Hans Henrik August Bertelsen (1874-1933), lærer ved københavnske latinskoler og ved Statens lærerhøjskole, assistent ved universitetsbiblioteket (1899–1901). I 1903 blev han ansat ved sin gamle skole i Århus, 1905 forflyttet til Metropolitanskolen som adjunkt. I 1902 blev han dr. phil. på en afhandling om Didrik af Berns sagas oprindelse og udsendte 1905–11 en kritisk udgave af denne saga. I øvrigt interesserede han sig for dansk grammatik og dansk retskrivning:
Filosofisk Doktordisputats.
Dr. phil. Henrik Bertelsen.
Lærer ved Metropolitanskolen, cand. mag. H. Bertelsen forsvarede i Gaar sin Afhandling for den filosofiske Doktorgrad om "Didrik af Berns Sagas oprindelige Skikkelse, Omarbejdelse og Haandskrifter. Handlingen varede godt 2½ Time og havde samlet et temmelig stort Avditorium. Dekanen, Prof. Paludan, ledede Disputatsen, der iøvrigt overværedes bl. a. af Professorerne Gertz, Heiberg, Henr. Scharling, Jespersen, Møller, Steenstrup og Fridericia, Doktorerne Siesbye, Olrik og Gudmundsson, Docent Dahlerup samt Professor Hans Olrik.
Om Doktoranden kan vi meddele følgende Personalia. Han blev Student i 1891 fra Aarhus Skole og var da 17 Aar gammel. I 1898 tog han Skoleembedsexamen med Dansk som Hovedfag, Latin og Historie som Bifag. Endvidere har han faaet Universitetets Prismedaille og informerer nu ved kjøbenhavnske Skoler, bl. a. ogsaa ved Metropolitanskolen.
- Den gammeltyske Sagnhelt har lokket mange Videnskabsmænd til Studium, særlig naturligvis tyske, og det var da ogsaa oprindelig om selve Sagnhelten, Doktorandens Studier drejede sig, idet han for 2 Aar siden tænkte paa at besvare Videnskabernes Selskabs Prisopgave, men Mangel paa tilstrækkeligt Otium hindrede ham i at besvare Opgaven indenfor den fastsatte Tidsfrist. Ved at sendre sine Studier med en Doktordisputats for Øje har han kunnet specialisere dem i højere Grad og har nu skrevet saa at sige en Indledning til Didrik af Berns Saga.
Forsvaret faldt overordenlig heldigt ud, ligesom Doktoranden fra begge sine Opponenter, Professorerne Jonssons og Wimmers Side høstede megen Anerkendelse for sit Arbejde. I det følgende skal vi i stor Korthed omtale Oppositionen: om et Æmne som dette er Indvendingerne for største Delen af saa speciel videnskabelig Natur, at de ikke har Interesse for en videre Kreds.
Prof. Finnur Jonson
roste den gode videnskabelige Methode, der laa til Grund for Afhandlingen, der viste et nøje Kendskab til de tyske Kilder, røbede gode sproglige Kundskaber og efter Professorens Anskuelse ikke indeholdt nogen egenlig Fejl, ligesom Citaterne var rigtige. Sagaens Oprindelse mener han al kunne sætte allerede til Slutningen af det 12te Aarhundrede, da tyske Købmænd oversvømmede Norge; Forfatteren er en Islænder. Den danske Folkevise om Didrik af Bern stammer bevislig fra tyske Kilder og ikke fra Sagaen. Prof. Jonsson slutter med at udtale, at Afhandlingen vil faa stor Betydning for fremtidig Forskning. Doktoranden takker Professoren for grundig Vejledning i Islandsk.
Prof. Ludv. Wimmer
fik derefter Ordet som anden officiel Opponent, idet der ikke havde meldt sig nogen Opponent fra Avditoriet. Han roste ligeledes Arbejdet og takkede spøgende Doktoranden, fordi denne "havde givet ham Lejlighed til paa ny at læse den Samling af Røverhistorier, som kaldes Didrik af Berns Saga". Det undrede ham, at Doktoranden havde glemt at omtale P. E. Müllers Afhandling om Sagaen. Dette Arbejde fortjente at nævnes. Prof. Wimmer savnede endvidere en samlet Oversigt over de tidligere Forskeres Undersøgelser og Resultater. Han mente desuden, at der i Bogen var brugt vel ofte "hvis" og "dersom, men sluttede med en varm Anerkendelse af Doktorandens dygtige Arbejde.
Præses takker sluttelig Prof. Wimmer for den klare og overlegne Opposition, han havde ydet. Klarhed og Overlegenhed, udtalte han, er netop 2 Egenskaber, som alle Prof. Wimmers Disciple finder hos deres højt ansete Lærer. Efter Udtalelsen af de sædvanlige Ønsker om en lys Fremtid for dansk Videnskab og Kjøbenhavns Universitet sluttede Handlingen.
(Dannebrog (København) 4. oktober 1902).
1912 blev han rektor for Roskilde katedralskole:
Den nye Rektor.
Rektor Dr. phil. Henrik Bertelsen.
Dette er et Billede af den nye Roskilde Rektor, Dr. phil. Henrik Bertelsen. Han er endnu en forholdsvis ung Mand - man tænker sig jo i Reglen som Rektor noget ærværdigt, helst graaskægget - og skønt han allerede paa mange Omraader har gjort sig bemærket, er han dog ikke i den Forstand en "kendt" Mand, at ikke hans Billede for de fleste vil have Nyhedens Interesse.
Det er en dygtig, kundskabsrig Mand, der til August overtager Styret i den gamle, graa Bygning over for Domkirken. Mens han i 6 Aar studerede Filologi i København, tog han Guldmedaillen som Student. Det er Dansk og særlig da dansk Grammatik, der har Dr. Bertelsens lærde Interesse, og han har skrevet og udgivet forskellige Ting, deriblandt en Pjece om store og smaa Bogstaver, en Ide, i hvis Kamprækker Dr. Bertelsen i det sidste Aars Tid har ladet sig indrullere, hvorfor maaske denne lille Artikel som en fin Kompliment til Rektoren burde have fulgt denne maaske Fremtids-Stavemaade.
Dr. Bertelsen er gift med en Dame fra Philadelfia, en Frk. Yhlen Olsen, Datter af Ingeniør Tinius Olsen, Philadelfia. Hun var taget herover for at studere skandinavisk Sprog, blev forlovet med Dr. Bertelsen, tog Doktorgraden i Engelsk og har været Lærer ved Statens Højskole. Dr. Bertelsens Fader har taget sin Afsted og bor nu i København som Justitsraad.
Rektor Bertelsen er som sagt en dygtig Mand og desuden en elskværdig og behagelig Mand. Han er meget elsket af sine Elever, men samtidig respekteret, for han er en streng Lærer. Han gaar meget op i sine Elevers Liv og deltager i deres Arbejde og deres Glæder - efter den gamle Regel: Arbejdet først, siden Fornøjelserne!
1915–29 udarbejdede han for Det danske sprog- og litteraturselskab en 6 binds udgave af danske grammatikere i 16- og 1700-årene. I spørgsmålet om en reform af retskrivningen tog han del bl.a. ved udsendelsen af pjecerne Fællesnavne og Egennavne, 1911 og små og store bogstaver.
Den nye Undervisningsinspektør.
Et interessant Interview.
Undervisningsministeriet har i Gaar udnævnt Rektor ved Roskilde Katedralskole, Dr. phil. Henrik Bertelsen til Prof. Tuxens Efterfølger som Undervisningsinspektør ved Gymnasieskolerne.
Rektor Bertelsen skal altsaa nu fortsætte sin anerkendt dygtige pædagogiske Virksomhed under andre Forhold og andre Former.
Den nye Undervisningsinspektør, der er en Mand paa kun 44 Aar, blev, som det vil erindres, den 25. April 1912 udnævnt til Rektor ved Roskilde Kathedralskole.
De Forhold, som Rektor B. den Gang gik ind til, var alt andet end lette. Den nye Leder havde Vanskeligheder at overvinde for at Samarbejdets Aand, der paa dette Tidspunkt just ikke var Skolens stærkeste Side, atter kunde dale ned over Kathedralskolens Lærerkorps. Rektor Bertelsen medbragte til denne Opgave fremragende Egenskaber, som i Paranthes bemærket vil -komme hans nye Virksomhed og derved det højere Undervisningsvæsen Landet over til Gode. Ved sin Forhandlingsevne, sin Sans for Betydningen af Arbejdsfrihed og navnlig ved sin Takt lykkedes det hurtigt at faa Arbejdsforholdenes forstyrrede Maskine i Lave. Og paa dette nødvendige Grundlag har Skolen under Rektor B.s Ledelse arbejdet sig frem til stedse stigende Anerkendelse som en Skole, der saavel ved sin Arbejdsindsats som sin Aand indtager en smuk Plads blandt Landets øvrige Skoler.
* * *
Det vakte vistnok nogen Forbavselse, da Rektor Bertelsen ved sidste Byraadsvalg lod sig opstille som Kandidat paa den radikale Liste.
Det er en offentlig Hemmelighed, at Rektor Bertelsens Kandidatopstilling ved den nævnte Lejlighed var Følgen af, at et andet Kandidatur - paa Grund af Gnidninger indenfor det radikale Parti - var bleven trukket tilbage. Vi skal selvfølgelig ikke ved denne Lejlighed fordybe os i dette rent indre Partianliggende, men kun anføre, at de Radikale var godt tjent mod at faa Rektor Bertelsen til Kandidat. Hans ansete Navn har sikkert tilført den radikale Liste adskillige Stemmer, den ellers ikke kunde have gjort Regning paa.
I sin Virksomhed i Byraadet har Rektoren imidlertid ikke ladet sin Behandling af de foreliggende Sager diktere af radikale Synspunkter. Hans synspunkter og Afstemningen har altid været dikterede af saglige Motiver, og han har altid i Sagerne søgt Realiteterne. Rektor Bertelsen har i Byraadet og som Formand for .Skolekommissionen udført et godt og solidt Arbejde - navnlig naturligvis i de Udvalg, i hvilke han har haft Sæde - og han vil derfor sikkert blive savnet af sine Kolleger i Raadet.
* * *
Det blev kun et kort Aaremaal Rektor Bertelsen fik Lejlighed til at virke her i Byen, og de forholdsvis faa Aar kan vel næppe have knyttet Rektoren uløselig fast til Roskilde. Antagelig har han selv ved hans Tiltrædelse af Rektoratet ved Katedralskolen her haft en Følelse af, at denne Virksomhed vilde blive Gennemgangsleddet fil et andet Virkeomraade paa det pædagogiske Felt. Alligevel vil de 6 Aar, han har tilbragt her i Roskilde, sikkert staa for Undervisningsinspektør Bertelsen som en lykkelig Tid. Sikkert vil der blande sig adskillig Vemod i Afskedens Øjeblik, saavel blandt Elever og Forældre, som mellem Skolens Lærerpersonale. Et Lyspunkt vil være, at B.s nye Virksomhed dog bevare ham en vis Forbindelse med sin gamle Skole.
Interview med Undervisningsinspektør Bertelsen.
Uro og Bevægelse kan være Tegn paa Liv; indenfor (Skoleverdenens Mure skulde der herefter skyde en frodig Udvikling frem, i alt Fald mangler det ikke paa Spørgsmaal, som sætter Sindene i den pædagogiske Verden i Bevægelse. For muligt at erfare lidt om. hvorledes den nye Undervisningsinspektør stiller sig til nogle af de betydelige og aktuelle Spørgsmaal, som han i sin kommende Virksomhed faar Indflydelse paa, bankede vi i Dag paa Rektorværelsets Dør.
Samtalen kommer ind paa den nylig vedtagne Lov om de københavnske Skoler, som i sine Konsekvenser vil faa en vidtrækkende Betydning for Skolevæsenet ogsaa udenfor København.
Spørgsmaalet staar bl. a. paa, om der ogsaa ved Statsskolerne udenfor København skal indrømmes vederlagsfri Undervisning for Indtægter under et vist Beløb (for Københavns Vedkommende er den Indtægtsgrænse, der hjemler gratis Undervisning, sat til 4000 Kr.). Og af ikke mindre Interesse er Spørgsmaalet om Statens Stilling til Privatskolerne udenfor København. Vil Staten (og Kommunerne) ogsaa gaa ind paa at bidrage til Privatskolernes Drift mod at faa Tilsyn med Skolernes Ledelse?
Den nye Undervisningsinspektør erklærer paa vor Forespørgsel, at der ikke kan være nogen Tvivl om, hvorledes disse Spørgsmaal maa besvares. "For Statsskolerne udenfor København vil den nye Lov utvivlsomt faa den Konsekvens, at der vil indtræde Lempelser i Betalingen for Undervisningen. Paa Ministeriets Forespørgsel har samtlige Rektorer enstemmig anbefalet, at der indføres saadanne Betalingslempelser. Og sikkert vil Privatskolerne udenfor København komme ind under en lignende Ordning som nu er gennemført for de københavnske Privatskoler, saaledes at Staten giver et vist Tilskud til Driften mod at Skolerne kommer under offentligt Tilsyn. Men selvfølgelig, for Staten bliver det en dyr Historie - en meget dyr Historie."
"Er De personlig stemt for, at der gennemføres en saadan Ordning?"
"Ja - ubetinget. Efter de Erfaringer, jeg i min Virksomhed har gjort ved Privatskolen som ved Statsskolen, maa jeg ubetinget mene, at den offentlige Skole bør danne Grundlag for vort Skolevæsen."
Interviewet kommer derefter ind paa eventuelle Reformer i Skoleloven af 1903.
"Mulig," udtaler Undervisningsinspektøren, "vil der forestaa enkelte Forandringer i Undervisningsplanen for Almenskolen. f. Eks. med Hensyn til Historie og Naturfag. Ligeledes kan der maaske være Tale om at forlænge den treaarige Gymnasieundervisning med et Aar.
Med Hensyn til Studentereksamen kan der være Opfordring til at skærpe Fordringerne til Bedømmelsen. Iøvrigt anser jeg det ikke for nødvendigt at forøge Kravene til selve Undervisningen til Studentereksamen. Den Uddannelse, som medgives Demittenderne, har sikkert ingensinde været bedre."
"Endnu et Spørgsmaal Hvorledes stiller De Dem Spørgsmaalet om Religionsundervisningen?"
"Spørgsmaalet er ikke aktuelt. I I alt Fald vil der næppe foreløbig ske nogen væsentlig Forandring paa dette Punkt. Derimod har der været ført nogen Debat om Undervisningsmetoden. Men heller ikke dette Forhold ligger for Øjeblikket."
(Roskilde Avis 5. juli 1918).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar