Hofbogtrykker Bagge frifundet.
Medens Hofbogtrykker Fr. Bugge forrige Efteraar var paa en Rejse i Syden, udspilledes der en uhyggelig Drengefilm paa hans Villa, RahbeksaIle Nr. 34.
Hans halvvoksne Søn og en jævnaldrende Skolekammerat af ham Poul Nielsen, en Søn af Skuespiller ved Dagmarteatret Peter Nielsen legede sammen i Haven.
Under lægen paastaar Poul, at den unge Bagge trak en Revolver frem og skød efter Poul, der flygtede op Huset. Her spærrede unge Bagge Kammeraten inde i et lille Rum i Tagetagen vel Siden af sit Værelse og affyrede atter nogle Browning-Revolverskud.
Den unge Poul Nielsen, der var meget forskrækket over Indespærringen og Revolverskudene, afstrøg en Tændstik for at orientere sig i Mørket og tændte sig en Cigaret for at berolige sine Nerver.
Tændstikken kastede han hen i en Krog, hvor der laa nogle Ruller Film, der anvendtes til et Stuefilmsforevisnings-Apparat, og det brændbare Materiale stod straks i lys Lue, der antændte Rummet og den ulykkelige Drengs Klæder.
Poul raabte Brand og om Hjælp; men paastaar, at den unge Bagge alligevel, undlod at aabne Døren, før længe efter.
Brandvæsenet blev tilkaldt og Ilden hurtigt slukket, men Poul Nielsen maatte bringes paa Sct. Josephs Hospital, hvorfra han kom ud i Foraaret frygteligt vansiret i Ansigtet af Brandarrene og med den højre Haand lemlæstet, idet Scener og Muskler var brændt over.
Poul Nielsens Fader, Skuespiller Peter Nielsen, anlagde nu Sag til Erstatning for Hospitalsophold og Massagebehandling mod Bogtrykker Bagge som Fader og Værge og bebudede senere yderligere Erstatningskrav for senere Massagebehandling, Lægehjælp, for Svie og Smerter, Lyde og Vansir.
Sagen verserede ved Frederiksberg Birk, og der er ført mange Vidner baade der og i København; men det blev ikke fuldt oplyst, at Bogtrykker Bagges Søn havde skudt ej heller at han havde nægtet at aabne Døren, da Branden brød ud.
Skuespiller Peter Nielsen skal endda betale Sagens Omkostninger med 25 Kroner.
Imidlertid bliver Sagen sikkert appelleret til Overretten.
Sagen er for Hofbogtrykkeren ført af hans Svigersøn, Overretssagfører Angelo, for Skuespilleren af Overretssagfører Frederik Winther.
(Folkets Avis - København 30. september 1915).
Hofbogtrykker Bagges Automobilsag.
Københavns Overret har paakendt den fra Frederiksberg Birk indankede Sag, hvorunder Hofbogtrykker Bagge var sat under Tiltale for Overtrædelse af § 37 i Politivedtægten for Frederiksberg. Nævnte Paragraf bestemmer: "Kørende og Ridende skal holde sig til den Side af offentlig Gade eller Vei, der er paa deres høire Haand, og maa ikke, naar Vejen er fri, køre eller ride midt ad denne. Paa de i offentlig Gade eller Vej nedlagte Sporvejsskinner maa der ikke uden Nødvendighed køres ....
Kørende og Ridende skal derhos paa Sporveje altid vige til Side for Sporvogne, hvad enten disse moder dem eller kører i samme Retning." I Vedtægtens § 61 hedder det dernæst, "at paa Gader eller Veje, hvor Sporvejsspor er anbragt i den ene Side. er de Cyklekørende ikke pligtige til at køre mellem Skinnerne".
I Pilealléen er der et Dobbeltspor; Afstanden fra det Spor, der ligger længst ude, til det ene Fortov er 5,40 Meter og til det andet 4,86 Meter. Den Del af Kørebanen, i hvilken der ikke er Spor, er saa bred, at to Køretøjer af almindelig Bredde kan passere hinanden.
Bogtrykker Bagge kørte en Aften i Maj i Fjor sit Automobil fra Falkonerallé gennem Pilealléen og overkørte der et Barn som fra Fortovet løb ud paa Gaden, hvorved Barnet kom alvorligt til Skade. Bagge kørte saaledes, at han havde det Spor, som findes 5,40 Meter fra det Fortov, han havde paa venstre Haand, tæt opad sin højre Side, altsaa omtrent midt i Gaden. Han gjorde under Sagen gældende, at han havde forstaaet Politivedtægten saaledes, at det er forbudt Kørende at færdes i den Del af Gaden, hvor Sporvejsskinnerne er, at Kørebanen følgelig kun kunde omfatte den 6.40 Meter brede, for Sporvejsfærdsel frie Del af Gaden, og at han ved under de foreliggende Forhold at holde sig tæt til Højre i denne Del af Gaden havde handlet overensstemmende med Vedtægtens Paabud.
Overretten fandt imidlertid, at Ordene i Politivedtægtens § 37 maa forstaas saaledes, at de kun forbyder uden Nødvendighed at køre paa selve Sporvejsskinnen, men ikke forbyder Vognfærdsel i den Del af Gaden, over hvilken Skinnerne er lagt, hvorved kan henvises til Bestemmelsen om, at Kørende og Ridende "paa Sporveje" altid skal vige til Side for Sporvognen. En i § 56 indeholdt Bestemmelse om Anvendelsen af Reglen om Cyklekørsel (§ 51) paa Automobilkørsel forstaas naturligt som efter Reglen i § 37 med Hensyn til kun sigtende til Kørsel med Motorcykler, hvorefter Reglen i § 87 med Hensyn til egentlige Automobiler (Motorvogne) maa antages i et Tilfælde som det foreliggende at foreskrive Kørsel i højre Side af den hele Kørebane, heri indbefattet den Del, hvori Skinner er nedlagte. Bagge har heller ikke godtgjort, at Frederiksberg Politi, som af ham paastaaet, tidligere havde hævdet en anden Forstaaelse.
Herefter billigede Overretten, at Bogtrykker Bagge var idømt Bøde ved Politiretsdommen. Men Bøden, der var fastsat til 20 Kr., forhøjedes af Overretten til 100 Kr.
(Nationaltidende 31. januar 1916, 2. udgave)
Erstatning for Paakørsel. København, Lørdag. Hofbogtrykker Fr. Bagge, der for et Aars Tid siden paakørte en lille Dreng i Pilealléen saa han blev Krøbling, er i Dag ved Frederiksberg Birks Ekstraret dømt til at betale en Erstatning paa 6000 Kr. samt i Sagsomkostninger 50 Kr. og i Lægehonorar 85 Kr.
(Ribe Stifts-Tidende 6. maj 1916)
Dommen blev stadfæstet i september 1916 ved Overretten. Bøden blev forhøjet i overretten til 100 kr. Ulykken skete den 24. maj 1915 på hjørnet af Jacobys Alle og Pilealle da folk gik hjem efter en tur i Søndermarken. Den 4-årige dreng løb ud foran bilen og fik foden kvæstet så den måtte amputeres.
Trafiken paa Strøget.
En Automobilist.
For at høre en typisk Automobilists Mening om Strøgfærdselen har vi henvendt os til Hofbogtrykker Fr. Bagge.
- Først og fremmest mener jeg, at Autobusserne bør fjernes fra Strøget, siger Hofbogtrykkeren. Det er store, uhandlelige Kasser, som ikke hører hjemme der.
- Mener De, at Automobilkørselen bør indskrænkes?
- Det er ikke nødvendigt, blot Kørselshastigheden bliver sat ned paa Strøget. Den nugældende bliver endda ikke altid overholdt. Jeg er tilhænger af, at ingen Vogn holder paa Strøget. Det er jo f. Eks. rent galt paa det smalle Sted ud for Boghandler Gad. Og jeg mener ikke det bør tillades at køre uden om.
- Cyklister paa Strøget?
- Det bør forbydes at trække med Cykel.
- Og den ene Kørselsretning, der har været Tale om.
- Ja, hvilken Retning skulde det være. Jeg mener ikke, at der behøves nogen Indskrænkning her, hvis blot de Forbud gennemførtes, som jeg har nævnt.
Hofbogtrykkeren slutter med at sige, at Automobilisterne maa give Afkald paa nogle Rettigheder for at bevare Kørselen paa Strøget.
(Nationaltidende 29. juni 1919).
Den 30. juli 1919 brændte Gothersgade 14 og 8. Nr. 14 bestod da af hele 5 mellembygninger. Ilden opstod i Bagges lager. Foruden et meget stort beløb mistede Bagge også nogle manuskripter der var uerstattelige. Den 30. september 1919 var den igen gal, denne gang i kælderen i Gothersgade 14.
En "Kilometersluger" bremset i 2 Aar.
For en Maaned siden kom Hofbogtrykker Bagges 22aarige Søn, Erling Frederik Bagge, kjørende paa Motorcykle med en Passager paa Bagsædet ad Jagtvejen mod Nørrebros Runddel i Kjøbenhavn. Hans Fart var ganske vanvittig, antagelig 75 Km., og Følgen blev da ogsaa, at Motorcyklen slog en helt Saltomortale i Svinget. Mærkeligt nok skete der ikke nogen Ulykke. Sagen har været til Behandling hos Dommer Olufsen, der spurgte den unge Bagge, om han var fuld, "Nej, men jeg havde været til Bal og skulde skynde mig hjem."
Efter den Forklaring faldt der i Følge "Berl. Tid." en Bøde paa 300 Kr., og Kjøretilladelsen blev frataget Bagge i 2 Aar.
(Jyllandsposten 30. juli 1920).
Bagge appellerede til Østre Landsret der nedsatte bøden til 200 kr. samt frakendelse af køretilladelse til 6 måneder.
I august 1922 købte Bagge en Rolls Royce af generalkonsul Glückstadt.
Bogtrykker Frederik Bagge er traadt ud af sit Firma Fr. Bagges Kgl. Hof-Bogtrykkeri. Dette fortsættes uforandret af den hidtidige Deltager, Hr. Sven Aage Bagge.
(Nationaltidende 1. november 1922, 2. udgave)
I 1920 overtog sønnen Send Aage der siden 1914 havde arbejdet i trykkeriet, firmaet efter ham.
Den 1. juli 1923 støtte Bagge ind i en lillebil på Lyngbyvejen. Begge biler blev stærkt beskadiget, men ingen mennesker kom til skade.
Frederik Bagge's Kgl. Hofbogtrykkeri ApS blev opløst efter konkurs i 1993.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar