17 oktober 2016

Den bundløse Plads i Kjøbenhavn.

En rejsende fremmed der i nogen tid har opholdt sig her i staden, gav for nylig sin forundring til kende over den tilstand han fandt en af pladserne i denne ellers så skønne hovedstad. På hans spørgsmål hvad dette næsten bundløse morads kaldtes, sagde man til ham efter at han havde udpeget beliggenheden, at det hed Hauser Plads. Han erfarede nu fremdeles om denne plads at den om sommeren er en tumleplads for hele nabolagets gadedrenge der uophørlig foruroliger og forskrækker de omkringboende ved skrigen, skrålen, stenkast og boldspil og at den da bestandig på grund af den løse grund står i en støvsky der gør den næsten lige så modbydelig på denne årstid som den er om forår, efterår og vinter ved sin skidenhed. Ja at man endog på nævnte plads tillader sig at henkaste døde hunde og katte samt fejeskarn, ja selv menneskelige ekskrementer.

For at det nu ikke skulle falde en fremmed ind at give en beskrivelse over denne plads lig den en englænder for en del år siden gav over Holmens Bro, men især for de der boendes skyld da disse må betale samme brolægningsskat som alle andre i staden, er man så fri at gøre de ansvarlige autoriteter opmærksomme på dette uvæsen der muligvis kunne være ubekendt. Dertil anmoder man dem om at påtage sig denne ulykkelige plads' sag og sørge for at den ikke behandles så stedmoderligt. Hvilket måske alene har sin grund i at dens beliggenhed ikke er midt i hovedstaden.


Konferensråd Hausers minde fortjente vel at pladsen skænkedes nogen opmærksomhed. Den ene skønne bygning hæver sig rask efter den anden i dens omkreds, og disses ejere ville sikkert yde enhver rimelig hjælp for at lette den gensidige kommunikation over dette morads der virkelig ved vådt vejr er næsten ufarbar. Måske kunne de sten der kasseres fra Kongens Nytorv som nu får en ny brolægning, uden synderlig bekostning for det offentlige anvendes til denne stakkels plads' beklædning.


(Politivennen nr. 1044, Løverdagen, den 2den Januar 1836. Side 9-10)



Redacteurens Anmærkning.

Kjøbenhavnsposten kunne den 14. maj 1838 meddele at nu skete der langt om længe noget:
Endelig er det da afgjort, hvad der skal blive af den saakaldte Hauserplads, der har ligget Brak i en endnu meget længere Tid, end Kongens Nytorv. Som bekjendt stod der forhen en Fattigvæsenet tilhørende Tvangsanstalt, der brændte i 1807 og ikke senere er bleven igjen opført. Siden den tid har Pladsen ligget øde og ventet paa, at den høie Ovrighed skulde blive færdig med sin Overveielse af hvad der skulde gjøres af den. Hvis den høie Øvrighed llidt tidligere var kommen til ende med al den Betænkning, Overveielse og Drøftning, da vilde man for en ikke betydelig Sum have kunnet kjøbe de faae Grunde, som ligge mellem Kultorvet og Hauserpladsen, hvis Bygninger, saavidt vides, i 1807 afbrændte enten alle, eller i det mindste for største Delen, og begge Pladsene vilde da ikke blot være sammensmeltede til et stort, rummeligt Torv, men der vilde endog have været Plads til i Midten at indrette en liden Træplantning. Men medens Øvrigheden veiede Sagen over, ere alt flere Huse blevne opførte, og man vilde rimeligviis endnu have brugt lang Tid til at tænke vover den Ting, dersom ikke Eieren af en tilstødende Grund havde villet bygge et Huus med Facade til Pladsen, og derfor forespurgt sig, hvad der skulde bllive af den. Efter Forhandlinger mellem Magistrat, de 32 Mænd og Politidirecteuren er det nu afgjort, at Pladsen skal udlægges til Hjælpetorv for Kultorvet, og at Fattigvæsenet i Godtgjørelse for Grunden faaer 8000 Rbd. i 4 pCt. kongl. Obligationer af Stadens extraordinaire Fond.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar