Mandag eftermiddag den 12. dennes sendte indsenderen bud på renovationskontoret for at bestille 4 læs natrenovation udført fra ejendommene nr. 359 & 247 på hjørnet af Sofie- og Dronningensgade på Christianshavn, og betalte 3 rigsbankdaler S. og Tegn, med det tilføjende at jeg ønskede at måtte få nr. 5 til om tirsdag aften, men hvis dette ikke kunne ske, var det mig ligegyldigt om udførslen skete torsdag eller fredag aften derpå, kun at jeg fik nr. 5. Hvilket bogholderen lovede buddet skulle ske.
Torsdag den 15. i mørkningen kom en karl til mig for at underrette mig om at renovationskarlene ville komme natten derpå mellem kl. 3 og 4, hvortil jeg svarede at jeg ikke kunne tage imod dem på den tid, og at jeg først ville tale med bogholderen der formodentlig af en misforståelse havde givet dem denne ordre. Men desuagtet blev jeg om morgenen noget efter klokken 3 vækket ved en så voldsom ringen med gadedørsklokken at jeg troede mit hus stod i brand. Jeg stod derfor op, åbnede vinduet og da jeg så at det var renovationskarlene, erklærede jeg hvad jeg før havde sagt dem, hvorpå de da kørte bort.
Om fredagen gik jeg op til bogholderen eller hans fuldmægtig på kontoret og forklarede det passerede for ham, i den tro at det var en fejltagelse. Men han svarede mig at nr. 7 var skrevet og jeg kunne intet andet nummer få, men hvis jeg ville have renovation udført, måtte jeg løse andre tegn, samt at de tegn jeg havde fået, ville han lade mig afkræve ved politiet når jeg ellers ikke ville udlevere dem.
Da jeg altid før når jeg har bestilt vogne på kontoret, har fået det nummer jeg har udbedt mig, var det mig særdeles påfaldende at en så pludselig forandring havde fundet sted, og skulle herren på kontoret være bekendt hermed, burde han straks have underrettet mig derom, i stedet for at indrømme mit forlangende, hvilket jeg ikke kan indse kunne være til skade for nogen af de andre natteførere.
At man under disse omstændigheder vil krævebetaling på ny, finder jeg højst urimeligt, ligesom jeg også tror at da man på andre offentlige kontorer behandles på en human måde, vil dette kontors højere foresatte vel heller ikke tilstede en slags egenmægtighed der medfører ulejlighed og bekostninger for vedkommende.
(Politivennen nr. 822, Løverdagen den 1ste October 1831, s. 675-677)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar