16 marts 2024

Det Kristianshavn der forsvinder. (Efterskrift til Politivennen).

Parti fra Baggaarden i Overgaden neden Vandet Nr. 29

Det kan gøre En ondt, at saa mange I gamle Huse staar for Fald derude paa Christianshavn. Men enhver, der passerer Torvegade, ser straks, hvor nødvendigt det er, at denne stærkt belastede Trafikaare udvides.

Dømt til Undergang i Løbet af nogen Tid er alle de ulige Numre i Torvegade, hele den Husrække, som man har paa sin venstre Haand, naar man kommer fra Københavns-Siden. Her ligger Nr. 9, hvor den gamle Vinstue var til Huse, og Apotekergaarden Nr. 19 med det gyldne Enbjørningshoved over Portalen; inde midt i Gaarden, ud for det gamle Laboratorium, staar i disse Dage en ung Gran med friske Skud. Blandt de Apotekere, der har boet i Ejendommen, var Kemikeren F. H. MüIler (1790-1795), Skaberen af den kongelige Porcelænsfabrik, og Assessor pharrn. J. C. Hauberg, Fader til Statsskovrideren og Museumsinspektøren og til den afdøde Formand for Arbejdsgiverforeningen, Direktør Hauberg. Naboejendommen, Nr. 21, bærer en Tavle med følgende Indskrift: "Grosserer Jacob Holm.K." Stifteren af Handelshuset Jacob Holm & Sønner, boede her fra 1794 til 1817. Det var just de Aar, da Jacob Holm, den senere Storbandelsmand og Industridrivende, havde sin Urtekrambod i Torvegade. Han skal, da han i 1794 etablerede sig, have været Christianshavns første Urtekræmmer. De gamle Huse paa Christianshavn kan fortælle meget om driftig Handelsaand og Arbejdsomhed, der førte til store Resultater. Et af de Kapitler bærer Jacob Holms Navn. Han begyndte med tomme Hænder. Alt, hvad der i 1794 var i hans Urtebod, havde han maattet tage par Kredit, bortset fra tolv Pund Chokolade. Da han var naaet frem til den store Position, købte han Appelbyes Plads og Asiatisk Compagnie Plads. Det første Sted opførte han de Huse, der kom til at bære hans Navn, "Holms Huse."

Brogade Nr. 4. Gaard-Interiør.

Yderst ude i Torvegade, ved Volden, ligger "Skibet", Huset, over hvis Indgang der er malet et Skib for fulde Sejl. Her finder man et meget ejendommeligt Gaardinteriør, med bred Svalegang, baaret af solide Bjælker med Skraaknægte under. Og saa kommer man, ved Ravelinen, til den morsomme lave Bygning med det fremspringende Tag, den gamle Vagtbygning, der ikke kan blive liggende, naar Gaden skal udvides, saaledes som det er planlagt. Der er dog Stemning for at gøre alt, hvad muligt er for at bevare dette fredede, historiske Bygværk. Man tænker sig at sætte det paa Ruller og trille det tilbage.

Parti fra Voldkvarteret ved Torvegade, til venstre ligger "Skibet".

Nedrivningen af Fængselet paa Chrislianshavns Torv er i Gang. Gaar man frem efter Planen, vil det næste, der falder, være det nærmest liggende Parti mod Syd, altsaa ud ad Amager til: Ejendommene Torvegade 49-57, Dronningensgade 59-62 og Prinsessegade 21-27. Af disse er Dronningensgade 62 fredet - men det betyder jo ikke, at Ejendommen er sikret mod Nedrivning. Fredningen viger, hvor "stærkere Hensyn" gør sig gældende. I det af Foreningen "Fremtiden" i 1894 udgivne Illustrerede "Gamle københavnske Huse og Gaarde (i Tegninger af Alfred Larsen, med Tekst af Erik Schiødte) finder man Dronningensgade 92 afbildet, og der staar følgende at læse oin Ejendommen: "Den er nu øde og forladt; ingen bebor den, og ingen vedligeholder den, endog den udvendige Stentrappe foran Døren er forsvunden. Og dog gør Ejendommen et udmærket Indtryk: Forholdene er fortræffelige, Vinduerne har endnu den klædelige Inddeling med smaa Ruder, og Dørpartiet staar elegant og dekorativ!" Siden da er Huset blevet restaureret. Over Døren er hugget en Indskrift i Stenen:

Anno 1729
Jochim Lentz
Susanna Pogs
An Gottes Seegen ist alles gelegen.

Overgaden neden Vandet. Den brede Facade yderst til højre er Nr. 29.

Med Husrækken i Torvegade forsvinder elterhaanden ogsaa nogle Ejendomme ind til Siden. Det kommer saaledes til at gaa ud over Brogade, over det fredede Nr. 30 i Strandgade og over Ejendommene Nr. 25-29 i Overgaden neden Vandet.

Strandgade Nr. 20 udmærker sig særlig ved sit smukke Dørparti og ved det ret store Basrelief i Facaden ud til Gaden: to Skikkelser, der bærer en mægtigt svulmende Vindrueklase paa en Stang. Af de til Nedrivning bestemte Bygninger i Overgaden neden Vandet er det fredede Nr. 29 den ejendommeligste. Ude fra Gaden er der ikke noget særligt at bemærke, men der er et overmaade malerisk Gaard interiør, i flere Afdelinger.

Det gælder ikke blot om Nr. 29, men ogsaa om de andre dødsdømte Ejendomme i Overgaden neden Vandet, at Facaden ud mod Gaden ikke frembyder nogen særlig Interesse. Men tilsammen taget, som de ligger her paa Række ud mod Elmetræerne langs Kanalen, danner de et smukt, gammeldags Gadebillede, set ovre fra den modsatte Side af Kanalen, fra Overgaden oven Vandet. Der var for resten - for en hel Del Aar siden - en Borgerrepræsentant, som gjorde sag til Talsmand for, at man skulde afskaffe disse to Navne: Overgaden neden Vandet og Overgaden oven Vandet, - Folk kunde aldrig hitte ud af, hvad der var oven og neden. Det gaar dog helt let, skulde man synes. Og det manglede blot, at to saa særegne Betegnelser, ikke lignende noget somhelst andet Gadenavn her i Byen, skulde udryddes!

Overgaden neden Vandet Nr. 29, det nordlige Hjørne af Baggaarden.

- Som man vil forslaa, tages Udvidelsen af Torvegade ikke i een Omgang. Hvad der her er Tale om, føres ikke igennem paa et Aar eller to. Men Husene er saa at sige mærkede, som de Skovens Træer, der venter paa Øksen.

Fra en Baggaard i Brogade.

Tiden er fuld af Færdselsproblemer. Torvegade repræsenterer et saadant Problem. - Carl Bernhard, der døde i 1665, efterlod sig nogle autobiografiske Fragmenter, og her finder man et Par Sider, som er af speciel Interesse i denne Forbindelse. Forfatteren, der blev født 1796 paa Hjørnet af Strandgade og Torvegade, skriver, at han fra sin tidlige Barndom kunde tilbringe Timer ved Vinduet med at betragte Gaden og dens Færdsel: "Og hvor tomme var ikke Gaderne dog den Gang, i Sammenligning med nu. Nogle lange, smalle, reimalede Amagervogne fyldte med Kaallhoveder og Grøntsager, og kjørte af værdige Amagere, der saa ud som hollandske Portraiter, om Vinteren deres fiirkantede, brogede og blomslermalede Slæder, der lignede store Børnesenge, med toøie Toppe paa Hjørnerne, mangefarvede Hynder, og en Mængde Bjælder paa Hestene, nogle Bønder- og Arbejdsvogne, faa Karether og ikke mange Fodgængere".

Saaledes skrev den gamle Herre, imponeret over Gadefærdseten, saaledes som den formede sig i Decenniet før Færdselsborgmester P. J. Pedersens Fødsel.

C. A. Clemmensen.

(Nationaltidende, 10. Juni 1928, Søndag)

Christian Albert Clemmensen (1869-1937). Journalist, forfatter og industrihistoriker, far til Carl Henrik Clemmensen (dræbt af Schalburg-Korpset i 1943) og Niels Clemmensen. Medarbejder ved Samfundet 1899-1905, Nationaltidende (fra 1931 Dagens Nyheder) fra 1905. Hans sympatier lå i den borgerlige lejr. Denne udgave af artiklen er udgivet mere end 70 år efter hans død.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar