Det Kongelige Saltcompagnis pakhus i Wildersgade og stakittet om Christianskirkens kirkegård er i en særdeles forfalden tilstand. På første sted falder hjørnerne ned af sig selv, og der findes tillige store huller i muren ud til gaden. Og det andet er i så jammerlig forfatning at ethvert menneske som har sit helbred kært, må frygte at passere fortovet forbi samme.
Vel er der sat nogle afstivere på den del ind til kirkegården såvel som ud til gaden, men som er lige så rådne som stakittet selv. Brædderne forneden ved fodstykket er så rådne og fulde af huller at jorden griner frem og det ser ud som om de afdøde ville åbne sig en udgang. Hunde og andre små kreaturer har fri passage ind og ud til dette så yndige og forskønnede gravsted. Mange som passerer denne vej forener deres bøn med indsenderens om at se disse mangler afhjulpet i denne sommer.
(Politivennen nr. 286. Løverdagen den 23de Juni 1821, s. 4607-4608).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar