Da de høje ansvarlige med så megen omhu søger at opfylde ethvert ønske der ytres med hensyn til en eller anden forbedring eller forskønnelse i eller udenfor hovedstaden som kan være sammes indbyggere til nytte eller fornøjelse, tror indsenderen på grund af dette at det ikke er upassende at henvende de ansvarliges opmærksomhed på Nikolaj Torv og slagterboderne på samme.
"Hvilket
ubehageligt syn, hvor
væmmeligt er det ikke at se disse pjaltede slagterboder med deres
smudsige huggeblokke og borde?" (Nikolaj Plads 1835 før støbejernsboderne blev opført. H. G. F. Holm. Slagterboderne ses på arealet omkring hvor kirkeskibet er opført i dag. Spiret kom først til i 1910).
Hvilket ubehageligt syn som minder de omkringboende og de mange som dagligt passerer dette strøg, om den ulykkelige begivenhed, byens store ildebrand. Den uopryddede plads er omhegnet med nogle gamle brædder selv om den dog engang var hvilestedet for mange brave og ædle danske mænd. Og hvor væmmeligt er det ikke at se disse pjaltede slagterboder med deres smudsige huggeblokke og borde? Ikke så få udlændinge går denne vej og hvilket ufordelagtigt indtryk må de ikke få om de danskes renlighed i spise, når han ser dem med så lidt delikatesse behandle den første, almindeligste og mest næringsfulde af alle spiser, kødet. For mere urent end det behandles her, kan man vist nok ikke tænke sig, og indsenderen tror ikke at det i den grad er tilfældet i nogen anden stad i Europa.
Dog må indsenderen heraf delvis undskylde slagterne. For uagtet mange af dem sikkert ville forandre, forbedre eller udsmykke deres boder, anser de det dog for unyttigt, da de ikke ved hvornår myndighederne vil befale dem at flytte eller ganske nedrive dem. De fleste steder er der murede slagterboder, og disse kunne vist nok også anbringes her. Vil man indvende at der fattes de nødvendige penge til det, så mener jeg at vi besidder så mange indsigtsfuldte mænd der vist nok ville vide at gøre forslag hvorved denne mangel kan afhjælpes, således som det skete ved Nicolai Tårns reparation og forandring, hvis bekostning blev tilvejebragt på en lempelig og for de ansvarlige næppe mærkbar måde. Og ønskeligt var det vist nok at nogen ville interesse sig for torvets omdannelse og forbedring, da det i sin nærværende tilstand er en alt for stor kontrast til det nu særdeles skønne og smagfulde. tårn.
(Politivennen nr. 490. Løverdagen den 21de Mai 1825, s. 9697-9699)
Brandfarligheden ved disse træskure beskrives i Politivennen nr. 708, lørdag den 25. juli 1829, s. 485-488: "Kjøbenhavns fjerde Ildebrand." I artiklen "Bøn om Vand" i Politivennen nr. 866, lørdag den 11. august 1832, s. 526-528 klager en skribent over at slagterne, grønthandlerne og andre butiksejere henter vand i de omkringliggende gårde
Hvilket ubehageligt syn som minder de omkringboende og de mange som dagligt passerer dette strøg, om den ulykkelige begivenhed, byens store ildebrand. Den uopryddede plads er omhegnet med nogle gamle brædder selv om den dog engang var hvilestedet for mange brave og ædle danske mænd. Og hvor væmmeligt er det ikke at se disse pjaltede slagterboder med deres smudsige huggeblokke og borde? Ikke så få udlændinge går denne vej og hvilket ufordelagtigt indtryk må de ikke få om de danskes renlighed i spise, når han ser dem med så lidt delikatesse behandle den første, almindeligste og mest næringsfulde af alle spiser, kødet. For mere urent end det behandles her, kan man vist nok ikke tænke sig, og indsenderen tror ikke at det i den grad er tilfældet i nogen anden stad i Europa.
Dog må indsenderen heraf delvis undskylde slagterne. For uagtet mange af dem sikkert ville forandre, forbedre eller udsmykke deres boder, anser de det dog for unyttigt, da de ikke ved hvornår myndighederne vil befale dem at flytte eller ganske nedrive dem. De fleste steder er der murede slagterboder, og disse kunne vist nok også anbringes her. Vil man indvende at der fattes de nødvendige penge til det, så mener jeg at vi besidder så mange indsigtsfuldte mænd der vist nok ville vide at gøre forslag hvorved denne mangel kan afhjælpes, således som det skete ved Nicolai Tårns reparation og forandring, hvis bekostning blev tilvejebragt på en lempelig og for de ansvarlige næppe mærkbar måde. Og ønskeligt var det vist nok at nogen ville interesse sig for torvets omdannelse og forbedring, da det i sin nærværende tilstand er en alt for stor kontrast til det nu særdeles skønne og smagfulde. tårn.
(Politivennen nr. 490. Løverdagen den 21de Mai 1825, s. 9697-9699)
Redacteurens Anmærkning
Slagterboderne flyttede fra Højbro Plads til området omkring den gamle kirkegård ved den brændte Nikolaj Kirke omkring 1810. Skribenten måtte vente et par årtier endnu før der i 1845-46 blev opført de støbejernsboder kaldet "Maven" som først blev nedrevet i 1917 i forbindelse med opførelsen af en ny kirke. Som dog aldrig har fungeret som kirke.Brandfarligheden ved disse træskure beskrives i Politivennen nr. 708, lørdag den 25. juli 1829, s. 485-488: "Kjøbenhavns fjerde Ildebrand." I artiklen "Bøn om Vand" i Politivennen nr. 866, lørdag den 11. august 1832, s. 526-528 klager en skribent over at slagterne, grønthandlerne og andre butiksejere henter vand i de omkringliggende gårde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar