"Dagbl." indeholder følgende Skrivelse fra Tønning: Vor Tilstand hernede er endnu stadig den samme og har ikke i nogen Retning forbedret sig. Alting staar stille; Fangerne hensidde som sædvanlig i 4 til 5 Maaneder uden at blive forhørte. En Berliner, som kom hertil i Sommer uden Legitimationspapirer og vilde til England og har nu tilligemed 2 Børn hensiddet i næsten et halvt Aar i Byens Arrest. En Mand ved Navn Hollmann, som har stjaalet en Skjorte til 3 Marks Værdi, har sidder i Arresten siden Juli Maaned uden engang at have været i Forhør. En Pige, som er mistænkt for Barnemord, har siddet i 5 Fjerdingaar, og Sagen staar aldeles stille. Bedre slap en Mand, der begik et Hustyveri hos en engelsk Maskinist paa henved 150 Rd.; han bekjendte strax, sad arresteret i 28 Uger, i hvilken Tid Familien daglig skal have faaet 1 Rd. af Byens Kasse, og blev dernæst frigiven uden Straf, som man dengang fortalte, paa Æresord; siden har man kun hørt om ham, at han skal ernære sig paa en ærlig Maade i Flensborg. Saaledes er det gaaer til i der sidste Aar med Justitien, og med Administrationen staar det heller ikke bedre, navnlig henstaa alle Skiftesager uafgjorte. At Stemningen i Byen under disse Forhold er meget daarlig, kan man let tænke, og de Mand, der have Forretninger med Øvrigheden, ere stundom nærved at fortvivle. Man undrer sig med Rette over, ar man ikke paa høiere Steder tager sig af Sagen. Stemningen er saa uhyggelig, at jeg, hver Gang jeg kommer til Tønning, glæder jeg mig over, at jeg ikke længere har fast Ophold der. Diplomatien har forøvrigt blandet sig i Affærerne her, idet Konsul Jensen har ført Anke til den engelske Generalkonsul Oberst Hodges, i Hamborg, og denne har igjen indgivet Besværing til Ministeriet i Kjøbenhavn i Anledning af Slagsmaalet med "Jupiters" Mandskab, nærmest fordi 2 Matroser i over 14 Dage hensade i Arresten uden Forhør, og fordi Borgemesteren havde lagt Beslag paa "Jupiter", men hævet denne igjen efter nogle Timers Forløb".
(Ribe Stifts-Tidende 10. januar 1857).
I august 1856 var der i Tønning forekommet alvorlige bataljer mellem engelske matroser og gendarmeriet der bestod af 4 mand. På grund af de mange engelske dampere i havnen var de i undertal. I november 1856 kom det igen til sammenstød hvor gendarmerne havde brugt deres våben og nogle af englænderne var blevet såret, to blev taget til fange. En gendarm blev såret i hovedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar