Hauserpladsen.

Denne store og regelmæssige plads der er anseligere og smukkere end adskillige af vore øvrige pladser og torve, står ikke lidt tilbage for alle de andre, selv for det mindste københavnske stræde, da den endnu ikke er og heller ikke synes at være bestemt til at blive forsynet med den nødvendige stenbro. Årsagen hertil er vanskelig at fatte. For er brolægningen nødvendig på alle andre offentlige pladser, i alle gader og stræder, og bliver stenbroen når det behøves, repareret eller forsynet selv i meget afsides liggende og lidt befærdede gader, så er brolægning også nødvendig her, hvor desuden færdslen især på torvedage er betydelig, ligesom vel også de sædvanlige kommuneafgifter må udredes af de her værende bygninger, altså også de til brolægningen fornødne udgifter, og hvoraf vist nok følger at gård- og husejere her må ønske om de ikke er berettigede til at forlange, at også denne plads må blive brolagt. For deres ejendomme vinder ikke i værdi derved at man nu ofte må arbejde sig igennem et morads for at komme til dem, eller gøre en omvej og benytte de brolagte rabatter som rigtig nok findes på pladsens udkanter.

Man vover derfor atter - for dette blad har før omtalte Hauser Plads' bedrøvelige tilstand i denne henseende - at henlede de ansvarliges opmærksomhed på denne dag, og nærer det håb at der dog en gang om om muligt endnu i tilstundende sommer, skrides til pladsen brolægning. Fremdeles ville det være meget ønskeligt om de især mod Kultorvet vendende plankeværker, træskure og ruiner af bygninger som tilligemed 3-4 gode huse og gårde adskiller Hauser Plads fra Kultorvet, sløjfedes, og begge disse pladser kom til at udgøre en. Nytten og behageligheden af store og frie pladser i en stor stad som København der på et forholdsmæssigt lille rum indeslutter i sig en så betydelig mængde bygninger og så mange mennesker, trænger ikke til noget bevis, og vanskeligt eller umuligt ville det vel heller ikke være at tilvejebringe de i grunden ikke meget betydelige midler ved hvilke dette gode kunne opnås.

Alligevel indskrænker anmelderen sig denne gang kun til at pege på denne sag som sikkert fortjener opmærksomhed og håber at det ville være meget tilfredsstillende for stadens ærede magistrat om den der har så mange fortjenester af Københavns forskønnelse, også ville og kunne søge at bevirke denne her omtalte i staden selv, om hvilken anmelderen med den ærede udgivers tilladelse i et af de følgende numre forbeholder sig udførligere at sige sin mening.

(Politivennen nr. 905, Løverdagen den 4de Maii 1833, s. 311-314)