Christian den 5.'s lov har et kapitel om helligbrøde som sigter til at forebygge den offentlige gudsdyrkelses nedværdigelse ved verdslige sysler og forargelig sviren. At denne lovbestemmelse i det hele taget endnu er gældende ses deraf at butikkerne i kirketiden altid findes lukket, at det er forbudt de falbydende skrigende at udråbe deres varer på gaderne og bønder med mælk at opholde sig i staden, ligesom også de militæres våbenøvelser hviler.
Så meget mere påfaldende må det derfor være søndag den 14. august under højmessen at høre en uophørlig skyderi som blev gentaget den følgende søndag. Tilhørerne i Vartov Kirke blev meget forstyrret af denne krigeriske færd, og der tvivles ikke på at man også i flere andre kirker kan have været forulempet af det. Selv om man i denne vores oplyste tid ikke vil forbyde lystige sammenkomster med overdreven strenghed på den tid der almindeligvis er bestemt til legemets hvile fra jordiske sysler og åndens højere vækkelse, så synes det dog upassende at det skal tillades på en så forstyrrende måde at erindre en hel by og dens omegn om at nogle enkelte overgiver sig til letfærdig sviren, mens så mange kummerfulde, måske i samme øjeblik ønsker at nyde trøst og lindring ved andagtens husvalende kraft.
"Søndag
den 14. august under højmessen hørtes en uophørlig skyderi som blev
gentages den følgende søndag. Tilhørerne i Vartov Kirke blev meget
forstyrret af denne krigeriske færd" (Vartov Kirke midt i billedet, 2015. I baggrunden til venstre ses Københavns Rådhus. Her skal man forestille sig at volden forløb på Politivennens tid. Eget foto).
Lige så naragtigt det i grunden er at en snes gildebrødre vil forkynde for en stads hundredtusinder indbyggere hver gang de tømmer pokalen, således bliver det endog forargeligt når det sker på en tid der kalder folket til gudelig sammenkomst og forstyrrer denne. Når krigens rædsler opfylder alt med forvirring, da må andagtens stille sange finde sig i at overdøves af kanonernes ødelæggende torden. Men det overlades til bedømmelse af de som skal sørge for kirkedisciplinens overholdelse om den offentlige gudstjeneste bør forstyrres midt i fredens dage af nogle enkeltes overmodige glæde ved unyttig kanonskyderi.
Ved denne lejlighed tillader man sig også at bemærke den ulempe, ja endog fare som det medfører når der vælges en plads til skydeøvelser som ligger tæt ved den alfarvej. Især da man ikke kan anstille disse øvelser med geværer uden at kanonerne også skal lade deres bedøvende knalden høre. Man må formode at man ved de ældste skydebaners anlæg har taget hensyn til det, da de findes nede ved vandet afsides fra den almindelige færdsel. Men det er ikke tilfældet med den skydebane som har sin sammenkomst straks udenfor Vesterport tæt ved hjørnet af vejen ned til tømmerpladserne. Folk af en svag konstitution der går i sidealleen, kan få deres rest når de uventet overraskes af en så nær og utidig kanonsalve, og kåde heste kan på denne stærkt besøgte sti afstedkomme megen ulykke.
(Politivennen nr. 506. Løverdagen den 10de September 1825, s. 9991-9994)
(Politivennen nr. 508. Løverdagen den 24de September 1825, s. 10030)
Så meget mere påfaldende må det derfor være søndag den 14. august under højmessen at høre en uophørlig skyderi som blev gentaget den følgende søndag. Tilhørerne i Vartov Kirke blev meget forstyrret af denne krigeriske færd, og der tvivles ikke på at man også i flere andre kirker kan have været forulempet af det. Selv om man i denne vores oplyste tid ikke vil forbyde lystige sammenkomster med overdreven strenghed på den tid der almindeligvis er bestemt til legemets hvile fra jordiske sysler og åndens højere vækkelse, så synes det dog upassende at det skal tillades på en så forstyrrende måde at erindre en hel by og dens omegn om at nogle enkelte overgiver sig til letfærdig sviren, mens så mange kummerfulde, måske i samme øjeblik ønsker at nyde trøst og lindring ved andagtens husvalende kraft.
Lige så naragtigt det i grunden er at en snes gildebrødre vil forkynde for en stads hundredtusinder indbyggere hver gang de tømmer pokalen, således bliver det endog forargeligt når det sker på en tid der kalder folket til gudelig sammenkomst og forstyrrer denne. Når krigens rædsler opfylder alt med forvirring, da må andagtens stille sange finde sig i at overdøves af kanonernes ødelæggende torden. Men det overlades til bedømmelse af de som skal sørge for kirkedisciplinens overholdelse om den offentlige gudstjeneste bør forstyrres midt i fredens dage af nogle enkeltes overmodige glæde ved unyttig kanonskyderi.
Ved denne lejlighed tillader man sig også at bemærke den ulempe, ja endog fare som det medfører når der vælges en plads til skydeøvelser som ligger tæt ved den alfarvej. Især da man ikke kan anstille disse øvelser med geværer uden at kanonerne også skal lade deres bedøvende knalden høre. Man må formode at man ved de ældste skydebaners anlæg har taget hensyn til det, da de findes nede ved vandet afsides fra den almindelige færdsel. Men det er ikke tilfældet med den skydebane som har sin sammenkomst straks udenfor Vesterport tæt ved hjørnet af vejen ned til tømmerpladserne. Folk af en svag konstitution der går i sidealleen, kan få deres rest når de uventet overraskes af en så nær og utidig kanonsalve, og kåde heste kan på denne stærkt besøgte sti afstedkomme megen ulykke.
(Politivennen nr. 506. Løverdagen den 10de September 1825, s. 9991-9994)
Erklæring.
I anledning af et i Politivennen af 10. september indrykket stykke med titlen "Svær kanonade undere Gudstjenesten den 14de og 21de August" bekendtgør direktionen for skydeselskabet, det Borgerlige Broderskab herved at omtalte kanonade ikke har været på dets skydebane hvor der om søn- og helligdage slet ikke finder skydning sted
(Politivennen nr. 508. Løverdagen den 24de September 1825, s. 10030)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar