- Efter tidligere Yttringer kunne vi naturligviis kun finde det i god Orden, at Udgifterne til Stakit og Plankeværk om det gamle uheldige Slot her i Byen ere nægtede af Folkethinget. Hver Skilling man nægter til Aalborg Slot er er Skridt nærmere til at skaffe det Offentlige af med denne Byrde og lade den give Plads for anden nyttig Anvendelse. Desuden burde der i intet Tilfælde anvendes noget til at indplanke Eiendommen, men snarere benytte de opfyldte Grave til i Forening med en Inddragning af den overstadige vestlige og sydlige Havedeel at danne en, ved et Kjøb eller en Expropriation ud til Torvet let understøttet, og baade smuk og nyttig, Esplanade-Forbindelse med Bystrøget og derved komme dette, Færdselen og Havneforbindelsen til særdeles Nytte. Vi have allerede tidligere paaviist det Urigtige i, at man lader den store opfyldte Plads langs Dampskibsquaien, efter at Gravene ere tilkastede, være indhegnet, endogsaa uden privat Benyttelse, og udelukket fra offentlig Brug enten til Promenade-Beplantning eller til Havnequai og Oplagssted, hvortil den maaskee ogsaa kunde bortleies og give noget til Erstatning for den store Udgift, Udfyldningen har bragt det Offentlige, samt tillige bidrage til at dække og skjule den uskjønne Slotspakhuusbygning, men nærmest burde man, da Pakhuset dog ingen Leieliebhaver synes at kunne faae og selve denne Leie med alle Vedligeholdelsesudgifter kun lønner sig ringe, eftersom et Offentlige altid er den daarligste Pakhuuskarl, - idetmindste nedrive hele denne Deel af Slotsbygningen, sløife den vestlige og østlige Have, sælge hele den Side af Eiendommen med Tilliggende, hvorved der kunde dannes fuldstændig Gade (med Expropriation ud til Torvet) til den Side, som Stiftamtmanden nu beboer, Alt forudsat at man ikke helst skaffer det Offentlige aldeles af med hele Slottet ved offentligt Salg.
Det synes ogsaa nu, efter Ministerens egne Yttringer, af andre Grunde at være bleven Pligt for det Offentlige at sælge Bygningen, siden den af Lægerne erklæres for aldeles usund. Ministeren er maaskee ukjendt med at det sandsynligviis refererer sig til den tidligere Periode, da Gravene dannede Slamkiste omkring Slottet; men skulde Usundheden, efter at man med megen Bekostning har tilkastet Gravene, ifølge den ministerielle Lægeattest endnu være bleven tilbage, saa er det jo høist uforsvarligt at nøde Stiftamtmanden til at have Bopæl paa et saadant Sted. Indenrigsministeren skylder da, alene af Sanitetshensyn, at give Stiftamtmanden Lejlighed til at erholde en anden Bopæl, og samtidigt aldeles at opgive Embedsbolig paa det usunde Slot, der, som Følge af denne Embedsbolig, har kostet Staten saa grumme mange Penge. Rømmes da Embedsboligen, saa vil der vist ikke være nogen Vanskelighed for at faae hele Slottet solgt og baade det OffentIiges almene og Sanitets-Interesserne dermed i mange Henseender fremmet. - Om selve "Slottet" bemærker Kbhvns. "Avert.", at det har en paafaldende Lighed med en for en halv Snees Aar siden nedreven Bygning paa Hjørnet af Farve- og Gaasegaden i Kjøbenhavn.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 22. januar 1857)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar