Om Amagerbros Tilstand.

Ligesom Christianshavn i det hele synes at nyde en stedmoderlig behandling end dens ældste søster, København, således synes også Amagerbro at tildrage sig vedkommendes opmærksomhed i langt ringere grad end de andre af stadens broer. På disse sidste ser man alt hvad der henhører under ingeniørvæsnet vel vedligeholdt, hvilket langt fra er tilfældet på Amagerbro. Her er hele rækværket i mådelig tilstand og af mangel på maling bevokset med mos. På vindebroerne er nogle af underlagsbjælkerne meget forrådnede, så at jernboltene stikker frem, og et par af de opstående stolper er af råddenskab aldeles hule i den nederste ende. Barriereportene er i yderst forfalden stilstand, og kan næppe lukkes, især udmærker den ene sig ved skrøbelighed og ser ud som om den ikke var blevet repareret siden den svenske krig i Frederik den Fjerdes tid.

Den del af broen som ligger på byens grund, er i en mageløs dårlig forfatning. Den er så fuld af skarn at man ikke kan skønne om den er brolagt eller ikke. For i regnvejr kører man i dynd til midt op på hjulene, og i tørt vejr er det alenhøje støv utåleligt. Gangstierne ved siderne er nedtrådt og på mange steder er en del af dem skredet ud i grøften der især på højre side er meget bevokset med ukrudt og opfyldt med stinkende vand som må forblive stående, indtil det ved solens varme bortdunster, eftersom det på flere steder er indesluttet og uden noget afløb. Nogle af de på vejens sider plantede unge træer er afbrudte og de fremragende stumper forvolder kun skade, idet de bringer fodgængerne til at falde på mørke aftener. Da vejen udenfor byens grund som vedligeholdes af Amagerlands beboere, er upåklagelig, så er det så meget mere ønskeligt at broen såvel som det øvrige vejstykke måtte tildrage sig de ansvarliges opmærksomhed og få en udbedring der kan sætte den i en sådan stand at fremmede når de passerer den, ikke skal tro sig mange mile borte fra Danmarks hovedstad. Amagerland er i de sidste årtier blevet meget godt opdyrket, beplantet med skov og forskønnet med lyststeder og forskellige fabriksanlæg. Mange af disse sidstes ejere som bor på Christianshavn eller i København beklager sig med grund over den dårlige vej de må passere for at komme til og fra deres ejendom hvilket også er tilfældet med andre næringsdrivende borgere på broen der af samme årsag ser sig tilbagesatte i deres næring.

(Politivennen nr. 1059, Løverdagen, den 16de April 1836. Side 246-248)

Ønske paa Amager.

1) I alleerne udenfor alle stadens porte findes bænke på hvilke de spadserende kan finde hvile. Men dette er ikke tilfældet på Amagerbro, og dog var nogle bænke her meget at ønske, da broen i de senere år befærdes meget såvel af Københavns indbyggere der kan blive mødige inden de når deres bestemmelsessted, som Christianshavns indbyggere der ligesom stedbørn også i andre stykker, ingen anden spadseregang har. Desuden vandrer dagligt mange af Amagerlands beboere til og fra staden, og at disse ofte kunne trættes undervejs, er sandsynligt.

2) Det var at ønske at det store og dybe hul der er gravet ved Amagerports bom for at modtage enden af bommen, når denne oplades, måtte omgives med et rækværk, ligesom ved Østerport. For det kan ellers let hænde at folk på mørke aftner kan der komme til skade især da hullet er så nær fæstningsgraven.

(Politivennen nr. 803, Løverdagen den 21de Mai 1831, s. 364-365)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 815, 13. august 1831, s. 579 bekendtgjordes at hillet nu var omgivet af en rækværk.

Noget der forøger den slemme Stank paa Christianshavn og Amagerbro.

I forrige uge gik anmelderen sammen med en god ven henimod aften en tur ud af Amagerport. Da vi var kommet til den sidste bro, mærkede vi en afskyelig stank som vi formodede kom fra renovationslossepladsen. Vi bøjede om ad venstre og ville gå over glaciet, en vej der ofte bevandres af dem der har jagttegn, men fandt nu næsten hele glaciet oversvømmet af vand, blandet med menneskelige ekskrementer, og det således at der næppe var plads til at 2 personer kunne gå jævnsides. På et sted var endog denne vej gennembrudt og den fæle masse havde taget sit udløb i den grav der skiller graciet fra Enveloppen. Denne grav har intet udløb, og når vandet i samme opfyldes med sådanne sager, så er det vel ikke at undres over at man på varme dage, såvel på Amagerbro som på Christianshavn, næsten må forgå af stank. Ved nøjere eftersyn så vi at dæmningen om den 3. eller sidste kule var gennemskåret på nogle steder, og at det var gennem disse gab at massen løb ud over glaciet hvor det dannede større eller mindre pøle. Da man siger at amagerne hyppigt købe af kulernes indhold, og betaler samme med 12 sk pr. læs, så synes det besynderligt at man spilder noget deraf til unytte. Men bryder man sig end ikke om nogen økonomi i denne henseende, så er dog denne oversvømmelse til skade for glaciet og graven, som derved fyldes. Og da en større overflade fyldt med ildelugtende sager må udbrede en større stank end når samme kvantum bevartes i de så dertil indrettede kuler, så er det vist manges ønske at omhandlede masse måtte holdes inden dens skranker. De vedkommende som har magt til at råde bod herpå, har man troet at burde underrette derom da de formodentlig sjældent kommer ad denne lidt bevandrede vej.

(Politivennen No, 457, Løverdagen den 2den October 1824, side 9181-9183)

Svar paa Synd mod to Sandser paa Amagerbroe i Politievennen No. 226.

Den ærede ven som passerer Amagerbro må vist ikke være kender af lugt. Jeg må derfor gøre opmærksom på at natterenovationskulen giver en svær stank fra sig og grøften fra limfabrikken giver endnu mere ubehagelig stank. Hvad vognene angår, da tror jeg at disse er lige så nødvendige, om ikke så behagelige i synet, som en anden smuk ekvipage. Møddingen kan ikke give nogen stank da det kun er tørt gaderenovation. Vil den ærede ven derfor have sin stankfabrik hæmmet, kommer han til at afskaffe natterenovationskulen og limfabrikken som foranlediger den meste stank, da bliver hans fornærmende prospekt nok afhjulpet.

* * *

Udgiveren har ikke villet nægte indrykkelsen af ovenstående modsigelse i sit blad, uagtet han i alle måder er af samme mening som forfatteren til den i Politivennen nr. 226 indførte anke, især da den deri fremsatte påstand både er rimelig og i overensstemmelse med god politiorden. Uden at være kender af lugt, som indsenderen udtrykker sig, eller at have en fin næse, vil enhver vist finde at omtalte sted ikke frembyder vellugt, ligesom synet af en stor mødding og 2 med de væmmeligste ækelheder tilsølede vogne ved en alfarvej må forekomme enhver afskyeligt der ikke er vant til at leve og trives med sådanne sager. At natrenovationskulen og limfabrikken udbreder en fæl stank, er meget sandt, men det er et nødvendigt onde som ikke vil være let at forebygge. De stakkels Christianshavns indbyggere skulle vist ikke rose sig af den friske luft de nyder, når de gør sig en spadseretur udenfor porten, men endnu værre ville det unægteligt gå dem nr enhver beboer af broen ville deri finde en grund til at formere stanken ved egenmægtigt at henlægge urenligheder på sin ejendom.

(Politivennen nr. 228. Løverdagen den 13de Maj 1820, s. 3697-3699)

Synd imod to Sandser paa Amagerbroe.

Når man bevandrer Amagerbro og passerer bommen, stødes man ved det ubehagelige syn af 2 natrenovationsvogne der lige så tilsølede som de kommer fra den natlige ekspedition står på en plads ved det andet hus fra bommen, ved siden af Den hvide Svane. Stanken som disse ekvipager udbreder, forøges endnu mere ved den store mødding som ligger på samme plads tæt op til vejen. Denne fæle uskik som har fundet sted henved et par år, synes dog engang at burde fjernes. Har ejeren tilladelse til at have en mødding liggende tæt op til alfarvej, hvilket anmelderen dog tvivler på, så bør han dog vel tilholdes at opsætte et plankeværk for pladsen. Herved ville man i det mindste undgå synet af disse ækelheder om endog næsen alligevel ville finde sig besværet ved at nærme sig denne stankfabrrik.

(Politivennen nr. 226. Løverdagen den 29de April 1820, s. 3666-3667)

Ønske om et slemt Sted paa Amagerbro.

For en føje tid tog vi os den frihed at anmode vores høje foresatte angående Amagerbros forbedring. Hvilket også blev taget i betragtning. Men den derved skete forbedring var ikke grundsætningen til udgiverens anmodning da det var det stykke stenbro fra barrieren til accisseboden som var passabelt. Men meningen var det stykke af Amagerbro fra accisseboden til nr. 8 som er den sidste strækning til broen, og er en meget ubetydelig strækning som ikke beløber sig over en 280 meters længe som er ikke at regne andet end et middelpunkt af vores reelleste gader i København eller som en anden af forstadens broer. Den trænger højst nødvendig til forbedring da samme er en ren pøl og er meget farlig såvel for kørende, ridende som gående. Til ydermere oplysning og mindre bekostning til dette stykke bros ordentlige brolægning tør udgiveren heraf mestendels indestå for at under denne føromtalte pøl vil findes flere brugelige kampesten end der behøves til dette stykkes bros ordentlige brolægning. Og før det nævnte stykke af Amagerbro bliver istandsat, kan det med rette ikke kaldes Amagerbro, da Amager Landevej er i meget bedre forfatning end den ofte benævnte pl. Ligeledes må jeg anmærke at et rendestensbræt tæt ved barrieren ved Amagerport er meget farligt da enhver gående kan meget gerne i mørke træde ned i rendestenen og brække et ben.

Amagerbro den 24. februar 1807.
Søren Petersen
Boende på Amagerbro nr. 11 i Lykkens Prøve.

(Politivennen nr. 462, 28. februar 1807, s. 7348-7350)