Anmelderen var ved at passere hr. grosserer og tømmerhandler Hviids pakhus på hjørnet af Christianshavns Kanal og Torvegade forleden lørdag den 6. september om eftermiddagen mellem kl. 3 og 4, så uheldig at få en kartoffel i hovedet som blev nedkastet fra en luge på første loft ud til sidstnævnte gade af indenfor stående kåd eller ondskabsfuld person. Men da hatten tog stødet af, traf den uden at gøre nogen skade. Han var derpå gået et stykke hen ad gaden uden videre at bryde sig derom, da han blev opmærksom på en mand han ønskede at tale med, og gik altså tilbage igen, hvorpå der faldt nogen klingende ned i rendestenen som anmelderen mente kunne være en nøgle eller nogle penge han kunne have tabt af lommen. I det samme han da bukke sig ned for at se hvad det var, ramte et vældigt slag ham i venstre side af en stor kalkklump, hvilket han endnu ikke forvandt efter 2 dages forløb, og fandt ved rendestenen det der klingede, som var en stump gammelt jern, der formodentlig i samme hensigt var nedkastet, men var ikke så vel truffet. Ved at gå over gaden, så han et ansigt som leende trak sig tilbage og formodentlig var gerningsmandens.
Da anmelderen ikke ved sig skyldig i på nogen måde at have fornærmet ovennævnte skadefro person, og mangler beviser for at søge sin ret, har han formået Politivennens udgiver at optage denne tildragelse i sit blad for at kunne tjene til advarsel for andre hvis vej måtte falde forbi nævnte pakhus, og i særdeleshed fruentimmere med blottede hoveder eller børn som let kunne få et slag i hovedet der ville have slemme følger da det ikke er afgjort at alle slipper så nådigt som anmelderen, og man kan formode at det oftere vil indræffe.
(Politivennen nr. 402. Løverdagen den 13de September 1823, s. 6509-6510)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar