. Det var just de Aar, da Jacob Holm, den senere Storbandelsmand og Industridrivende, havde sin Urtekrambod i Torvegade. Han skal, da han i 1794 etablerede sig, have været Christianshavns første Urtekræmmer. De gamle Huse paa Christianshavn kan fortælle meget om driftig Handelsaand og Arbejdsomhed, der førte til store Resultater. Et af de Kapitler bærer Jacob Holms Navn. Han begyndte med tomme Hænder. Alt, hvad der i 1794 var i hans Urtebod, havde han maattet tage par Kredit, bortset fra tolv Pund Chokolade. Da han var naaet frem til den store Position, købte han Appelbyes Plads og Asiatisk Compagnie Plads. Det første Sted opførte han de Huse, der kom til at bære hans Navn, "Holms Huse."

Brogade Nr. 4. Gaard-Interiør.

Yderst ude i Torvegade, ved Volden, ligger "Skibet", Huset, over hvis Indgang der er malet et Skib for fulde Sejl. Her finder man et meget ejendommeligt Gaardinteriør, med bred Svalegang, baaret af solide Bjælker med Skraaknægte under. Og saa kommer man, ved Ravelinen, til den morsomme lave Bygning med det fremspringende Tag, den gamle Vagtbygning, der ikke kan blive liggende, naar Gaden skal udvides, saaledes som det er planlagt. Der er dog Stemning for at gøre alt, hvad muligt er for at bevare dette fredede, historiske Bygværk. Man tænker sig at sætte det paa Ruller og trille det tilbage.

Parti fra Voldkvarteret ved Torvegade, til venstre ligger "Skibet".

Nedrivningen af Fængselet paa Chrislianshavns Torv er i Gang. Gaar man frem efter Planen, vil det næste, der falder, være det nærmest liggende Parti mod Syd, altsaa ud ad Amager til: Ejendommene Torvegade 49-57, Dronningensgade 59-62 og Prinsessegade 21-27. Af disse er Dronningensgade 62 fredet - men det betyder jo ikke, at Ejendommen er sikret mod Nedrivning. Fredningen viger, hvor "stærkere Hensyn" gør sig gældende. I det af Foreningen "Fremtiden" i 1894 udgivne Illustrerede "Gamle københavnske Huse og Gaarde (i Tegninger af Alfred Larsen, med Tekst af Erik Schiødte) finder man Dronningensgade 92 afbildet, og der staar følgende at læse oin Ejendommen: "Den er nu øde og forladt; ingen bebor den, og ingen vedligeholder den, endog den udvendige Stentrappe foran Døren er forsvunden. Og dog gør Ejendommen et udmærket Indtryk: Forholdene er fortræffelige, Vinduerne har endnu den klædelige Inddeling med smaa Ruder, og Dørpartiet staar elegant og dekorativ!" Siden da er Huset blevet restaureret. Over Døren er hugget en Indskrift i Stenen:

Anno 1729

Jochim Lentz

Susanna Pogs

An Gottes Seegen ist alles gelegen.

Overgaden neden Vandet. Den brede Facade yderst til højre er Nr. 29.

Med Husrækken i Torvegade forsvinder elterhaanden ogsaa nogle Ejendomme ind til Siden. Det kommer saaledes til at gaa ud over Brogade, over det fredede Nr. 30 i Strandgade og over Ejendommene Nr. 25-29 i Overgaden neden Vandet.

Strandgade Nr. 20 udmærker sig særlig ved sit smukke Dørparti og ved det ret store Basrelief i Facaden ud til Gaden: to Skikkelser, der bærer en mægtigt svulmende Vindrueklase paa en Stang. Af de til Nedrivning bestemte Bygninger i Overgaden neden Vandet er det fredede Nr. 29 den ejendommeligste. Ude fra Gaden er der ikke noget særligt at bemærke, men der er et overmaade malerisk Gaard interiør, i flere Afdelinger.

Det gælder ikke blot om Nr. 29, men ogsaa om de andre dødsdømte Ejendomme i Overgaden neden Vandet, at Facaden ud mod Gaden ikke frembyder nogen særlig Interesse. Men tilsammen taget, som de ligger her paa Række ud mod Elmetræerne langs Kanalen, danner de et smukt, gammeldags Gadebillede, set ovre fra den modsatte Side af Kanalen, fra Overgaden oven Vandet. Der var for resten - for en hel Del Aar siden - en Borgerrepræsentant, som gjorde sag til Talsmand for, at man skulde afskaffe disse to Navne: Overgaden neden Vandet og Overgaden oven Vandet, - Folk kunde aldrig hitte ud af, hvad der var oven og neden. Det gaar dog helt let, skulde man synes. Og det manglede blot, at to saa særegne Betegnelser, ikke lignende noget somhelst andet Gadenavn her i Byen, skulde udryddes!

Overgaden neden Vandet Nr. 29, det nordlige Hjørne af Baggaarden.

- Som man vil forslaa, tages Udvidelsen af Torvegade ikke i een Omgang. Hvad der her er Tale om, føres ikke igennem paa et Aar eller to. Men Husene er saa at sige mærkede, som de Skovens Træer, der venter paa Øksen.

Fra en Baggaard i Brogade.

Tiden er fuld af Færdselsproblemer. Torvegade repræsenterer et saadant Problem. - Carl Bernhard, der døde i 1665, efterlod sig nogle autobiografiske Fragmenter, og her finder man et Par Sider, som er af speciel Interesse i denne Forbindelse. Forfatteren, der blev født 1796 paa Hjørnet af Strandgade og Torvegade, skriver, at han fra sin tidlige Barndom kunde tilbringe Timer ved Vinduet med at betragte Gaden og dens Færdsel: "Og hvor tomme var ikke Gaderne dog den Gang, i Sammenligning med nu. Nogle lange, smalle, reimalede Amagervogne fyldte med Kaallhoveder og Grøntsager, og kjørte af værdige Amagere, der saa ud som hollandske Portraiter, om Vinteren deres fiirkantede, brogede og blomslermalede Slæder, der lignede store Børnesenge, med toøie Toppe paa Hjørnerne, mangefarvede Hynder, og en Mængde Bjælder paa Hestene, nogle Bønder- og Arbejdsvogne, faa Karether og ikke mange Fodgængere".

Saaledes skrev den gamle Herre, imponeret over Gadefærdseten, saaledes som den formede sig i Decenniet før Færdselsborgmester P. J. Pedersens Fødsel.

C. A. Clemmensen.

(Nationaltidende, 10. Juni 1928, Søndag)

Christian Albert Clemmensen (1869-1937). Journalist, forfatter og industrihistoriker, far til Carl Henrik Clemmensen (dræbt af Schalburg-Korpset i 1943) og Niels Clemmensen. Medarbejder ved Samfundet 1899-1905, Nationaltidende (fra 1931 Dagens Nyheder) fra 1905. Hans sympatier lå i den borgerlige lejr. Denne udgave af artiklen er udgivet mere end 70 år efter hans død.

Armoden i Torvegade. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn, den 8de Februar 1838. - Som et Beviis paa, hvorvidt Nød og elendighed i enkelte tilfælde gaaer, og som en Opmuntring til Kjøbenhavns godgjrende Befolkning, ikke at blive træt af at gjøre vel, meddele vi Følgende, der vel ikke for dem, der dagligen færdes i Jammerens Boliger, er noget Overordentligt, men dog sikkert hører til Sjældenhederne: Ved Syge-Visitation, der efter Anmeldelse foretoges af en af Candidaterne fra Frederiks Hospital, forefandtes sidste Fredag i et elendigt Hul, lige under Taget, i store Torvegade Nr. 393 paa Christianshavn, Arbeidsmand P. F. Øsgreen og Kone liggende haardt angrebne af Typhus. Deres eneste Beklædning og Beskyttelsesmiddel imod Kulden var et gammelt Lærredsbetræk af en Væg, og saaledes havde de i 3 Dage ligget i den høieste Grad af Ureenlighed og Smuds, da de ikke formaaede at reise sig, uden i det kolde Værelse at faae nogensomhelst anden Vederqvægelse, end en Krukke med Vand, der stod frossen uden for deres Leie. For Districtslægen var ingen Anmeldelse skeet, men af deres Værtinde synes de med Grund at have kunnet fordre nogen mere Hjelp i deres gruelige Tilstand. efter den visiterende Candidats Ordre bleve de begge strax afhentede til Hospitalet, hvor Konen døde om Natten. Manden er i Bedring.

(Kjøbenhavnsposten, 8. februar 1838)

Ubehageligt Slavebesøg.

I Lille Torvegade på Christianshavn nr. 112 indfinder sig siden sidste flyttetid næsten daglig nogle slaver. For nogle dage siden ikke mindre end 7. I forrige uge transporterede de brænde til stedet og kastede det ind i forstuen, hvorved gangen spærredes for husbeboerne. Undertiden saver de brænde i gården i overværelse af deres fører som undertiden også bliver udenfor på gaden. Støder man på trappen på en sådan slave og spørger hvad han har at gøre der, svarer han knurrende at han er beordret til at komme der. Den der modtager disse tjenester af slaver, skal være sergent ved ingeniørkorpset. Det er højst ubehageligt for husets beboere at slaver har en så hyppig fri adgang til huset, og da man tvivler på at slaverne der underholdes på det offentliges bekostning, således kan udnyttes af private, hvorved offentligt arbejde forsømmes, tillader man sig at gøre højere vedkommende opmærksom på denne uorden for om muligt at se den afhjulpet.

(Politivennen nr. 1461. Fredagen, den 29 December 1843. Side 831-832). 

Redacteurens Anmærkning

Matrikelnummer Lille Torvegade 112 blev 1859 til Torvegade 29 og ligger på den side af Torvegade der blev revet ned for at give plads til en udvidelse. Mellem Wildersgade og Christianshavns Torv.

Et Par Ord til Bestyrelsen for Borgerdydsskolen paa Christianshavn.

Denne skole er almindelig kendt for at have duelige lærere som anvender alvorlig flid for at meddele eleverne grundige kundskaber i de discipliner der foredrages i skolen. Dette er også grunden til at skolen selvom skolelønnen er 5 rigsbankdaler månedlig og dertil erlægges 3 mark kvartaliter for afbenyttelse af landkort, tegninger og forskrifter, så besøges den jævnligt af over 250 elever. Men uagtet man således har årsag til at være tilfreds, kan man derimod ikke undlade at ønske en forandring i skoletiden. Denne er nemlig bestemt fra kl. 9 morgen til halv fire eftermiddag, altså en tid af 7½ time hvori børnene skal være beskæftiget. Dog fragår heri for hver time et kvarter hvori børnene har frihed til at lege eller røre sig. Men herved tabes dagligt 1½ time fra undervisningen, og denne lider desuden ved så hyppig afbrydelse.

Men der gives endnu andre grunde hvorfor man må ønske en forandring i skoletiden, såsom at en stor del af elevernes forældre er i en borgerlig stilling der nøder dem til at holde middagsmåltid kl. 12 eller 1, og ikke kan udsætte dette til klokken henved 4. Disse børn får da maden kold eller hvor lejligheden gives, opvarmet hvorved den altid taber i godhed. Dette daglige tab har om det end må anses som en ubetydelighed for en enkelt gang, ikke nogen gavnlig indflydelse på børns velbefindende. Derved forvoldes også en ikke altid ringe ulejlighed i husholdningen. Dernæst lærer børnene ikke at anvende tiden på den rette måde da de fleste efter at have været den lange tid i skolen, tilbringer den øvrige tid af dagen og aftenen uden nyttig syssel. Her menes de fleste, eller de mindre børn. For de største der er bestemt til studier, forstår vel at nytte tiden hjemme for at nå de mål de har i sigte. 

Ville det ikke derfor være gavnligt om skoletiden bestemtes fra kl. 8 eller 9 formiddag og til kl. 12 eller 1, og om eftermiddagen fra kl. 1 eller 2 til kl. 4 eller 5 ligesom i de fleste institutter og skoler i København? Så vidt vides lønnes flertallet af skolens lærere timevis, og den omtale forandring vil altså ikke medføre forøgede udgifter, men selv om dette blev tilfældet, bør sådant efter hvad ovenfor er sagt, ikke være nogen hindring for dens indførelse, hvis den som vi mener måtte anses gavnlig for børnene.

(Politivennen nr. 1089, Løverdagen, den 12te November 1836. Side 727-729) 

Redacteurens Anmærkning

Borgerdydsskolen var oprettet ca. 1787 og lå på Politivennens tid i Lille Torvegade ifølge Stadsarkivet, ifølge Den Store Danske i Strandgade. Skolen har siden ligget forskellige steder rundt i byen med forskellige navne, siden 1934 Amagerbro Skole.

Ønske om Fred paa alfar Vei.

Anmelderen var ved at passere hr. grosserer og tømmerhandler Hviids pakhus på hjørnet af Christianshavns Kanal og Torvegade forleden lørdag den 6. september om eftermiddagen mellem kl. 3 og 4, så uheldig at få en kartoffel i hovedet som blev nedkastet fra en luge på første loft ud til sidstnævnte gade af indenfor stående kåd eller ondskabsfuld person. Men da hatten tog stødet af, traf den uden at gøre nogen skade. Han var derpå gået et stykke hen ad gaden uden videre at bryde sig derom, da han blev opmærksom på en mand han ønskede at tale med, og gik altså tilbage igen, hvorpå der faldt nogen klingende ned i rendestenen som anmelderen mente kunne være en nøgle eller nogle penge han kunne have tabt af lommen. I det samme han da bukke sig ned for at se hvad det var, ramte et vældigt slag ham i venstre side af en stor kalkklump, hvilket han endnu ikke forvandt efter 2 dages forløb, og fandt ved rendestenen det der klingede, som var en stump gammelt jern, der formodentlig i samme hensigt var nedkastet, men var ikke så vel truffet. Ved at gå over gaden, så han et ansigt som leende trak sig tilbage og formodentlig var gerningsmandens.

Da anmelderen ikke ved sig skyldig i på nogen måde at have fornærmet ovennævnte skadefro person, og mangler beviser for at søge sin ret, har han formået Politivennens udgiver at optage denne tildragelse i sit blad for at kunne tjene til advarsel for andre hvis vej måtte falde forbi nævnte pakhus, og i særdeleshed fruentimmere med blottede hoveder eller børn som let kunne få et slag i hovedet der ville have slemme følger da det ikke er afgjort at alle slipper så nådigt som anmelderen, og man kan formode at det oftere vil indræffe.

(Politivennen nr. 402. Løverdagen den 13de September 1823, s. 6509-6510)

Slemme Tagrender paa Christianshavn.

På de 2 huse på hjørnet af Torvegade og Wildersgade er tagrenderne i dårlig tilstand. Alt regnvandet som kommer i renden på huset nr. 110 styrter ud fra midten over renden og skyller alle forbigående over hovedet. Det samme er tilfældet på huset nr. 111. Der går vandet over renden på den modsatte ende hvor der intet nedløbsrør er. Ved naboens trappe er vel en tagrende, men den mangler ganske afløbsrør. Disse mangler (der alle er til Wildersgade) ville de ærede ejere gunstigt foranstalte afhjulpne hvorved de ville gøre sig mange forbundne.

(Politivennen nr. 401. Løverdagen den 6te August 1823, s. 6495)

En væmmelig Uorden.

Der gives så mange steder både i København og på Christianshavn hvor der findes rendestene i hvilke det deri nærværende vand intet frit afløb har. Hvor ubehageligt, ja endog skadeligt for sundheden er det ikke når man (især i denne varme) kommer forbi en sådan rendesten der står fuld af tykt grønt mudder og snavs som tillige giver en væmmelig stank af sig.

Dette er således tilfældet på Christianshavn ved en rendesten i Strandgade tæt ved Brogade. ligeledes i Wildersgade tæt ved Torvegade hvor vandet i rendestenen står næsten stille uden noget mærkbart afløb. Det ville her blive for vidtløftigt at anføre alle andre steder hvor denne uorden finder sted. Årsagen til føromtalte ubehagelige og væmmelige tilfælde må ufejlbarligt være at rendestenen ikke har det fornødne fald.

Man ønskede derfor at rendestensvandet kunne have frit løb således som det er tilfældet ved rendestenen på Gammeltorv og Rådhusstræde.

(Politivennen nr. 337. Løverdagen den 15de Juni 1822, s. 5441-5442).

Tildragelse paa Gaden, som vel ikke burde finde Sted.

Tirsdag den 30. i forrige måned lå et fattigt fruentimmer på trappen uden for nr. 113 i Lille Torvegade på Christianshavn fra kl kvart i ni til halv elleve i et stærkt slag af og til. Som sædvanligt ved sådanne optrin manglede ikke et betydeligt antal tilskuere hvis tummel i forening med den elendiges jammerskrig var meget ubehagelig for beboerne i nærheden. Omkring kl halvti kom efter vægternes foranstaltning en karet som skulle køre den syge bort, men da kusken fik øje på hvem det var, vendte han hurtigt og jagede afsted igen. 

Noget efter foranstaltedes en vogn fra en anden hyrekusk, men denne bar sig ad som den forrige. Endelig kom kl. halv elleve en arbejdsvogn som kørte den syge bort. Bør et menneske i denne tilstand ligge således henved 2 timer på gaden? Kunne eller burde en hyrekusk i sådant tilfælde ikke tvinges til at befordre et menneske uden hensyn til om det er fattigt?

(Politivennen nr. 331. Løverdagen den 4de Maj 1822, s. 5300-5301).

 "Et fattigt fruentimmer lå på trappen uden for nr. 113 i Lille Torvegade på Christianshavn fra kl kvart i ni til halv elleve i et stærkt slag af og til." Indtil 1920erne hed strækningen af Torvegade indtil Christianshavns Torv Lille Torvegade. Højre side med de ulige numre blev nedrevet og gaden udvidet. (Both).

Advarsel for dem, som paa Christianshavn passere Rendesteensbrædtet tvers over store Torvegade ligefor Dronningsgade, og Bøn til dem, under hvis Opsyn samme staaer.

Indsenderen gik den 27. dennes med et af sine børn over nævnte bræt da i det samme en vogn kom kørende forbi børnehuset og her drejede ind på torvet hvorved brættet vippede og kastede ham og barnet over ende. Rigtig nok slap han med nogle skrammer, og barnet som i den dybe rendesten kom ned med det ene ben hvorpå det tunge bræt faldt ned, slap lykkeligvis også tåleligt derfra, skønt benet meget let kunne være blevet knust. - Flere har været på vej til at komme til skade. De slap over, men andre kunne komme værre derfra. - Dette kunne let forebygges derved at brættet fik de behørige underlag ved enderne - og de under hvis opsyn samme står, ville vist nok snarligst se denne mangel afhjulpet da de nu er gjort opmærksomme på det.

(Politivennen nr. 289. Løverdagen den 14de Julii 1821, s. 4649-4650). 

Ønske om en Politievagt paa Christianshavn

I denne tid da enhver veltænkende københavner må glæde sig ved den fortræffelige politiorden der hersker der, er Christianshavn næsten aldeles blottet for den aktive del af dette gode. Når der forekommer uordener, kan disse let vokse til en uheldig grad, inden man kan rekvirere det nødvendige politi fra Domhuset. Og her (hvor der dog er en samling af omkring 10.000 mennesker med samme slæder og samme anledninger som i den egentlige hovedstad) findes end ikke en politiassistent. For denne bor langt inden i København. Således skete der den 25. maj i Store Torvegade og den 26. maj i Brogade to virkelige partislagsmål mellem en del såkaldte flæskedragere og sjovere, som begge varede temmelig lang tid (i det mindste længe nok til at slå enkelte af deltagerne fordærvet) uden at der viste sig nogen autoriseret person til at oprette orden.

"Således skete der den 25. maj i Store Torvegade og den 26. maj i Brogade to virkelige partislagsmål mellem en del såkaldte flæskedragere og sjovere, som begge varede temmelig lang tid" (Store Torvegade var strækningen af nuværende Torvegade længst væk, efter torvet. Eget foto).

Det første slagsmål var rimeligvis aldrig kommet så vidt, og det andet som skal have været en følge af det første vel næppe eksisteret, dersom Christianshavn havde haft en art politivagt, hvor enhver rettænkende kunne anmelde en sådan opkommende uorden, og hvorfra politipersonalet var i stand til straks at gribe ind. En sådan indretning omtrent i midten af det fra København på en måde isolerede Christianshavn ville vist nok være meget ønskelig og meget hensigtsmæssig. Det dertil fornødne vagtlokale kunne her hvor der er så mange kongelige bygninger, vel næppe blive til betydelig bekostning for politikassen.

(Politivennen nr. 283. Løverdagen den 2den Juni 1821, s. 4561-4562).

Bøn fra Store og Lille Torvegaden paa Christianshavn.

Politiets udviste virksomhed for at tilvejebringe fred, rolighed og orden mellem stadens indbyggere er allerede alt for almindelig bekendt til at berøres her. Men de afstedkommende uroligheder af og til ildesindede mennesker i staden har nødsaget politiet til at kalde nattegadevægterne til hjælp for i forening ved patruljering om muligt at forhindre sådanne, måske endnu oftere gentagne optøjer. Derfor burde der efter indsenderens mening tages hensyn til hvor sådanne vægtere nogenlunde bedst kunne undværes. 

"Den vægter som er betroet Lille Torvegade på Christianshavn, må påtage sig opsynet med Store Torvegade. Det vil vist være aldeles umuligt selv for den strengeste og bedste vægter at bestride denne post og vedligeholde den behørige orden og rolighed på så langt et distrikt." (Lille Torvegade. Den gik fra Knippelsbro til Christianshavns Torv og fortsatte derefter som Store Torvegade. Amagerport lå fjernest omtrent ved træerne. Torvegades bredde på 25 meter stammer fra en udvidelse i 1920'ernes "gadegennembrudsmani". Så kun den ene vejside er bevaret fra Politivennens tid. Eget foto)

Beboerne eller indbyggerne i de gader ville da ikke have mindste årsag til klager derover. Men at en vægter som ofte er en aldrende mand, skal have 2 besværlige lange poster at bestride, synes anmelderen at ville bringe til de høje ansvarliges opmærksomhed. Og til eksempel anføres at den vægter som er betroet Lille Torvegade på Christianshavn, tillige i ovennævnte tilfælde må påtage sig opsynet med Store Torvegade sammesteds. Disse 2 gader går som bekendt lige fra Amagerport og til Christianshavns Kanal ved Knippelsbro. Det vil vist være aldeles umuligt selv for den strengeste og bedste vægter at bestride denne post og vedligeholde den behørige orden og rolighed på så langt et distrikt. Så meget mere som da de 2 nævnte gader er de mest befærdede af alle Christianshavns gader og stræder. 

Indsenderen vover derfor at ytre sin ærbødig mening om at en vægter fra Bådsmandsstræde, Lille Kongensgade eller anden sådan lille gade bedre kunne undværes og tages til assistance ved ovennævnte patrulje.

Skulle dette finde høje vedkommendes bifald og opmærksomhed, ville vist  flere med indsenderen glæde sig over det og med taknemmelighed påskønne den høje øvrigheds omhu for det almenes bedste.

(Politivennen nr. 215. Løverdagen den 12de Februar 1820, s. 3451-3452)

Redacteurens Anmærkning

Med de nævnte optøjer menes formentlig efterdønningerne af den såkaldt Jødefejde. Denne var skudt i gang 3. september 1819. Bl.a. som følge af den uheldige politidirektør Hvidberg eskalerede disse eksplosivt de følgende dage, så politiet måtte søge hjælp først hos vægterne, senere af militæret, fx Hovedvagten på Kongens Nytorv og Kastellet. Store menneskemængder overfaldt i første omgang jøders boliger, men fra 6. september gik optøjerne over til at have karakter af en revolte så regeringen måtte træde ind med militær støttet af Borgervæbningen. Først omkring den 14. september lykkedes det at få nedkæmpet urolighederne. Under overfladen fortsatte det dog, hvor der var anledning til store forsamlinger fx 28. og 30. september 1819 og igen 28. januar 1820 på kongens fødselsdag. 

Torvegade var på Politivennens tid opdelt i Lille og Store Torvegade, hvor Lille Torvegade var strækningen tættest på Knippelsbro, se i øvrigt foto.

Varsko i Lilletorvegade

Forgæves har Politivennen påtalt det farlige udhældende plankeværk i Kronprinsensgade, mens adskillige plankeværkers til dels dræbende omstyrtning dog synes at opmuntre til forsigtighed. Måske vil han endnu mere tale til døve øren når han påanker en farlig mur der skønt i sig selv stærk, dog allerede er drevet mere end et korter ud over den lodrette stilling, ved derpå hvilende byrder. Denne mur er ved Skimmelmans sukkerraffinaderi i Lille Torvegade. Den indeslutter en gård hvori stenkul i mere end 6 alens højde er opdynget til den. Så meget stærkere er det sidetryk disse kul forårsager som de ikke er af den store slags. Man håber at politimesteren vil selv tage muren i øjesyn.

(Politivennen 1798, Hæfte 2, nr. 24, s. 382. [Estimeret dato: 6. oktober 1798])