(Forlangt indført)
I Aarhus Avis nr. 43 for indeværende år læses: "Det er just en af vor tids mest skærende modsigelser at dens ordførere over al deres råben på menings- og ytringsfrihed, glemmer at indrømme andre den. Dette uvurderlige gode skal kun være til for dem. Der skal ingen sandhed gives undtagen den de udgiver derfor. Ingen ret uden den de anmasser sig. Ingen frihed uden den at være deres slave. De opponerer imod alt bestående og denne opposition er deres idol. Men at opponere mod dem selv er en af de synder som aldrig forlades, hverken i dette liv eller i det tilkommende. At denne intolerance må lede til fanatisme er klart. Men hvad den politiske fanatisme har forud for den religiøse er ikke at indse" og endvidere "menings- og ytringsfriheden er kun til for Kjøbenhavnsposten."
At bringe udgiveren af et vist blad dette i erindring synes at være det bedste svar til ham når han anker over illiberalitet hos de forfattere som vover at skrive mod de principper der er proklameret af ham eller vel rettere gennem hans blad eller når han viser sin kvasi-liberalitet ved at karakterisere disse forfatteres arbejder som dårlig skrevet fordi de ikke indeholder eksklamationer, højtravende fraser eller opfordringer til at angribe den bestående orden.
(Politivennen nr. 1043, Løverdagen den 26de December 1835, s. 859-860).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar