Diligence-Væsenet. (Efterskrift til Politivennen)

I "Kieler Corresp. Bl." læses følgende Artikel om Diligence-Væsenets Tilstand i Holsteen, der, hvis den virkelig er saaledes, som den her skildres, fortjener den strengeste Undersøgelse: "Der er allerede flere Gange, hedder det i ovennævnte Blad, gjort opmærksom paa de Inconveniencer, som ere forbundne med, at Diligencen fra Kiel til Hamborg-Altona kjører uden Conducteur. De Misligheder, som opstaae af denne mangelfulde Indretning, kunde neppe være talrigere, end de viste sig ved Diligencens Tour fra Altona til Kiel Natten mellem den 30te September og 1ste October. Diligence-Toget, som foruden Hovedvognen bestod af en Bivogn og en Bi-Chaise, afgik fra Hamborg, i Stedet for Kl. 10, først 10 Minuter senere, fordi Brevsækken først da var i Orden, opholdt sig ikke længer end nødvendigt i Altoua, og ankom lykkelig til Langenfeldt, hvor Opholdet paa Grund af Toldkontrollen i det Høieste varede 20 Minuter. Mellem denne By og Quickborn kunde en af Hestene ved Bivognen, som allerede betydeligt var bleven tilbage, ikke komme af Stedet, saa at Vognen maatte blive staaende paa Chausseen uden Tilsyn og Postillonen løbe tilbage til Rugenbergen for der at hente en anden Hest. Den anden Bivogn, som var uden Lygte, væltede udenfor Posthuset i Quickborn, men dog saa heldigt, at kun en af Passagererne fik en Contusion i Hovedet. Ved disse Uheld var Farten allerede betydeligt forsinket; thi Hovedvognen ventede i Quickborn, indtil alt igjen var i Orden. En ny Forsinkning foraarsagedes derved, at der manglede Lys til Lygten paa Hovedvognen, og at Passagererne, som vare blevne ængstlige ved den ene Væltning, paastode, at der skulde leveres Lys, hvilket ogsaa efter længere Capitulering blev tilstaaet, idet der blev tilstaaet Talglys. Endelig afgik Toget fra Quickborn og ankom lykkeligt til Bramsted. Da man ankom her, var der ingen Heste til at skaffe Vognene og Passagererne videre, fordi, som det hed, den sidste Diligence ikke var ankommen fra Kiel. De af Passagererne fremsatte Klager bleve besvarede med Grovheder af Litzenbroderen. Efter længere Ophold (idetmindste 3/4 Time) blev der endelig skaffet Heste, og Reisen gik videre til Neumünster. Her indtraf en Omskiftning af Passagerer, idetmindste flere afgik, navnlig fra Hovedvognen, og disse Pladser bleve, vistnok imod Reglementet, tildeels besatte med saadanne Passagerer, som først vare komne til i Neumünster. Ved denne Omskiftning hændtes det, at en Passager, som havde gjort hele Touren med fra Altona eller Hamborg, ikke kunde faae Plads igjen i Vognen, men erholdt paa sit Forlangende den Anviisning af Post-Officianten, "at han, naar han vilde med, maatte sætte sig paa Bukken hos Postillonen." Denne, som allerede havde havt den Ulykke, at vælte ved Quickborn, fulgte godmodig denne Anviisning, og priste sig maaskee endda lykkelig over, at han for sine Penge kunde komme levende og per Buk til Kiel. Imidlertid skete denne Ankomst omtrent 2 Timer for seent - istedetfor Kl. 7, først Kl. 9! For i Fremtiden at forebygge Sligt, er det fremfor Alt nødvendigt: At Diligencen ledsages af Conducteurer, saaledes som Tilfældet er med den kongelige danske Hamborg-Lübeckske og med den Altona-kjøbenhavnske Diligence, og fremdeles bør det nøie overholdes, at Postmesteren personlig ere tilstede ved Diligencernes Ankomst og Afgang.

Endelig bemærke vi endnu, at der er tilstaaet Diligencerne og Extraposterne alt for megen Tid paa Stationen fra Quikborn til Altona; thi om Postillonerne endog kjøre nok saa langtsomt, bede de dog bestandigt en Time."

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. oktober 1842).

Frederiksborg Dagvogn.

Færdslen mellem Frederiksborg og København er så stor, og dagvognen så meget benyttet af publikum at man med rimelighed kunne ønske at denne befordring måtte indrettes således at den svarede til sin hensigt. For således som den ny er opfyldes denne langt fra ikke, hvorom man ved en eneste rejse kan overbevise sig. Prisen er højere pr. mil end nogen anden dagvogn her i landet uden at man indser grunden til dette pålæg, og for denne dyrere betaling, har man alt dårligt.

Man tiltræder rejsen her i København i gæstgivergården "De Tre Kroner" hvor passagererne samles i en skiden gård eller på gaden der ofte begge er opfyldt med vogne og heste. Her sker oppakningen som er en sand tålmodighedsøvelse for dem der kommer først, mens gadens beboere beskuer de stakkels rejsende der vandrer om i regn og søle. Værtens velvillige og vakre forhold erkender enhver af de rejsende, men dette er kun en ringe trøst når lokalet er aldeles uskikket til aftrædelsessted, som det her er tilfældet.

Vognene er så snævre at man måtte ønske man kunne skrue sine ben af og sende dem med en anden lejlighed. For det foranværende sæde gnaver bestandigt på knæene. Det bagerste sæde støder så voldsomt at man uafladeligt har hjertet i halsen, og de mange beslag og hjælpebeslag ødelægger passagerernes bagage og rejsetøj på det ubarmhjertigste. Bivognene er undertiden bender- eller fragtvogne hvor man for den samme urimelige priser på usle træsæder bliver om muligt endnu værre medtaget end på dagvognen selv.

Kuskene kører uden orden, undertiden om kap, hvilket i det mindste en gang har bragt passagerne til at ligge under vognen som vendte alle fire hjul i vejret. Man hviler to gange undervejs, og begge gange er opholdet så langt at indsenderen på denne korte rejse har tilbragt over 3 kvarter i kroerne, og det uden ophold fra passagerernes side. Det var ønskeligt at publikum som betaler og altså har fordringer at gøre for sine penge, blev underrettet om hvilke regler entreprenøren for denne befordringsindretning er forpligtet til at følge med hensyn til de passagerer som melder sig til rette tid. Den rejsende der indtræffer flere mil borte fra for at blive befordret videre med dagvognen, er ingenlunde tjent med at have gjort sin rejse forgæves, og han kan da næppe være tilfreds med at læse et af en fragtkusk udstedt manifest hvoraf han ser at dennes pligter er aldeles ubestemte, så lidt som han er i stand til at indhente nogen oplysning af den bondekone der i sin mands fravær forestår det i den yderste udkant af Frederiksborg beliggende bureau for rejsende.

Postbefordringen er overalt uforholdsmæssig dyr, og det er enhver anden end en laugsberettiget forbudt at gøre rejser. Det er derfor at ønske at vedkommende som så meget indskrænker befordringsmidlerne, ville overveje hvorledes disse kunne lempes efter publikums tarv, og skaffe dette den sikkerhed det er berettiget til at vente.

Angående afgangstiden, da var det for forretningsmanden at ønske at dagvognen kunne afgå tidligere fra Frederiksborg, kl. 8-9 i stedet for kl. 10 så at passagererne kunne være i København mellem kl. 12 og 1. Men at den derimod måtte afgå senere fra København, fx. kl. 4 i stedet for kl. 2, for at afgangstiden ikke netop skulle falde lige i børstiden og i pluralitetens spisetid. Da man antager at dagvognen afgår til publikums bekvemmelighed, fremsættes dette ønske fordi kusken efter forlydende har betænkt at forandre afgangstiden og køre endnu tidligere fra København "for at kunne komme hjem ved dagsens lys." En lygte under stangen, således som almindeligt bruges i Holsten, kan i mørke aftener og om vinteren hjælpe diligencen frem, i mangel af solskin, og man formoder at denne udgift kunne bestrides af den høje betaling.

Dersom en ordentlig protokol er ført over befordringen frem og tilbage, vil man let kunne se, hvorvidt en sådan entreprise betaler sig. Det er imidlertid ikke rimeligt at dette ikke skulle være tilfældet, da indsenderen har set indtil 7 vogne en suite som alle var besat med dagvognens passagerer, En autoriseret og kontrolleret protokol hvori de rejsende kunne indføre deres bemærkninger til ros eller dadel, har på andre steder haft god virkning. Det er indsenderens håb at denne gavnlige indretning må komme under den behørige kontrol og opsigt, og forbedret veblive til publikums benyttelse.

(Politivennen nr. 873, lørdag den 22de september 1832, s. 617-621) 

Redacteurens Anmærkning.

Gæstgivergården De Tre Kroner lå i Tornebuskegade 4. Huset er nedrevet.

I en artikel i Politivennen nr. 875, 6. oktober 1832, s. 652-659 tilbageviser en anden passager der ofte benyttede ruten, samtlige anker i ovenstående indlæg som åbenbare usandheder: Pris, beskrivelse af gæstgivergården, pladsmangel i vognene, og han påpeger at det er en dagvogn, ikke en natvogn. I Politivennen nr. 880, 10. december 1832, s. 744-75 roses derimod artiklen, og udtrykker ønske om at få en befordring til Kalundborg. Disse artikler er ikke medtaget på denne blog.