Efter at anmelderen i nr. 811 af dette blad havde taget sig den frihed at anmode Deres velædelhed om mindre frit at benytte gaden til udstilling af Deres handelsvarer *), glædedes han ved at se hvorledes De, med godhedsfuldt hensyn til denne anmodning, i 8 samfulde dage meget sparsommere benyttede den omtalte plads, til hvilken De formodentlig dog har en ved langvarig benyttelse hævdet brugsret. Og han har derved den ære at yde Dem fortjent taksigelse for den opmærksomhed De således værdigede hans vist ikke ubeskedne forlangende. Men ved samme lejlighed kan anmelderen som ser at De atter, formodentlig fordi Deres handel ikke tålte en sådan indskrænkning, har været nødt til at lade Deres jernkram og øvrige skramlerier indtage den gamle plads, ikke undlade at besvære med den ydmyge bøn at den gamle av som er ophængt på muren over Deres velædelheds bopæl måtte fremtidigt ophænges således at den ikke viser tænder ud mod gaden, men at disse vendes ind mod muren. Anmelderen så forleden dag at en dame som veg af vejen for en gammel fattig kone, nærved havde fået ansigtet forrevet på dette fæle tændervisende instrument, men dog slap med at få en rift i sløret, og vover derfor at håbe at Deres velædelhed vil tage denne ydmyge begæring i gunstig overvejelser, og efter omstændigheder forunde den bønhørelse. I hvilket håb endnu mere bestyrkes af den overbevisning at De herved ikke lider nogen indskrænkning i Deres lovlige handel om hvis lykkelige fortsættelse i mange år altid skal ske forbønner.
Af Deres velædelheds ærbødigste tjener
f. A...n.
*) På Nørregade, men især i Kompagnistræde ud for nr. 52 findes især ved smukt vejr, lignende opstablinger over rendestenen.
(Politivennen nr. 822, Løverdagen den 1ste October 1831, s. 678-679)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar