Etatsraad Bestle.
Etatsraad Bestle bliver den attende Marts halvfjerdsindstyve Aar.
Høj, venlig og værdig staar Etatsraad Bestie foran mig i sin gammeldags stilfulde Dagligstue i Amaliegade-Hjemmet.
- Ja, her er smukt, siger han. Se blot ud ad Vinduet. Vi kan se Skibene glide ud i Sundet, vi er herinde i Byen nærmere ved Vandet, end i vort Sommerhjem paa Strandvejen .... vi har Langelinie næsten udenfor Døren .. Jeg har altid elsket Vandet.
- Og Malerkunster, siger jeg og ser paa Væggene.
- Ja, alene af Ring har jeg atten dejlige Billeder .... Han og jeg, vi er gamle Venner .... Det store dér - Roeoptagningen, det ventede han sig meget af, og det var ham en Skuffelse, da det ikke blev solgt paa Udstillingen - og saa købte jeg det til Katalogprisen.
- Etatsraaden er gammel Københavner?
- Ja, ja. Jeg er født paa Amagertorv, og min Far var ogsaa Vinhandler.
- Bliver man Vinhandler af Lyst?
- Absolut Jeg var saa begejstret for det, at jeg, som Dreng bad min Far om at maatte blive det samme som han. Jeg havde set ham gaa dernede i de gamle, store Lagre .... Vin er ogsaa et interessant Studium, inden vi drikker den. Den skal behandles næsten som en Patient. Man regner med, at Bordeaux vinen skal ligge en to, tre Aar paa Flasker, før den kan drikkes .... Nae, nu har jeg jo overladt mit Firma - jeg havde det i over 30 Aar - til flinke, unge Folk, som jeg haaber vil føre det videre paa god og værdig Maade.
- Hvilken Vin er der interessanteste at sysle med?
Bordeauxvinen .... den er ædel. Og den kræver et ligefrem personligt Arbejde for at give et smukt og godt Resultat.
- Hvad betyder Vinen for Menneskene?
- Den maa ikke betyde andet end Glæde, og vi skal takke Vorherre for Druen, der er skænket os til lægedom, til Glæde, til Fest, men man maa ikke lade Vinen krænke Skønheden, det er Synd imod den og Imod os selv.
- Etatsraaden er ogsaa Kirkeværge?
- Ja, for Helligaandskirken Det blev jeg ogsaa efter min Far, og jeg blev valgt af Menigheden og Borgerrepræsentationen. Jeg var Værge i nogle og tredive Aar, men saa kom der Menighedsraad med alle de Damer, som man skulde spørge om man maatte købe en Gulvskruppe og alt det Vrøvl, som der er i vor Tid, og saa gik jeg. Men Helligaandshuset tik jeg dog bevaret, selv om de ogsaa har lavet det til Bibliotek. Dér var nu Konferensraad H. N. Hansen mig en udmærket Hjælper .... Det er ham, jeg kan takke for, at jeg blev Etatsraad, han var et sjældent Menneske. Tiden er gaaet langt ned siden
- Hvad synes Etatsraaden om København - nu?
- Naar jeg ser den nu, saa ser jeg en By i stærk Fremgang, jeg kan beundre den i mange Retninger, men det gamle Præg, det hjertelige, Familie-Samfølelsen, er gaaet tabt. Folks Hjem er nu snarest de offentlige Steder .... Desværre ....
- Hvori ligger det?
- De har for let Adgang til store Gager, til mange Penge. De smukke Hjem forsvinder. Man forstaar ikke Glæden over Hjemmet. Det er en Station, hvor man sover, hviler, klæder sig om. Jeg skulde vel ikke sige alt det om de offentlige Steder, for jeg har jo handlet med mange af dem - men, jeg gør det alligevel.
- Etatsraaden har aldrig følt noget Misforhold ved Dobbeltstillingen: Kirkeværge-Vinhandler?
- Aldrig. Tværtimod. Jeg har set Festen og de gode Glæder i Livet - og Fattigdommen og Nøden indenfor Kirken. Sammen med min kære, afdøde Ven, Pastor Blaumüller søgte jeg at lindre med aaben Haand. Jeg har hjulpet, hvor jeg har kunnet. Og jo mere aaben min Haand har været jo mere har Vorherre givet mig til Gengæld ... Jeg er Højkirkelig. Jeg føler tit Trang til en god Prædiken .... Jeg hører Fenger og Ricard, og Winther i Marmorkirken og Storm, min Ven ovre i Citadellet .... men ikke de yderligtgaaende, det skal man ikke ....
- De var Medstifter af de billige lånekontorer?
- Ja, jo. Det var et morsomt gammelt Selskab Det vilde, at Folk skulde kunne faa billige Laan. og at de ikke behøvede at opgive Navn, de Ulykkelige, de fik blot en Seddel, og saa blev deres Tøj pænt og ordentligt opbevaret. Nu likviderer vi, men skønt vi begyndte med en Aktiekapital paa kun tyve Tusinde, saa har vi ved Flid, uden Tantieme eller saadan noget, hvad man kalder, kunnet stifte et Legat paa Sekshundred tusinde Kroner. Det skal først komme Funktionærerne tilgode, og derefter værdige, værdige Trængende Jeg er ogsaa med i Foreningen til gamle Bygningers Bevarelse .... Det Arbejde interesserer mig meget .... Vi reddede Ulstrup, den herlige Gaard. Det er jo rædsomt med de Tiender, de stakkels Godsejere skal ud med.
- Er der en indre Forbindelse mellem Kunst og Vin?
Min Interesse for Kunst er tildels nedarvet. Som Barn gik jeg med min kære, afdøde Mor paa alle Charlottenborg-Udstillinger og saa de store Mestre, Bloch og Vermehren .... Kunstnere er søde Mennesker, det er min Erfaring .... Vin. jo, Vin giver Skønhedsforstaaelse, Skønhedsglæde .... Jeg er dog selv et af de mindst drikkende Mennesker. Jeg drikker kun et lille Glas Bordeaux til min Middag .... Men Øl afskyer jeg. Det sagde jeg engang til Carl Jacobsen, der var min gode Ven Jeg er Søn af Bacchus - du af Gambrinus - og han- var en Udarter ....
- - -
Den attende Marts vil paa mangfoldig Maade blive en Fest - en Mærkedag for Etatsraad Bestle. Han staar idag som et smukt og stateligt Minde om den Tid, han selv føler, er forbi. En Tid, hvor Hjertefølelsen, Godheden og Tilliden var større. Hvor Festerne prægedes ikke blot af Bordet, man nød, men ogsaa af Ordet, der lød. Og hvor man ikke spurgte smaaligt, men hjalp, fordi Hjertets Trang var at skabe Glæde ogsaa for andre ....
Etatsraad Bestle blev i Ordets dobbelte Forstand Billedet paa en god Københavner .... Og som saadan vil han blive fejret og hyldet ....
Christian Houmark
(B. T. 13. marts 1925).
Et Millionlegat til Gardens Officerer
Den meget kendte københavner-vinhandler, etatsråd Georg Bestle er lørdag eftermiddag død, 78 år gl. Af hans betydelige formue vil der efter hans hustrus død, efter hvad “Berl. Tid." vil vide, tilfalde forskellige institutioner store beløb, således 50.000 kr. til Vinhandlerforeningen, 100.000 kr. til bevarelse af gamle bygninger og ikke mindre end ca. 1 mill. kr. til et legat for officerer ved garden. Han havde selv tjent ved garden og omfattede dette korps med stor interesse. I sine levedage har han ofret betydelige beløb på kunsten, særlig malerkunst, ligesom Helligåndskirken, som han var værge for, har modtaget store gaver, bl. a. billeder af Skovgaard. Også bevarelsen af gamle bygninger støttede han stærkt, hvad der bl. a. kom herregården Ulstrup til gode. Han var 2 gange gift. Efter sin første hustrus død ægtede han enken efter forfatteren, pastor Blaumüller; men han efterlader ingen børn.
Da Bestle blev løjet død.
En dag for 26 år siden meddelte et københavnsk blad at Bestle var død og skrev en længere nekrolog over ham. Han læste den selv ved sin morgenkaffe, og som den udprægede københavner, han var, tog han sagen med største overlegenhed. Han drak kaffen færdig, satte sin grå hat på hovedet, kaldte på sine to puddelhundre, og med den ene af dem foran sig og den anden bagved, som det var hans skik, spadserede han nedad Strøget. Allevegne, hvor Bestle kom frem, vakte han forbavselse; i nogle tilfælde endda forfærdelse hos de mennesker, der havde hørt om dødsfaldet. Men etatsråden spadserede uanfægtet som ellers ned gennem gaden, og da han nåede bladets kontorer, gik han derop og præsenterede sig for den vagthavende: “Da De nu har set, at jeg er levende, er De nok saa god at bringe sagen i orden i morgen.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar