Det må bedrøve enhver sand ven af staden at se denne kirkegård atter blive indhegnet til sin forrige bestemmelse. Man havde ventet at sidste store ildebrand med sine mange sørgelige virkninger, skulle haft denne gode at en kirkegård der er så lille og dog fuld af så mange hundredtusinder menneskelevninger, der altså nødvendig udsender mange giftige dunster, skulle blive nedlagt. Dette har endog flere skrevet om. Men nej, kirkegården indhegnes atter, og det kan forventes at der ikke vil mangle på fordomsfulde, der enten selv vælger at begraves der, eller der ville jorde deres venners lig! Imidlertid skulle fornuftige betragtninger over skaden for indbyggernes sundhed ikke gøre noget indtryk på disse, så jeg vil prøve at sætte fordom mod fordom: "Ja, det er rigtig nok ønskeligt at hvile midt i den stad, man i live var borger i. O det er herligt at ligge tæt rundt om (inden i! ja det er endog værd at dø for) det den kære Guds hus, hvori man kvad ham højtidelige sange! Her vil det være lettere at høre englen, når han fra kirketårnet i basunen udstøder sin dommedagsreveille, for en stor stad, hvor der er så mange at opvække, kan han ikke så let springe over, som en enligt beliggende kirkegård ude på marken.
Rigtig kære venner, ganske ret! Men lå man kun ikke så farligt, så ligesom på nåle, på disse herlige stadskirkegårde! Det er dog en stor Guds jammer, når man ikke kan ligge i fred i graven, efter al den plage man har udstået i denne Jammerdal! Men tænk på at efter ganske få år siger graveren en op, der må flyttes ud, for at give en nykommen plads, og det er velbekendt hvor forargelig denne flytning går for sig!
Dog dette er ikke nok, Tænk engang! de levende raner fra tid til anden hele stykker land fra de døde. Snart optages et stort stykke af Rundekirkegård til en porcelænsfabrik, o skændsel! Hele aspargesmarker ses dækket med de kære dødes levninger! Snart får en skoles vilde drenge et stykke af Frue Kirkegård, og leg og latter høres på de steder, hvor blot sukke burde høres over vor synd, der har bragt døden i verden! Snart frarøves en betydelig strækning fra Nikolaj Kirkegård til gaders udvidelse, måske blot for at syndig upperhed kan køre i kareter desto snarere forbi et sted, der skulle bibringe erindring om den rige mand i evangeliet!!!
Ja, kære sjæle, og så oven i købet i ildebrandstilfælde den jammer man da ser på kirkers og grave tavse indbyggere!!! Og alt dette er der dog ikke fare for sker på assistenskirkegårdene. Tænk på det!"
Skulle den ene fordom ikke få magt over den anden? Jeg mener jo, og tør håbe at flertallet vil samtykke i at denne plads indrettes til et brug som hele staden kan være tjent med, i stedet som hidtil at være et indviet pestfabrik midt i den folkerigeste del af staden.
Dersom Politivennen vil indrykke dette i sit blad, skal jeg om kort tid give forslag om den anvendelse af denne plads jeg tror staden kunne være bedst tjent med.
A. G****
(Politivennen 1798, Hæfte 2, nr. 20, s. 311-314. [Estimeret dato: 8. september 1798])
Rigtig kære venner, ganske ret! Men lå man kun ikke så farligt, så ligesom på nåle, på disse herlige stadskirkegårde! Det er dog en stor Guds jammer, når man ikke kan ligge i fred i graven, efter al den plage man har udstået i denne Jammerdal! Men tænk på at efter ganske få år siger graveren en op, der må flyttes ud, for at give en nykommen plads, og det er velbekendt hvor forargelig denne flytning går for sig!
Dog dette er ikke nok, Tænk engang! de levende raner fra tid til anden hele stykker land fra de døde. Snart optages et stort stykke af Rundekirkegård til en porcelænsfabrik, o skændsel! Hele aspargesmarker ses dækket med de kære dødes levninger! Snart får en skoles vilde drenge et stykke af Frue Kirkegård, og leg og latter høres på de steder, hvor blot sukke burde høres over vor synd, der har bragt døden i verden! Snart frarøves en betydelig strækning fra Nikolaj Kirkegård til gaders udvidelse, måske blot for at syndig upperhed kan køre i kareter desto snarere forbi et sted, der skulle bibringe erindring om den rige mand i evangeliet!!!
Ja, kære sjæle, og så oven i købet i ildebrandstilfælde den jammer man da ser på kirkers og grave tavse indbyggere!!! Og alt dette er der dog ikke fare for sker på assistenskirkegårdene. Tænk på det!"
Skulle den ene fordom ikke få magt over den anden? Jeg mener jo, og tør håbe at flertallet vil samtykke i at denne plads indrettes til et brug som hele staden kan være tjent med, i stedet som hidtil at være et indviet pestfabrik midt i den folkerigeste del af staden.
Dersom Politivennen vil indrykke dette i sit blad, skal jeg om kort tid give forslag om den anvendelse af denne plads jeg tror staden kunne være bedst tjent med.
A. G****
(Politivennen 1798, Hæfte 2, nr. 20, s. 311-314. [Estimeret dato: 8. september 1798])
Ingen kommentarer:
Send en kommentar