En mand, som bor i nabolaget af Nikolaj Tårn har med forundring lagt mærke til, at ringningen derfra sædvanlig ender med tre gange tre slag, som med noget mellemrum af tid lader sig høre. Denne mand der i almindelighed finder al klokkelyd uskøn, døsig og dovengørende, og i hvis øjne det ikke var de franske republikaneres største synd, at de lod de mange tusinde klokker forvandles til mønter til bedste for statskassen, vil vel ikke foreslå vore klokkers afskaffelse, endskønt det er sikkert at København for sine unødvendige klokker kunne anskaffe sig nogle hundrede sprøjter, redningsstiger, en vandkunst og flere til byens frelse højst gavnlige ting. Men dette tror han med største føje kan påstås, at disse instrumenter (om man ellers således vil kalde et lydredskab hvis en tone, ubekvemhed og øvrige egenskaber røber råheden af den alder det opfandtes i, og hvortil det var pavedømmets hensigt at menneskeheden atter skulle nedtrykkes) i det ringeste ikke bidrager til overtro eller mystiske begrebers opvækkelse. Tårnvægterne kunne derfor af hans foresatte betydes at forandre sin final.
(Politivennen. Hæfte 8, nr. 98, den 8. marts 1800, s. 1558-1559)
(Politivennen. Hæfte 8, nr. 98, den 8. marts 1800, s. 1558-1559)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar