Undertegnede der måtte friste den hårde skæbne at blive berøvet et seks år gammelt barn ved døden, henvendte sig angående jordpåkastelse til sognepræsten for Helligånds menighed, hr. dr. Kofod af hvem han blev underrettet om at det tilfaldt menighedens residerende kapellan hr. Bull at besørge jordpåkastelsen. På grund af det henvendte han sig til hr. pastor Bull der lovede at være til stede den efterfølgende 19. august om morgenen kl. 9 for at forrette jordpåkastelsen.
Ligfølget indfandt sig til det bestemte klokkeslæt. Men præsten udeblev. Efter at have ventet tre kvarter sendte undertegnede sin søn til præsten for at minde ham om sit løfte, men han blev affærdiget med det svar at præsten endnu ikke var kommet fra landet. Et lignende svar fik han da han kl. kvart i elleve blev sendt i samme ærinde. Undertegnede der var vidende om, at barnet ikke kunne blive begravet med mindre man med en seddel fra præsten kunne godtgøre at jordpåkastelsen var forrettet, besluttede selv at henvende sig til ham, men måtte lade sig nøje med et svar lig det hans søn to gange forud havde fået.
Anmelderen der således var sat i forlegenhed, især da ligfølget ikke ville vente længere, besluttede sig til selv at forrette jordpåkastelsen og at begive sig til kirkegården, og denne hans beslutning blev iværksat. Kort efter at ligfølget havde forladt sørgehuset kl. var da kvart i tolv, blev undertegnedes kone ved en af hr. Bulls konfirmandinder tilstillet en seddel, hvilket hun hurtigst muligt lod sende ud på kirkegården, da hun vidste at barnet uden en sådan blev leveret graveren ikke kunne blive jordet, og denne dobbelt tragiske sene fik således en ende.
Efter at have fremsat følgende faktiske omstændigheder tillader man sig at spørge:
G. Dahl
Skræddermester.
(Politivennen nr. 506. Løverdagen den 10de September 1825, s. 9996-9998)
Begravelse fra hjemmet. P. Klæstrup.
Ligfølget indfandt sig til det bestemte klokkeslæt. Men præsten udeblev. Efter at have ventet tre kvarter sendte undertegnede sin søn til præsten for at minde ham om sit løfte, men han blev affærdiget med det svar at præsten endnu ikke var kommet fra landet. Et lignende svar fik han da han kl. kvart i elleve blev sendt i samme ærinde. Undertegnede der var vidende om, at barnet ikke kunne blive begravet med mindre man med en seddel fra præsten kunne godtgøre at jordpåkastelsen var forrettet, besluttede selv at henvende sig til ham, men måtte lade sig nøje med et svar lig det hans søn to gange forud havde fået.
Anmelderen der således var sat i forlegenhed, især da ligfølget ikke ville vente længere, besluttede sig til selv at forrette jordpåkastelsen og at begive sig til kirkegården, og denne hans beslutning blev iværksat. Kort efter at ligfølget havde forladt sørgehuset kl. var da kvart i tolv, blev undertegnedes kone ved en af hr. Bulls konfirmandinder tilstillet en seddel, hvilket hun hurtigst muligt lod sende ud på kirkegården, da hun vidste at barnet uden en sådan blev leveret graveren ikke kunne blive jordet, og denne dobbelt tragiske sene fik således en ende.
Efter at have fremsat følgende faktiske omstændigheder tillader man sig at spørge:
- Kan en præst efter eget forgodtbefindende unddrage sig fra at kaste jord på en afdød?
- Kan man attestere hvad man ikke ved?
G. Dahl
Skræddermester.
(Politivennen nr. 506. Løverdagen den 10de September 1825, s. 9996-9998)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar