Hr. Redacteur!
I Anledning af en til en større Artikel i Deres Gaarsnummer knyttet Note, hvori det udhæves som et mærkeligt Factum, at jeg, der driver Næringsbrug som Brygger i Kjøbenhavn og er Medlem af Borgerrepræsentationen, har vægret mig ved at svare Hjælpeskat, paa Grund af at jeg boer udenfor Stadens Grund, troer jeg med et Par Ord at burde oplyse denne Sags rette Sammenhæng.
Jeg har ligesaa lidt ved denne som ved nogen anden Lejlighed "vægrer" mig ved at opfylde en mig paahvilende Pligt, men jeg har i sin Tid gjort Ligningscommissiomen opmærksom paa, at det var ligefrem stridende mod Loven af 14de April 1855, at man havde optaget mig, som ikke mere var Indvaaner i Kjøbenhavn, paa Listen over de Hjælpestatpligtige. Om det Urigtige i denne Ansættelse kunde der saa meget mindre være nogen Tvivl, som der i det første Udkast til den nævnte Lov havde foreligget et Forslag - hvilket jeg havde været med at stille - som netop gik ud paa at ogsaa de Næringsbrugere, der ikke have Bopæl i Staden, skulde svare Hjælpeskat, hvilket Forslag var bleven forkastet af Ministeriet og følgelig ude ladt af Loven. Da det saaledes aabenbart var ved en Fejltagelse, at mit Navn var bleven opført paa Hjælpestatslisten, hvilket ogsaa strax blev erkjendt af Ligningscommissionen, forekommer det mig "mærkeligt", at Nogen kan undre sig over at jeg ifølge den offentlige Opfordring gjorde opmærksom paa den indløbne Feil. Enhver fornuftig Mand vil vistnok i lignende Tilfælde handle paa samme Maade.
At jeg iøvrigt som Næringsbruger i Staden ved bliver at svare Næringsskat, er en Selvfølge og den "uhildede Betragter", der i den foregaaende Artikel lægger et nøie Kjendskab til Forordn, af 1ste Januar 1840 for Dagen , maa altsaa vide, at jeg ikke har tabt min Valgbarhed, fordi jeg ikke tillige svarer Hjælpestat og at jeg følgelig ikke er berettiget til at frasige mig det af mine Medborgere mig paalagte Hverv. Enhver vil herefter kunne bedømme om det "Paafaldende" ligger i min Færd eller i Notens Forfatters.
Carlsberg, den 14de Februar
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. februar 1857).
Kommuneskat var næringsskat 1812-1855. Lov af 14. April 1855 om en Nærings- og Hjælpeskat indførte en hjælpeskatt som en skat på formue og lejlighed, ved hvilken samtlige stadens indbyggere blev inddraget under den personlige skattepligt. Dog skulle kun 1/3 af de udgifter, der lignedes på stadens næringsbrugere, tilvejebringes under navn af hjælpeskat ved ligning på formue og lejlighed. Men da også hjælpeskatten pålignedes de næringsdrivende, vedblev disse således fremdeles at bære størsteparten af den personlige skattebyrde. Loven skulle udløbe med udgangen af 1858, men da man ikke ved dette tidspunkt havde fået gennemført nogen anden ordning, blev loven yderligere gjort gældende for årene 1859, 1860 og 1861. De sdiste to år blev den pålignet med halvdelen af næringsskatten. Hjælpeskatten blev afskaffet i 1861. Herefter skulle man kun betale indkomstskat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar