24 januar 2015

Uordener.

Det hjælper ikke at dette blad nu to gange har klaget over den skændige optagelse af fortovet, som kælderbeberne under nr. 18 i Vimmelskaftet gør sig skyldige i. På dette sted, hvor trængselen og færdselen er så stor som noget andet sted i staden, hvor gaden er langtfra ikke bred, og hvor man altså hellere end gerne søger fortovet, og hvor dette ved flere langt udgående kældertrapper er gjort smalt nok, har nu disse kælderfolk fået i sinde helt at tilintetgøre det. Formentlig tror de at de har lov til at sammenlægge deres stand og gøre rendestenen til en naturlig grænse mellem dem og publikum. Det er ærgerligt at se med hvilken frækhed de ikke alene har en slags telt, som river hattene af, men endog stiller deres kanin- og hønsebure på tværs på fortovet, lige ud til kanten, skønt de lige så godt kunne opstilles på langs ind til husets mur. 

Disse folks uforskammethed er så meget større, som deres naboer i kælderen nr. 19 har lyttet til klagen og derved sat dem et eksempel. Hvis de fortsætter med det, håber man at værten hr. Holbek, hvis retsindighed er bekendt nok, vil påminde dem om deres pligter. Skulle dette ikke bære frugt, må man henvende sig til den magt, der kan fjerne uordener med et ord.

(Politivennen nr. 374, 22. juni 1805, side 5955-5956)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen er et svar på Politivennen nr. 371, 1. juni 1805, side 5906 og Politivennen nr. 373, 15. juni 1805, side 5938

Ingen kommentarer:

Send en kommentar