Den i legemlig Henseende største Skillingsmand har ogsaa Nykker.

Onsdag den 21. dennes tilbragte jeg aftenen udenfor Vesterport. Jeg havde givet min kusk ordre til at hente mig i karet henimod kl. 11 og dertil leveret ham mit passagetegn for ved udkørslen at godtgøre sin ret til at passere frit da han skulle afhente mig, og bomforpagter Andersen fandt sig da også i at respektere det foreviste tegn.

Ved indkørslen afkrævede nævnte Andersen der for mine to medfølgere erklærede at kende min person, mig bompenge på grund af at vognen ikke var min egen, men en hyrevogn, en grund jeg aldeles ikke fandt antagelig og vægrede mig derfor at betale da det næppe lader sig antage at det meddelte passagetegn skulle kunne tabe sin virkning når den mand på hvem det lyder, kører i en lånt eller lejet vogn, mens det efter bommandens videtur er i fuld kraft når man kører med egen ekvipage. Bomforpagter Andersen hvem jeg endnu mere gjorde opmærksom på at hestene og kusken tilhørte mig, men at vognen var lånt hos en vognmand, vedblev imidlertid sin påstand om boompenge af den anførte grund og tillod mig først efter lang passiar og efter at have i en bidsk og stødende tone udladt sig sålunde: "en anden gang skal jeg lære De at lade sådanne streger fare", at fortsætte rejsen uden at beetale.

Oven beskrevne adfærd af bomforpagter Andersen har jeg ikke villet indlade at offentliggøre i håb om at stadens høje magistrat vil drage omsorg for at bomforpagterne for fremtiden omgås folk sømmeligt og høfligt, uden at forvolde de rejsende ufornøden og tidspildende ophold, samt uden at gøre forsøg på at tilvende sig ulovlig vinding.

(Politivennen nr. 586. Løverdagen den 24de Marts 1827, s. 185-187).

Redacteurens Anmærkning.

Bomforpagter P. Andersen besvarede i Politivennen nr. 588, 7. april 1827, s. 210 i en ganske kort notits af 3. april 1827 med at anklagen var opdigtelse og usandfærdig bagvaskelse. I et svar i Politivennen nr. 589, 14. april 1827, s. 224-228 gentages argumentationen fra første artikel. Ydermere afslører skribenten sig som premierløjtnant og adjudant ved det borgerlige artilleri E. Müller. Han forbavses i øvrigt over at Politivennens redaktør der var vidne til optrinnet, har tilladt bomforpagteren at svare. Hertil svarer K. Kristensen at han ikke ønsker at blive beskyldt for partiskhed eller for at stikke noget under stolen. Og i øvrigt følger andres sager hvortil han ikke har været vidne.