05 juni 2023

Konferensraad Axel Heide 19. Marts 1861 - 3. Oktober 1915. (Efterskrift til Politivennen)

Af

Nationalbankdirektør I. P. Winther.

Konferensraad Axel Heide er igaar, Søndag, afgaaet ved Døden paa Kommunehospitalet, hvor han havde indlagt sig 10 Dage iforvejen. Han havde i de sidste Tider forinden Indlæggelsen gjort Indtryk paa sine Venner af at være en meget syg Mand, men han vilde ikke være syg. Han haabede indtil de sidste Dage paa, at der skulde forundes ham endnu en Række Aar at virke i, og han blev ved sit Arbejde i Privatbanken indtil Dagen før sin Indlæggelse paa Hospitalet, hans Ophold her var imidlertid kun en Bortebben af det Liv, som ban saa gerne vilde have forlænget for igen at opnaa noget af den Position, som han indehavde i Slutningen af forrige og Begyndelsen al dette Aarhundrede. Dengang var Heide en lykkelig Mand. Det syntes som om Alt lykkedes for barn og Alle, der ønskede at starte et Aktieselskab eller havde en Ide, som de ønskede realiseret, henvendte sig til Heide. Han var i uafladelig Virksomhed for at efterkomme de mange Ønsker og Anmodninger, der rettedes til ham, og uagtet han eIskede Arbejdet for dels egen Skyld og kun hvilede fra det, naar han sov, var det en Umulighed for ham at tilfredsstille alle de Krav, der stilledes til barn. Han fik dog meget udrettet og hans Popularitet var stor, størst maaske da han i 1899 som Mægler i den store Arbejderkonflikt fik denne bilagt.

Da Bankkrakket kom i 1908 og dermed en Standsning i den febrilske Virksomhed, som tidligere var udfoldet i Bankverdenen, kom Heide mere i Baggrunden; og hans Virksomhed maatte fremtidig, ligesom de andre Bankdirektørers, blive at søge at reparere de Skader, som var komne tilsyne ved Bankkrakket. Herpaa har han ivrigt arbejdet, og af hans Udtalelser i den sidste Tid fremgik det. at han mente, at Maalet var nærved at naaes. Det er sørgeligt, at han ikke skulde opleve at se det endelige Resultat.

Heide var cand. jur. og begyndte sin Virksomhed som Fuldmægtig paa Kjøbenhavs Amts søndre Birk, hvorfra han, da dette Embede deltes i 1888, fortsatte Virksomheden paa den Del af det delte Embede, som bærer Navnet Frederiksberg Birk. Da han i 1894 havde undfanget den Tanke, at Frederiksberg var stor nok til a( have sin egen Bank, satte han sig energisk i Virksomhed for at opnaa Oprettelsen af en saadan. Han satte sig i Forbindelse med Tietgen, og da denne med Rette mente, at han i Heide havde fundet en Mand med stærkt Initiativ, støttede han Planen og Banken blev oprettet. Det var Kjøbenhavns Laane- og Diskontobank.

Navnet viser, at den oprindelige Plan om en Bank for Frederiksberg under Arbejdet for den havde undergaaet nogen forandring. Banken skulde ganske vist i særlig Grad regne paa Frederiksbergerne som Kunder, men det ansaas hensigtsmæssigst, at den laa i selve Kjøbenhavn, og Navnet maatte da rette sig efter Beliggenheden.

I 1895 begyndte Banken sin Virksomhed med Heide som Direktør, men allerede Aaret efter, da Tietgen havde trukket sig tilbage fra Privatbanken, blev Heide valgt til Direktør i denne. Han tiltraadte Stillingen den 1ste Januar 1897.

Heide var Formand i Bestyrelsen for en Mængde Selskaber og Medlem af Bestyrelsen i lige saa mange. I alle disse vil ban blive savnet. Ikke alene fordi han i disse Selskaber har ydet et stort Arbejde og ved sit rige Initiativ bidraget til Selskabernes Opblomstring, men ogsaa fordi det for Bestyrelsesmedlemmerne var en Glæde at mødes med ham. De holdt alle af barn og satte Pris paa hans Evne til at oplive et sagligt Bestyrelsesmøde med smaa pudsige Bemærkninger.

Heide havde mange Venner og det med Rette; thi han var et meget godt Menneske, der gjorde sit Yderste for at efterkomme de Ønsker, som rettedes til ham. En Sagfører, der ikke stod i særligt nært Forhold til Heide, bemærkede engang: Jeg véd. at hvis jeg kom til at trænge til en Vennehaand. kunde jeg roligt henvende mig til Heide. Han vilde hjælpe mig og hvad mere er, han vilde gøre det med Glæde. Saadan var han og derfor vil en talrig Skare af Venner sørge dybt ved hans Død.

Om Heide og hans Arbejde.

Konferensraad Heide var ved sin Død ikke den meget omtalte Mand, som for blot en halv Snes Aar siden, da hans Navn var paa alles Læber. Det var paa den Tid, da Heide med den Stilling, han indtog, fik Lejlighed til at give sin Virketrang frit Løb.

Idérig og initiativrig, som han var, blev han Fader til snart det ene, snart det andet Foretagende, og med den enestaaende Arbejdsevne, han var i Besiddelse af, satte han alt ind paa at faa de nye Foretagender i den rette Gænge, og med nidrig svigtende Interesse fulgte han siden Virksomheden. Det faldt i Heides Lod at virke netop i en Tid, hvor Foretagsomheden tog Fart, ganske vist ofte paa hans eget Initiativ, og hvor Tiderne virkelig var gunstige. Men han kom senere, da han allerede havde trukket sig noget tilbage, til at opleve vanskelige Tider, og i de senere Aar var hans Arbejdsevne viet Genrejsningens Arbejde, saa det blev lians Hverv at bøde paa de Fejl, der var begaaet.

Ogsaa her viste han imidlertid, at han havde Evner, og med aldrig svigtende Iver tog han fat paa den vanskelige Opgave, som han fra f'rste Færd - da Bankkrakket kom - havde grebet an med heldig Haand. Vi skal her minde om, at Formanden for Privathankens Bankraad. Fabrikejer Hasselbalch, paa en Generalforsamling ytrede, at Navnet Heide var et omstridt Navn, men Bankraadet ønskede ham bevaret for Banken, da han i Krisens Dage havde vist, hvad han duede til og ved sit Initiativ havde reddet meget, som skulde synes tabt.

Foruden sine Evner som Forretningsmand besad Heide i høj Grad Arbejdsevne, og han har altid været og var til det sidste, uagtet Sygdommen i de senere Aar havde ramt ham, en saare flittig Mand, som man var sikker paa fra tidlig Morgen at træffe i sit Kontor fuldt optaget af sit Arbejde.

Den, der har haft Lejlighed til ret at kende den Afdøde, vil kunne tale med om hans sjældne Hjælpsomhed og om den Forstaaelse, hvormed han kunde sætte sig ind i andres Forhold. Mange Bekymringer har han i Aarenes Løb skabt sig selv blot for at ordne andres Forhold paa bedste Maade, og til Trods for sin Optagethed fik han altid Tid til at arbejde for den, som han omfattede med Interesse. At disse Egenskaber maatte gøre ham afholdt af sine Underordnede, siger sig selv, og afholdt var han ogsaa som faa.

Det Foretagende, hvortil Heides Navn vel i første Række vil være knyttet, er Sammenslutningen af de kjøbenhavnske Sporvejsselskaber. Heide havde i Virkeligheden her et Fremsyn, som i høj Grad maa vække Beundring. Ogsaa Sammenslutningen af de frederiksbergske Sporvejsselskaber skyldes Heides Initiativ.

Det er en Selvfølge, at Heide paa Grund af sin Organisationsevne og sit rige Initiativ og den ledende Stilling han i en Aarrække indtog i Privatbanken fik Sæde i Ledelsen for mange Aktieselskaber. Han var saaledes Formand for Bestyrelserne for Telefonselskabet, Frederiksbergs Sporvejsselskab, Silvan, Bing & Grøndahl, H. F. Gosch' Tændstikfabrik, Aktietændstikfabriken Godthaab, og Christianshavns Oplagspladser og havde Sæde i Bestyrelserne for Kjøbenhavns private Laanebank, Det østasiatiske Kompagni, Det danske Koloniallotteri, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejsaktieselskab, Det kjøbenhavnske Byggeselskab og Kommunekreditforeningcn. Heide var tillige Medlem af Bankkomiteen af 1908 og Afviklingskassen af 1910.

Enhver Kjøbenhavner vil vide, med hvilken Interesse han omfattede Hovedstaden. en Interesse, der i Tidens Løb har givet sig saa mange Udslag, og hvorom bl. a. Absalon-Rytterstatuen paa Højbro og Øhlenschlæger-Statuen paa Frederiksberg staar som Vidne. Derfor vil Navnet Heide ogsaa gennem Tiderne mindes her i Byen, og hvor forskelligt end Bedømmelsen af den Afdøde vil blive, vil dog ingen kunne, benægte, at Heide var en Mand, for hvis Initiativ og Dygtighed man maa bøje sig, en Mand, der ikke alene satte sig store Maal, men ogsaa i mange Henseender formaaede at naa de Maal, han havde sat sig, og som i hvert Fald aldrig sparede sig selv for at naa Maalet.

E. C.

* * *

Noter om Heide.

Konferensraad Heide efterlader sig sin Hustru, født Block, en Adoptivdatter at den forlængst afdøde Købmand og Konsul Frederik Block. En Broder til Fru Heide er den kendte Kaptajn H. Block, en Søster er gift med Øjenlæge Chr. F. Bentzen, en anden med Komponisten Lange-Müller.

Konsul Block var en meget rig Mand og ejede bl. a. Kokkedal, som efter hans og hans Hustrus Død tilfaldt Familien Heide.

*

I Konferensraad Heides Ægteskab var der ingen Børn. Derimod er Fru Dr. Tage Iversen, født Baronesse Bille-Brahe, og Fru Maj Hennings, født Lindegaard, Adoptivdøtre af Ægteparret Heide 

*

Noget stort Hus forte Konferensraad Heide ikke, da hans Hustru altid har været svagelig, og han kom meget lidt ud. Hans nærmeste Omgangsven var Nationalbankdirektør Winther, med hvem han havde bevaret Forbindelsen fra de unge Dage, da de begge var ansatte paa Frederiksberg Birk. Men han var en alsidig interesseret Mand, der foruden at overkomme det store Arbejde, han havde at bestride, ogsaa dyrkede Litteratur og Kunst. Og alle, der har kendt ham, giver ham det smukkeste personlige Eftermæle som en hjælpsom, hjertensgod og nobel Karakter.

*

Konferensraad Heides Karriere betegnedes i Begyndelsen ved en voldsomt stigende Kurve. Som forholdsvis ung Birkefuldmægtig blev han Bankdirektør, først i den nyoprettede Laane- og Diskontobank og meget snart efter i den fornemme Privatbank, hvorover Tietgens berømte Navn kastede sin Glans. Der var noget af en Aladdin over barn i de Dage, hans Navn knyttedes til en Bække nye Foretagender, han blev Etatsraad og siden Konferensraad. Højest stod han vel i sin Prestige, da han i 1899 sammen med Herman Trier og nu afdøde Veksellerer Laur. Bing havde bilagt den store Arbejdskonflikt. - en Virksomhed, der indbragte ham Fortjenstmedaillen i Guid.

En stærk Kontrast til den Straaleglans af Ære, Magt og Guld. der stod om Heide i de Dage, dannede den Stilhed, som nu i de senere Aar var om hans Navn. Han led ved de store økonomiske Krak i det ulykkelige Aar 1908 meget betydelige pekuniære Tab og han var nu ved sin Død, i Forhold til hvad han havde været tidligere, sikkert ikke nogen velhavende Mand.

*

Foruden Fortjenstmedaillen i Guld havde Konferensraad Heide modtaget Dannebrogsordenens Ridderkors og Sølvkors og bar en Række udenlandske Ordener: den franske Æreslegion, den græske Frelserens Orden, den Russiske St, Stanislaus, den siamesiske Hvide Elefant og Krone Orden og den tyrkiske Osmannie Orden.

*

Konferensraad Heides Helbred var i den senere Tid ikke stærkt, og det var tydeligt for alle, som kom i Berøring med ham, at den før saa kraftige Mand ikke mere var sig selv. Det var Nyrerne, det var galt med, og for en lille Uges Tid siden maatte han lade sig indlægge paa Kommunehospitalet. Men lige til det sidste blev han ved at passe sit Arbejde, endnu Dagen før han kom paa Hospitalet, ledede han et Bestyrelsesmøde i Frederiksberg Sporvejsselskab.

Paa Hospitalet, hvor han laa paa 3die Afdeling under Professor Fløystrup, var man hurtigt klar over, at det bar mod Døden. En Lungebetændelse stødte til Nyrelidelsen og gjorde det af med Patientens sidste Kræfter, og igaar Formiddags udaandede han stille og roligt efter at have ligget uden Bevidsthed det meste af et Døgn.

Konferensraad Heide nærede betydelig Interesse for Teatrets Kunst, hvilket t sin Tid gav sig praktisk Udslag i Tilsagn om økonomisk Støtte til Gennemførelsen Nr. 2 af Teaterkommissionens Forslag, der gik ud paa en Udvidelse af Det kongelige Teater hen i Tordenskjoldsgade, med en Talescene for øje.

*

Ogsaa den hildende Kunst støttede Konferensrnaden samtidig med at han ydede væsentlige Bidrag til sin Bys Udsmykning. Absalons Rytterstatue, H. V. Bissens og Marstrands Statuer samt Øhlenschlægers Statue paa Frederiksberg er talende Vidnesbyrd i saa Henseende. Desuden har Heide skænket Monumentet for Modersmaalet i Skibelund Krat

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. oktober 1915)


Foto af Axel Heide fra Folkets Avis 4. oktober 1915.

Axel Heide blev begravet 7. oktober 1915 fra Holmens Kirke:

Provst Fenger taler ved båren i Holmens Kirke. Illustration fra Dagbladet (København) 8. oktober 1915. .

Han blev begravet på Vestre Kirkegård, Afdeling C, rk. 6, nr. 6Gravmælet blev fremstillet af billedhuggeren Kaj Nielsen, og var en bred grå granitsokkel bærende en sørgende kvindeskikkelse. Det blev afsløredes på hans fødselsdag 19 marts 1917:

Axel Heides grav på Vestre Kirkegård. Stenen er designet af billedhuggeren Kai Nielsen som en monumentalisering af en bestemt type jødiske gravsten. Kai Nielsen har erstattet de jødiske stammesymboler med en reliefhugget, siddende kvindeskikkelse, der sorgfuldt støtter hovedet i hånden. I kvindens halvt frontale, halvt profilvendte kropsstilling og i de stiliserede, rundede former liggeren orientering mod den ægyptiske og tidlige græske skulptur. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar