Uagtet København i de senere tider har vundet så betydeligt med hensyn til de mange forskønnelser, hvoriblandt vist nok brolægningen vil blive et varigt minde om indsigtsfuld og virksom bestyrelse, gives der dog endnu enkelte ting som kunne tåle forbedring, blandt hvilke indsenderen vover at udpege en gammel skik som er mere til byrde end nytte for indbyggerne, nemlig den at hver time hver nat vækket ve et vægtervers som ikke på mindste måde kan forstås, eller er til nogen tænkelig nytte, men alene stifter den skade at forurolige folk. Også er det en vished at vægtere i almindelighed mekanisk udråber versene, især når det går langt ud på natten, så det bliver dem blot om at gøre ved hvert klokkeslæt at åbne gabet til et brøl for at tygge det time timen, lige meget om passende eller upassende vers, og er man så uheldig i alvorlige sygdomstilfælde at være nødt til at høre derpå, da er det en yderst fatal stilling at befinde sig i.
At denne genstand ofte er berørt, er indsenderen bekendt. Men det kunne dog hænde at højere vedkommende ville tage sagen i gunstigste overvejelse, og muligvis finde at vagtråbet var fyldestgørende nok når der blev råbt hvad klokken var, og lade omkvædet blive lagt på hylden som et alt for gammelt og nu ikke mere passende produkt.
(Politivennen nr. 585. Løverdagen den 17de Marts 1827, s. 171-172).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar