06 april 2016

Indstændig Bøn til Kjøbenhavns Magistrat og Brolægningsvæsenet med Hensyn til Sct. Nicolai Vagttaarns nærmeste Omgivelser.

Om pladsen ved Nikolaj Vagttårn kan med grund siges at den er et af stadens stedbørn. For det er nu snart 32 år siden kirken brændte af, og endnu er pladsen ikke engang foskønnet ved planering. Derimod ser man en mængde usymmetriske bræddehytter oprejste omkring den ujævne, ofte med døde hunde og katte bestrøede plads, hvilket såvel afgiver et ubehageligt skue som det ubestridt også må give begrundet anledning til enhvers, især fremmedes ufordelagtige omdømme, da det virkelig overgår alles forventning at finde en sådan, for øjet så lidt indbydende plads midt i hovedstaden.

Men det er ikke alene øjet der stødes ved at passere nævnte plads, fodgængernes fodtøj må til bunds undgælde den i høj grad dårlige brolægning der begrænser samme, især på de to mest bevandrede sider, nemlig fra Nikolajgade til Vingårdsstræde og fra dette stræde hen til Nikolaj Plads.

De fleste af stadens kvindelige tjenestetyender og de husmødre der ikke holder sig for gode til selv at besøge slagterboderne, bønfalder derfor, alle med en røst, brolægningsvæsenet om at få pladsens opgivne omgivelser omlagt tildet kommende forår, en bøn enhver indbygger rimeligvis istemmer, da det jo er bekendt nok at kødet i de pladsen omgivende væmmelige svinestier - slagterboderne - i søleføre overstænkes af gadeskarn, så ofte en kørende eller ridende passerer forbi, og i tørt vejr bedækkes af støv *)

Anmelderen tør mene at stadens høj-og velvise magistrat der især i de senere år har bidraget så meget til stadens og dens omegns forskønnelse, vil bevirke at Sankt Nikolajs skønne vagttårn hvis hensigtsrigtige konstruktion berømmes af alle, på tårnklokkens lyd nær, hvilken i den senere tid er undergået en mindre ønskelig forandring, ikke længere skal befinde sig iblandt så højst anstødelige omgivelser.

*) Indsenderen finder det uhensigtsmæssigt at gadefejningen og renovationens bortkørelse foretages på en tid da slagterboderne er åbne og behængte med det kød der siden skal tjene mennesker til føde. Men mener derimod at begge dele mest passende kunne finde sted om eftermiddagen efter kl. 5 på hvilken tid de fleste boder i almindelighed er lukket.

(Politivennen nr. 585. Løverdagen den 17de Marts 1827, s. 161-163).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar