24 januar 2015

Ønske om en Politianordning for Brændes Skæren og Huggen på Gaderne

Det er et nødvendigt onde at brænde til beboerne i bygninger der ikke har port, men dør, skæres og hugges på gaden udenfor. Men man tror at følgende eller lignende bestemmelser for fremgangsmåden ved det vil være meget gavnlige.

Rosengården er ikke en af de smalleste gader i København. Alligevel indtraf i onsdag det tilfælde, at en karet nær var væltet på grund af brændehugning på begge sider af gaden. Eneste reaktion fra brændehuggerne var banden og svovlen over kørslen!

1) Når man aflæsser brænde på stenbroen, sker det at denne kan tage skade, når et stort stykke støder ned på kanten mellem stenene. Husejeren burde tilse, at der først blev lagt nogle stykker ned med hænderne, og at det øvrige kastedes oven på disse og ikke på stenbroen.


2) Da en smal gade allerede er spærret når der aflæsses og skæres et par favne foran et hus, og selv en bred gade gøres ufremkommelig, når dette sker uden for 2 eller flere genboer, så bør ejeren straks besørge det aflæssede brænde lagt og opstablet over rendestenen på husets side. Når da savskærerne stiller sig ved den ene ende og efter dem huggeren, vil ingen have noget at klage over. 


På Rosengården der ikke er af de mest smalle gader, indtraf i onsdags det tilfælde, at to genboer have savskærere. Da brændet lå på sædvanlig vis, spærrede det altså gaden således, at en mand, der skulle køre gaden igennem i karet, meget nær var væltet, og denne ubehagelighed krydredes tilmed af skælden og banden af savskærerne på begge sider.

(Politivennen nr. 374, 22. juni 1805, side 5953-5955)


Redacteurens Anmærkning

Rosengården

Gadens forløbet er det samme som i 1805. Men alle husene i Rosengården er nyere. Nummer 6 (huset før det grønne på fotoet) og nummer 8 (det grønne hus på fotoet) er opført hhv 1810 og 1832. De huse som lå her på Politivennens tid, giver fotoet således ikke noget realistisk bud på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar