Politiets udviste virksomhed for at tilvejebringe fred, rolighed og orden mellem stadens indbyggere er allerede alt for almindelig bekendt til at berøres her. Men de afstedkommende uroligheder af og til ildesindede mennesker i staden har nødsaget politiet til at kalde nattegadevægterne til hjælp for i forening ved patruljering om muligt at forhindre sådanne, måske endnu oftere gentagne optøjer. Derfor burde der efter indsenderens mening tages hensyn til hvor sådanne vægtere nogenlunde bedst kunne undværes.
"Den
vægter
som er betroet Lille Torvegade på Christianshavn, må påtage sig opsynet
med Store Torvegade. Det vil vist være aldeles umuligt selv for
den
strengeste og bedste vægter at bestride denne post og vedligeholde den
behørige orden og rolighed på så langt et distrikt." (Lille Torvegade. Den gik fra Knippelsbro til Christianshavns Torv og fortsatte derefter som Store Torvegade. Amagerport lå fjernest omtrent ved træerne. Torvegades bredde på 25 meter stammer fra en udvidelse i 1920'ernes "gadegennembrudsmani". Så kun den ene vejside er bevaret fra Politivennens tid. Eget foto)
Beboerne eller indbyggerne i de gader ville da ikke have mindste årsag til klager derover. Men at en vægter som ofte er en aldrende mand, skal have 2 besværlige lange poster at bestride, synes anmelderen at ville bringe til de høje ansvarliges opmærksomhed. Og til eksempel anføres at den vægter som er betroet Lille Torvegade på Christianshavn, tillige i ovennævnte tilfælde må påtage sig opsynet med Store Torvegade sammesteds. Disse 2 gader går som bekendt lige fra Amagerport og til Christianshavns Kanal ved Knippelsbro. Det vil vist være aldeles umuligt selv for den strengeste og bedste vægter at bestride denne post og vedligeholde den behørige orden og rolighed på så langt et distrikt. Så meget mere som da de 2 nævnte gader er de mest befærdede af alle Christianshavns gader og stræder.
Indsenderen vover derfor at ytre sin ærbødig mening om at en vægter fra Bådsmandsstræde, Lille Kongensgade eller anden sådan lille gade bedre kunne undværes og tages til assistance ved ovennævnte patrulje.
Skulle dette finde høje vedkommendes bifald og opmærksomhed, ville vist flere med indsenderen glæde sig over det og med taknemmelighed påskønne den høje øvrigheds omhu for det almenes bedste.
(Politivennen nr. 215. Løverdagen den 12de Februar 1820, s. 3451-3452)
Med de nævnte optøjer menes formentlig efterdønningerne af den såkaldt Jødefejde. Denne var skudt i gang 3. september 1819. Bl.a. som følge af den uheldige politidirektør Hvidberg eskalerede disse eksplosivt de følgende dage, så politiet måtte søge hjælp først hos vægterne, senere af militæret, fx Hovedvagten på Kongens Nytorv og Kastellet. Store menneskemængder overfaldt i første omgang jøders boliger, men fra 6. september gik optøjerne over til at have karakter af en revolte så regeringen måtte træde ind med militær støttet af Borgervæbningen. Først omkring den 14. september lykkedes det at få nedkæmpet urolighederne. Under overfladen fortsatte det dog, hvor der var anledning til store forsamlinger fx 28. og 30. september 1819 og igen 28. januar 1820 på kongens fødselsdag.
Torvegade var på Politivennens tid opdelt i Lille og Store Torvegade, hvor Lille Torvegade var strækningen tættest på Knippelsbro, se i øvrigt foto.
Beboerne eller indbyggerne i de gader ville da ikke have mindste årsag til klager derover. Men at en vægter som ofte er en aldrende mand, skal have 2 besværlige lange poster at bestride, synes anmelderen at ville bringe til de høje ansvarliges opmærksomhed. Og til eksempel anføres at den vægter som er betroet Lille Torvegade på Christianshavn, tillige i ovennævnte tilfælde må påtage sig opsynet med Store Torvegade sammesteds. Disse 2 gader går som bekendt lige fra Amagerport og til Christianshavns Kanal ved Knippelsbro. Det vil vist være aldeles umuligt selv for den strengeste og bedste vægter at bestride denne post og vedligeholde den behørige orden og rolighed på så langt et distrikt. Så meget mere som da de 2 nævnte gader er de mest befærdede af alle Christianshavns gader og stræder.
Indsenderen vover derfor at ytre sin ærbødig mening om at en vægter fra Bådsmandsstræde, Lille Kongensgade eller anden sådan lille gade bedre kunne undværes og tages til assistance ved ovennævnte patrulje.
Skulle dette finde høje vedkommendes bifald og opmærksomhed, ville vist flere med indsenderen glæde sig over det og med taknemmelighed påskønne den høje øvrigheds omhu for det almenes bedste.
(Politivennen nr. 215. Løverdagen den 12de Februar 1820, s. 3451-3452)
Redacteurens Anmærkning
Med de nævnte optøjer menes formentlig efterdønningerne af den såkaldt Jødefejde. Denne var skudt i gang 3. september 1819. Bl.a. som følge af den uheldige politidirektør Hvidberg eskalerede disse eksplosivt de følgende dage, så politiet måtte søge hjælp først hos vægterne, senere af militæret, fx Hovedvagten på Kongens Nytorv og Kastellet. Store menneskemængder overfaldt i første omgang jøders boliger, men fra 6. september gik optøjerne over til at have karakter af en revolte så regeringen måtte træde ind med militær støttet af Borgervæbningen. Først omkring den 14. september lykkedes det at få nedkæmpet urolighederne. Under overfladen fortsatte det dog, hvor der var anledning til store forsamlinger fx 28. og 30. september 1819 og igen 28. januar 1820 på kongens fødselsdag.
Torvegade var på Politivennens tid opdelt i Lille og Store Torvegade, hvor Lille Torvegade var strækningen tættest på Knippelsbro, se i øvrigt foto.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar