08 oktober 2015

Middel mod hollandske Vafler.

I den tilstundende folkeforlystelsestid i Dyrehaven indfinder sig ikke mindre end 3 vaffelfabrikanter fra Holland, og man kan være vis på at et større antal vil indfinde sig næste år såfremt søgningen efter hollandske vafler skulle vedvare. Da en sådan næringsvej er yderst simpel at varetage for enhver som har sans for renlighed og er i stand til at vise den især under behandlingen, så ville Politivennen gøre en god gerning om den ville gøre vedkommende opmærksom derpå at man dog kunne få at se at danske, lige såvel som hollændere, kan bage vafler, og at nogle af vore mange fattige familier kunne få fortjeneste. Mon ikke en virksom fattigforstander kender en fattig skikkelig familie der med nogen understøttelse kunne på denne måde sættes i virksomhed?

(Politivennen nr. 286. Løverdagen den 23de Juni 1821, s. 4605-4606).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar