Forrige år blev i Politivennen ført anke over de to faldefærdige naboer i Wildersgade på Christianshavn. Den ene af disse er nu - takket være de høje vedkommende - prydet med en skøn mur til gaden og et stakit til kirkegården. Nu kan da de salige dødeligge rolige og uforstyrrede i deres grave.
Anmelderen heraf vil endnu gerne vove et ønske, som han så gerne så opfyldt. Nemlig at de samme høje vedkommende ville når lejlighed gaves, foranstalte et stakit for det stykke af kirkegården som vender mod Strandgade. Man ser ikke sjældent at forskellige personer er beskæftige med på kirketrappen og den åbne kirkegård at skille sig ved deres ubehagelige indkvartering.
Endvidere tager man sig den frihed her at tilføje: Man ser endnu den anden af de påankede faldefærdige naboer - nemlig det Kongelige Saltkompagni - at stå misundelig og skotte til sin pyntede nabo, ventende med længsel sin forløsningstime. Gid den snart måtte komme, og at han kunne få sin kjole lappet, den trænger sandelig højligt til det.
(Politivennen nr. 326. Løverdagen den 30te Marts 1822, s. 5217-5218).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar