02 november 2019

Armoden i Torvegade. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn, den 8de Februar 1838. - Som et Beviis paa, hvorvidt Nød og elendighed i enkelte tilfælde gaaer, og som en Opmuntring til Kjøbenhavns godgjrende Befolkning, ikke at blive træt af at gjøre vel, meddele vi Følgende, der vel ikke for dem, der dagligen færdes i Jammerens Boliger, er noget Overordentligt, men dog sikkert hører til Sjældenhederne: Ved Syge-Visitation, der efter Anmeldelse foretoges af en af Candidaterne fra Frederiks Hospital, forefandtes sidste Fredag i et elendigt Hul, lige under Taget, i store Torvegade Nr. 393 paa Christianshavn, Arbeidsmand P. F. Øsgreen og Kone liggende haardt angrebne af Typhus. Deres eneste Beklædning og Beskyttelsesmiddel imod Kulden var et gammelt Lærredsbetræk af en Væg, og saaledes havde de i 3 Dage ligget i den høieste Grad af Ureenlighed og Smuds, da de ikke formaaede at reise sig, uden i det kolde Værelse at faae nogensomhelst anden Vederqvægelse, end en Krukke med Vand, der stod frossen uden for deres Leie. For Districtslægen var ingen Anmeldelse skeet, men af deres Værtinde synes de med Grund at have kunnet fordre nogen mere Hjelp i deres gruelige Tilstand. efter den visiterende Candidats Ordre bleve de begge strax afhentede til Hospitalet, hvor Konen døde om Natten. Manden er i Bedring.

(Kjøbenhavnsposten, 8. februar 1838)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar