Kuplen anbringes på Rundetårn
I går morges hejsedes den nu færdige kuppel i to halvdele op på Rundetårn og anbragtes på plads. Vore billeder viser; Nederst hvorledes den ene halvdel hejses op fra Landemærkesiden i overværelse af interesserede tilskuere. Øverst: Kuplens ene halvdel svinger ind over rækværket om tårnets platform.
Den store kikkert der kan følge stjernernes gang.
I går formiddags fik Rundetårn sin kuppel. Den er bygget på Cornelius Knudsens mekaniske etablissement i to halvdele, og i går blev den ene halvdel efter den anden - hver af dem vejer 600 kilo - hejset op til platformen og anbragt på den underbygning, der var færdig til at modtage dem.
Kuplen, der er anbragt på kuglelejer, således at den kan drejes rundt, har en diameter på 5 meter og er 2½ meter høj, men med underbygningen bliver rummet under kuplens højeste punkt 4 1/4 meter. Den har en spalteåbning på 1,3 meter, der kan lukkes med lemme.
Den er dækket med ikopal og kobber. Inde i kuplen skal anbringes den store kikkert, hvorigennem publikum vil komme til at betragte himmellegemernes gang. Den er også bygget hos Cornelius Knudsen og er færdig til at stilles op, såsnart de nødvendige forarbejder til dens anbringelse er udført. Kikkertrøret er 3 meter langt og dens linse er 150 mm i diameter. Den er forsynet med et automatisk urværk, der, når det Indstilles, bevirker, at man gennem kikkerten kan følge en bestemt himmellegemes gang. Endvidere er den forsynet med en projektionsskærm, der medfører, at man, når man betragter solen gennem kikkerten, ser solpletterne viser sig på skærmen. Iøvrigt forstørrer kikkerten ca. 500 gange.
Færdig om en Maaned.
Om en månedstid vil det nye observatorium være færdig til benyttelse. Det vil blive ledet af amatørastronomen Andreas Nissen, og det vil foreløbigt være åbent for publikum fra kl. 10-12 om aftenen og desuden midt på dagen kl. 12-8 for dem, der ønsker at tage solen kikkerten.
Magister Luplau Jansen som skal lede Rundetårns stjernekigeri.
Rundetårn illumineres.
Det hører med til programmet for den nye ordning af Rundetårn, at tårnet skal illumineres ved festlige lejligheder. Det sker første gang den 31. maj i anledning af universitets-jubilæet. Der bliver anbragt en krans af elektriske blus langs hele kuppelranden og rundt om platformens gelænder, ligesom Christian den fjerdes monogram ud mod Købmagergade bliver elektrisk belyst.
(Social-Demokraten 22. maj 1929).
Foto fra Morgenbladet (København), 17. april 1929.
Morgenbladet (København) havde 25. maj 1929 dette foto af kuplen.
Da kuppelen gik til vejrs.
Morgenbegivenhed på Rundetårn med hundreder af københavnere som tilskuere.
Da kuppelen bev hejst op.
Kuppelhejsningen på Rundetårn i går morges formede sig som en lille, frisk københavnerbegivenhed. Da de første hvidblusede håndværkere samlede sig i en lille klynge foran låsede tårndør, var det endne tidlig morgen, så årle, at en mælkedreng og et cyklebud var de eneste tilskuere. De stod og småfrøs i Regensbuegangen og fik ingenting at se, for håndværkerne havde ikke kuppelen med! Den kom da de to tilskuere for længst var gået - en halvkugle af råt tilhuggede brædder, en kolos på 2000 kilogram. Halvkuglen var delt i to, og derfor tog ophejsningen længere tid, end "man" ventede.
Men murermester Valentin, der kommanderede liner og trosser, lader sig ikke bringe ud af fatning af de utålmodige, der samledes omkring afspærringen med den halve halvkugle
- Hernede, siger han, blæser der en lun morgenbrise, men i højden, mine herrer, oppe ved "peberbøssen", er brisen en rask lille kuling, og derfor skal linerne være stærke nok.
Da trossen gik
Mens mester gør liner og trosser klar og råber sine kommandoord til de to mænd ved spillet oppe i tårnet, samles de sagkyndige på fortovet. Der er arkitekt Henning Hansen (tegningerne), arkitekt Thomas Havning (det daglige arbejde), afdelingschef Chr. Sørensen fra hofoptiker Cornelius Knudsens etablissement (kikkerten) og magister D. LupIau Janssen (ideens fader).
Da linerne ligger sikkert omkring kuppel-halvdelen på fortovet. begynder ophejsningen. Det går langsomt. Et kvarter efter at trosserne er givet fri, er den svævende kuppel i første sals højde... klokken er blevet 8, og tilskuerskarerne i Landemærket, i Krystalgade, på kørebanen i Købmagergade, i Regensbuegangens lå er vokset imens. Der er kontorernes cyklende ungdom, som nervøst ser på armbåndsurene, men dårligt kan løsrive sig. Ekspresbudene fra før, der er vendt tilbage, og endelig alle dem der altid har tid til at vente
Den grønne kuppe over byen.
Medens kuplen svinger i ståltrossen mellem himmel og jord, fører magister Luplau Janssen sine gæster op i tårnet. En nysgerrig spørger:
- Hvornår er kikkerten på plads?
- om en måneds tid åbner vi, svarer magisteren, men allerede om et par dage lyser kuplen irgrønt over byen. I dag eller i morgen får den uhøvlede halvkugle sin nye dragt på, et panser af icopaltagpap. Fra gaden tror man det er kobber!
Man har også at vide, at kuplen, der er fem meter i diameter, bygges så sindrigt, at den kan drejes af en mand ved et håndsving. I gamle dage var det meget sværere, da skulle der en hel karusselmaskine til.
Mens vi står på platformen, siver en hemmelighed ud. Om aftenen den 31. maj på universitetets jubilæumsdag, tændes kuplens illumination første gang, et broget, festligt lystspil, der kan ses ikke blot på Frue Plads, men over hele byen.
Tillige til den svingende halvkugIe. Mændene ved spillet er kørt trætte. Men der er endnu et tag tilbage, så er trækolossen jerngitterets højde, og tømrermester Valentin fortøjer den på et par solide bjælker. Hvad er klokken? 8:41! Det er to timer siden vi begyndte, og den anden halve halvkugle ligger ved tårnets fod endnu!
E.s.
(Dagbladet (Købenavn), 22. maj 1929).
Folkeobservatoriet åbnede den 28. juni 1929. 51 københavnere, heriblandt 2 borgerrepræsentanter. I december fuldendtes "Den historisk-astronomiske samling i Rundetår", af kustode ved Det Kongelige Bibliotek, Harald Mortensen.
Foto fra Social-Demokraten for Randers og Omegn, 28. september 1929.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar