Således kan man nu med rette kalde Rundetårn. To gange tidligere er forgæves talt om det væmmelige svineri, som finder sted inden i denne tårnbygning. Svineriet er nu steget til den største højde. Dette kommer dels fra drenge, som man hele dagen igennem møder ledige og dagdrivere, dels fra mennesker der langt fra hjemmet føler sig trængende idet de kommer i tårnets nabolag, og altså tager tilflugt derhen. Disse ækle spor beviser sammen med alle vores porte, kirkegårde og enhver gadevinkel, at man i en stor stad bør have offentlige vandhuse på mange steder.
Hvor ulækkert det nu er for enhver, der stiger op i tårnet at passere sådanne fra mere end en persons væmmelige levninger, før man kan nyde udsigten over staden, behøver ingen forklaring. Og hvor ydmygende er det ikke, at gå ved siden af en fremmed, der forbavses over bygningens foresattes ublu skødesløshed, og desuden får et ufordelagtigt billede af nationens renfærdighed, og dens agt for kunstens værker, denne sikre målestok for et folks åndskultur.
Da to under det sorterende stiftelser - observatoriet og universitetsbiblioteket - har adgang gennem tårnet, formoder jeg at universitet er værge for Rundetårn. Det synes højst forunderligt, at så oplyste mænd kunne tillade sådant et skammeligt svineri. Hvis kirkens værger også er tårnets værger, hvilket synes rimeligt, da kirkens mure udvendig endog ved jerntremmer er sikrede for urenlighed, så må de også bebrejdes. Men hvem end tårnets værger er, så er intet rimeligere, end at de både borttager det ophobede skarn. Det kan politimesteren tvinge dem til, og afværge sådan uorden for fremtiden. Ligeledes at det opbrudte gulv og de bortstjålne mursten istandsættes og erstattes på deres bekostning, hvorimod de kunne kræve erstatning af æblekællingen i porten, uden hvis vidende dette tyveri næppe kunne ske, og hvis leje af sit stade kunne være en bidrag til befolkningerne ved tårnets renholdelser.
Endelig opfordres herved mændene justitsråd. og professor Bugge og professor og bibliotekar Nyrup, der daglig i forretninger bestiger tårnet, til at gøre de søvnige værger alvorligt opmærksomme på opgangens rengøring. En sag der ikke kan formodes at være sådanne mænd ligegyldig.
(Politivennen. 1799, Hæfte 8, nr. 98, den 8. marts 1800, s. 1560-1562)
"Dette kommer dels fra drenge, som man hele dagen igennem møder ledige og dagdrivere, dels fra mennesker der langt fra hjemmet føler sig trængende idet de kommer i tårnets nabolag, og altså tager tilflugt derhen." (H. G. F. Holm: Rundetårn, 1830)
Hvor ulækkert det nu er for enhver, der stiger op i tårnet at passere sådanne fra mere end en persons væmmelige levninger, før man kan nyde udsigten over staden, behøver ingen forklaring. Og hvor ydmygende er det ikke, at gå ved siden af en fremmed, der forbavses over bygningens foresattes ublu skødesløshed, og desuden får et ufordelagtigt billede af nationens renfærdighed, og dens agt for kunstens værker, denne sikre målestok for et folks åndskultur.
Da to under det sorterende stiftelser - observatoriet og universitetsbiblioteket - har adgang gennem tårnet, formoder jeg at universitet er værge for Rundetårn. Det synes højst forunderligt, at så oplyste mænd kunne tillade sådant et skammeligt svineri. Hvis kirkens værger også er tårnets værger, hvilket synes rimeligt, da kirkens mure udvendig endog ved jerntremmer er sikrede for urenlighed, så må de også bebrejdes. Men hvem end tårnets værger er, så er intet rimeligere, end at de både borttager det ophobede skarn. Det kan politimesteren tvinge dem til, og afværge sådan uorden for fremtiden. Ligeledes at det opbrudte gulv og de bortstjålne mursten istandsættes og erstattes på deres bekostning, hvorimod de kunne kræve erstatning af æblekællingen i porten, uden hvis vidende dette tyveri næppe kunne ske, og hvis leje af sit stade kunne være en bidrag til befolkningerne ved tårnets renholdelser.
Endelig opfordres herved mændene justitsråd. og professor Bugge og professor og bibliotekar Nyrup, der daglig i forretninger bestiger tårnet, til at gøre de søvnige værger alvorligt opmærksomme på opgangens rengøring. En sag der ikke kan formodes at være sådanne mænd ligegyldig.
(Politivennen. 1799, Hæfte 8, nr. 98, den 8. marts 1800, s. 1560-1562)
"Dette kommer dels fra drenge, som man hele dagen igennem møder ledige og dagdrivere, dels fra mennesker der langt fra hjemmet føler sig trængende idet de kommer i tårnets nabolag, og altså tager tilflugt derhen." (H. G. F. Holm: Rundetårn, 1830)
Redaktørens Anmærkning.
Nogen syntes at ville gøre noget ved det:
_
Til sommer skal der foretages en hovedreparation med det runde astronomiske tårn. Det bliver udvendigt opmalet med grå vandfarve og indvendig hvidtet. Det derværende køkken bliver henflyttet til et mere passende sted, hvor den kvælende røg og neddryppende sod ikke mere vil vansire bygningen. Det hele får herved et udseende der er dette mærkværdige tårn værdigt. Hr. murmester Thrane har påtaget sig arbejdet. Nu står kun tilbage at ønske at man ved denne lejlighed tillige ville tænke på at forebygge de ofte offentlig påankede pøbeluordner.
(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender, 26. april 1806)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar