Man spørger enhver som kender svaret om det er forbudt en simpel eller fattig arbejdende mand at lægge sengeklæder på Nikolaj Kirkegård til udluftning, da der ikke findes bedre steder deromkring. Eller om denne frihed blot er forbeholdt de rige og fornemme, som man ser daglig at henlægge der.
Denne forespørgsel kommer af at jeg i går den 11 august lod min pige henlægge mine sengeklæder på Nikolaj Kirkegård, efter at jeg i 3-4 dage i forvejen hver dag havde ladet forespørge hos graverkarlen om det var tilladt der at henlægge sengeklæder. Og hver gang fik det svar at det ikke var belejligt. Nu, nemlig i går, som før nævnt, lod jeg mine klæder henlægge uden videre forespørgsel, da jeg så at der var plads og lejlighed dertil. Men ikke så snart var de lagt der, før graverkarlen ved nævnte kirkegård kastede klæderne ud og viste pigen bort. Min kone som stod der, indvendte at de kunne blive liggende der, da det ikke var nogen til hinder, og hun blev med grove og uanstændige udtryk henvist til Holmens Kirkegård. Her tror jeg det er mindre ladsiggørligt, da jeg ikke henhører under det sogn. Jeg havde tilbudt ham godtgørelse for den ulejlighed eller umage han kunne have derved. Så det synes at det kun er hans chikanelyst, fordi klæderne uden hans vilje var henlagte, der for en så ubetydelig tjeneste har bragt ham til sådan opførsel.
København den 12. august 1802
J. Schinkell
Skomagermester boende ved
hjørnet af Vingårdsstræde og Ulkegade.
(Politivennen. Hefte 18. Nr. 226, 21. august 1802, s. 3602-3604)
Denne forespørgsel kommer af at jeg i går den 11 august lod min pige henlægge mine sengeklæder på Nikolaj Kirkegård, efter at jeg i 3-4 dage i forvejen hver dag havde ladet forespørge hos graverkarlen om det var tilladt der at henlægge sengeklæder. Og hver gang fik det svar at det ikke var belejligt. Nu, nemlig i går, som før nævnt, lod jeg mine klæder henlægge uden videre forespørgsel, da jeg så at der var plads og lejlighed dertil. Men ikke så snart var de lagt der, før graverkarlen ved nævnte kirkegård kastede klæderne ud og viste pigen bort. Min kone som stod der, indvendte at de kunne blive liggende der, da det ikke var nogen til hinder, og hun blev med grove og uanstændige udtryk henvist til Holmens Kirkegård. Her tror jeg det er mindre ladsiggørligt, da jeg ikke henhører under det sogn. Jeg havde tilbudt ham godtgørelse for den ulejlighed eller umage han kunne have derved. Så det synes at det kun er hans chikanelyst, fordi klæderne uden hans vilje var henlagte, der for en så ubetydelig tjeneste har bragt ham til sådan opførsel.
København den 12. august 1802
J. Schinkell
Skomagermester boende ved
hjørnet af Vingårdsstræde og Ulkegade.
(Politivennen. Hefte 18. Nr. 226, 21. august 1802, s. 3602-3604)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar