På det tidspunkt denne korporation blev stiftet, var der som almindeligt bekendt kun nogle få som ønskede en sådan. Imidlertid fandt den sted. Følgerne har vist dens nytte. Så vidt vides består korporationen af 8 til 900 medlemmer der årligt må bidrage 1 rigsbankdaler sølv hvoraf skriveren nyder 200 rigsbankdaler og buddene 200 rigsbankdaler. Der må altså efter Søren Mathiesens regnebog blive en årlig beholdning på 4 til 500 rigsbankdaler sølv. Men hvor er den? Korporationen har nu bestået i 6 år og følgelig burde der være en beholdning på 2.400 til 3.000 rigsbankdaler i sølv i kassen. Men denne siges at være tom. Ja det er endog offentlig bekendtgjort at en af dens formænd er blevet suspenderet for en kassemangel på ca. 200 rigsbankdaler.
"At
8 til 900 mennesker skulle danne et selskab blot i den hensigt at en
skriver (der lader sig betale for enhver juridisk forretning han
foretager) og 2 bude kan have levebrød kan vel ikke formodes" (Vintappersvend. Lahdes kobbertryk)
Hvad vil enden blive? De gode mænd som har yndet korporationens stiftelse og befordret dens fremme, vil vist om ikke allerede nu så dog om kort tid føle det dårlige de har tilvejebragt og befordret. At 8 til 900 mennesker skulle danne et selskab blot i den hensigt at en skriver (der lader sig betale for enhver juridisk forretning han foretager) og 2 bude kan have levebrød kan vel ikke formodes, men er vel ikke utroligt. En stor den af korporationens medlemmer finder hele denne indretning for at være aldeles uhensigtsmæssig eftersom den som meldt kun medfører udgifter for interessenterne uden at disse nyder andre fordele end de havde forinden korporationen fandtes.
Enhver dømmer da der ikke attrås blind hengivenhed til det nedskrevne. En besynderlighed synes det også at være at kun nogle få udvalgte tilstedes adgang til korporationens forsamlinger. Andre og aldeles ikke få at vide hvad der i samme foretages. Det eneste visse er kontingentet.
(Politivennen nr. 467. Løverdagen den 11te December 1824, s. 9333-9335)
I 1824 blev øltappernes formand suspenderet og arresteret fordi han ikke kunne redegøre for et mindre beløb, endsige betale det. De fleste opfattede det tvungne medlemskab som en ekstraskat som man kun kunne slippe for hvis man blev for gammel, for syg eller for fattig. På artiklens tilblivelsestidspunkt var der to bataljer, dels mellem korporationens skriver, overretsprokurator Borup og foreningens repræsentanter, dels med formanden. De endte med at såvel formænd som repræsentanter måtte underskrive en erklæring hvori de tilbagekaldte udtalelserne om skriveren for at undgå en injuriesag. (Korporationen af Beværtere i Kjøbenhavn og Omegn 1818-1896. Enevoldsen & Andersen, 1896.
Hvad vil enden blive? De gode mænd som har yndet korporationens stiftelse og befordret dens fremme, vil vist om ikke allerede nu så dog om kort tid føle det dårlige de har tilvejebragt og befordret. At 8 til 900 mennesker skulle danne et selskab blot i den hensigt at en skriver (der lader sig betale for enhver juridisk forretning han foretager) og 2 bude kan have levebrød kan vel ikke formodes, men er vel ikke utroligt. En stor den af korporationens medlemmer finder hele denne indretning for at være aldeles uhensigtsmæssig eftersom den som meldt kun medfører udgifter for interessenterne uden at disse nyder andre fordele end de havde forinden korporationen fandtes.
Enhver dømmer da der ikke attrås blind hengivenhed til det nedskrevne. En besynderlighed synes det også at være at kun nogle få udvalgte tilstedes adgang til korporationens forsamlinger. Andre og aldeles ikke få at vide hvad der i samme foretages. Det eneste visse er kontingentet.
(Politivennen nr. 467. Løverdagen den 11te December 1824, s. 9333-9335)
Redacteurens Anmærkning
Ulovlige beværtere og øltappere var vanskelige at opspore. Derfor havde et par værtshusholdere og en øltapper henvendt sig til Magistraten for at denne kunne tage initiativ til at danne en forening som alle værtshusholdere og øltappere var forpligtet til at lade sig registrere hos. Det skete ved reskript den 5. august 1818. Kontingentet var efter datidens forhold ret betydeligt. Skriverens opgave var at assistere formændene med skrivelser, holde orden i listen over interessenter og lave regnskab. Buddet indkrævet kontingent og alle forefaldende budarbejde.I 1824 blev øltappernes formand suspenderet og arresteret fordi han ikke kunne redegøre for et mindre beløb, endsige betale det. De fleste opfattede det tvungne medlemskab som en ekstraskat som man kun kunne slippe for hvis man blev for gammel, for syg eller for fattig. På artiklens tilblivelsestidspunkt var der to bataljer, dels mellem korporationens skriver, overretsprokurator Borup og foreningens repræsentanter, dels med formanden. De endte med at såvel formænd som repræsentanter måtte underskrive en erklæring hvori de tilbagekaldte udtalelserne om skriveren for at undgå en injuriesag. (Korporationen af Beværtere i Kjøbenhavn og Omegn 1818-1896. Enevoldsen & Andersen, 1896.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar