Menneskets uordentlige lyster stiger almindeligvis ved givne lejligheder. Så snart værtshusholderen i stæderne og kromanden, privilegeret eller ikke privilegeret på landet overholder sit privilegium som er ikke at tillade uordentlig svir og sværm, spil og drik mv., vil de pågældende også tabe lysten til sådant. Lysten bliver til vane og denne til en anden natur der sjældent ophører ved den blotte fornufts brug. Men som oftest må den indskrænkes eller hæves ved tilstødende udvortes midler, fx tvang eller ikke-lejlighed til at udøve sådanne vaner. Lad værtshusholderen og kromanden kun først blive uegennyttig, hvortil desværre nok først, i almindelighed taget, må bruges indskrænkningsmidler, og man vil snart spore forandring i lysten til svir.
(Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6426-6427)
Redacteurens Anmærkning
Artikler i denne serie: Politivennen nr. 392. Løverdagen den 5te Julii 1823, s. 6346-6347, Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6426-6427, Politivennen nr. 401. Løverdagen den 6te September 1823, s. 6491-6493 og Politivennen nr. 402. Løverdagen den 13de September 1823, s. 6514-6516
Ingen kommentarer:
Send en kommentar