Højtærede hr. udgiver! Det var at ønske at De ville afholde Dem fra i Deres ugeblad at tale imod overtrædelse af lov og anordninger. For derved opirrer De kun gemytterne og den gode hensigt forfejles. Næppe var deres Anke i Politivennen nr. 395 dateret 26. forrige måned (vedrørende for stærk kørsel på Københavns gader) kommet til almindelig kundskab, før den straks irriterede. Man bemærkede nemlig dagen efter, søndag den 27. juni om middagen kl. 1 at en såkaldt wiener- eller offenbackervogn med 4 forspændte sorte heste kom flyvende fra Amagertorv gennem Vimmelskaftet. Kuskens uophørlige smælden forkyndte vel den ikke stokdøve at der var heste i nærheden. Men det havde været umuligt for en svag olding eller for små børn at retirere fra midten af gaden ind på fortovet. Faren øgedes endnu mere derved at en vogn kom kørende fra Nygade og efter lov og vedtægt holdt af til højre. Men da kusken på den firespændte vogn holdt til samme side uden at lade ytre andet mæle end sin knaldepisk, måtte kusken på den fra Nygade kommende vogn for at undgå at blive kørt over, holde tværs af til venstre og havde på et hår nær væltet.
"Søndag den 27. juni om middagen kl. 1 kom en såkaldt wiener- eller offenbackervogn med 4 forspændte sorte heste flyvende fra Amagertorv gennem Vimmelskaftet" (Amagertorv set mod Vimmelskaftet år 2020. Eget foto).
Nu holdt helten på bukken tæt ved rendestenen uden for gården nr. 135 i Vimmelskaftet. Her havde det været pligt for de tilstedeværende at assistere politiet som det er fysisk umuligt at kunne være allestedsnærværende, og enten anholde den kåde kusk eller i det mindste at få hans husbonds navn og bopæl opgivet. Men heri blev man også forhindret. For kusken vedblev hvad enten det skete af pur trodsighed eller af frygt for den velfortjente revselse, det skal være usagt, at hugge ud og smælde med pisken så det var umuligt at nogen fodgænger som havde sine øjne kære, kunne opholde sig på fortovet på venstre side af vognen, og heller ikke komme vognen nær på højre side i en afstand af flere alen. Ja man kunne let falde på den tanke at enden af Vimmelskaftet var autoriseret tumleplads for kåde bæster.
Skulle hr. udgiveren imidlertid anse det umagen værd at kende ejermanden til førnævnte velforede heste der tilsyneladende uskyldigt blev tyranniseret af deres fører, så ville butikshandleren i den midterste kælder under nævnte gård kunne give fornøden oplysning herom da han i flere minutter talte med den dame der sad i vognen.
(Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6427-6430)
Redacteurens Anmærkning
Vimmelskaftet 135/Badstuestræde 135 blev i 1859 til Badstuestræde 2/Vimmelskaftet 47 og i 2008 til Badstuestræde 2/Vimmelskaftet 47. Huset er fra 1800-1801, opført for Friedrich Tutein (1757-1853). Arkitekten var Johan Martin Quist (1755-1818). (Ifølge Indenfor Voldene).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar