Gode herre! Jeg kender intet til hvad De har skrevet angående landboernes lyst til svir. Kun har jeg set af Adresseavisen at der i Politivennen nr. 397 skal findes noget sådant. Som jeg kan slutte efter det sted De har anvist Deres anmærkning, sigter den til at nedsætte vores moral og at bidrage til at indskrænke vores frihed. I så henseende er det jeg kun vil gøre Dem opmærksom på at landboerne er mennesker ligesom hovedstadsbeboerne, at vi ligesom disse elsker og søger fornøjelser og er ligesom disse berettigede til på vores hviledage og til andre tider efter fuldendt arbejde at fornøje og vederkvæge os ved selskabelighed, drik, spil og dans for igen til sin tid at være desto mere raske og bekvemme til vores arbejde.
Kom De her ud til os og tag del i vores arbejde, om De ellers dur dertil, og De vil da utvivlsomt finde hvor nødvendigt det er for landboerne undertiden at vederkvæge og fornøje sig, eller som De kalder det: at svire. At der gives nogle blandt os der går så vidt i nydelse og især kigger for dybt i brændevinsflasken - i hovedstadens sprog har jeg hørt sige det hedder at tude - se, det tilstår jeg gerne. Men mon misbrug i denne som i flere henseender ikke også finder sted i hovedstaden? Hvor meget kan jeg ikke påvise! Men Gud ske lov at jeg kan tie. Se, dette er fra en bonde. Herremanden sigter De vel ikke til, for han svirer jo aldrig og vil nok vide at forsvare sig mod beskyldninger.
(Politivennen nr. 401. Løverdagen den 6te September 1823, s. 6491-6493)
Redacteurens Anmærkning
Artikler i denne serie: Politivennen nr. 392. Løverdagen den 5te Julii 1823, s. 6346-6347, Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6426-6427, Politivennen nr. 401. Løverdagen den 6te September 1823, s. 6491-6493 og Politivennen nr. 402. Løverdagen den 13de September 1823, s. 6514-6516
Ingen kommentarer:
Send en kommentar